MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga Special: Silkeborg-FC Midtjylland og status på guldkampen

Superliga Special: Silkeborg-FC Midtjylland og status på guldkampen

Superliga: Nu kan du i kanalen Støt Mediano høre vores analyse af mandagskampen i Superligaen mellem Silkeborg og FC Midtjylland. En kamp, der ændrede en del ved forventningerne til den afsluttende del af mesterskabskampen.

af peter brüchmann

Velkommen til analysen af en mandagskamp af de mere usædvanlige.

3-0 til Silkeborg. Tre point til Silkeborg – og nul til FC Midtjylland, der nu er fire point fra 1. pladsen.

Det er et resultat, der betyder mange ting:

  • Slut på Silkeborgs sløje stime og godt rygstød på vej mod pokalfinaledrømmen.

  • Et hug til FC Midtjyllands mesterskabsdrømme før en af de mest afgørende kampe: Hjemmekampen mod Brøndby på søndag.

Det kigger et panel bestående af transitionstræner fra Lyngby Boldklub Azad Corlu og akademitræner fra FC Nordsjællands U16-piger, Kasper Klarskov Nielsen. Kasper er i forvejen Mediano-ekspert på Mediano Q og har ligesom Azad UEFAs A-licens. Peter Brüchmann er vært.

Hør blandt andet om: 

  • Silkeborgs fodboldmaskine - hvilket gear var det, den fandt mandag aften?

  • Hvad gik omvendt galt i FC Midtjyllands motor?

  • Hvordan peger det frem mod FCM-Brøndby på søndag

  • Hvad siger Medianos supercomputer om udfaldet efter 28. runde?

  • En åbning for FC Nordsjælland, der kan komme på Superligaens 2. plads fredag aften

  • Yderligere en åbning for FC København, der kan presse sig helt på - hvis man ellers kan klare Silkeborg på JYSK Park søndag eftermiddag

  • Silkeborgs rygstød før pokalfinalen - og tilgangen til kampen mod FC København

  • Alexander Linds udvikling til præstationen mandag aften

  • Og meget mere

I udsendelsen omtales vores optakt til pokalfinalen mellem AGF og Silkeborg. Den optages i næste uge, hvor vi kommer til Viby og sammen med Kia i Viby har vi sat et stærkt hold bestående af Glen Riddersholm, cheftræner for AGF i 2016, Simon Skou Jakobsen, årets pokalfighter for Silkeborg i 2018, Peter Froulund, ekspert i mange Mediano-formater på den kommercielle side og vært Peter Brüchmann.

  • Tirsdag d. 7. maj kl. 17.00 hos Kia i Viby.

Det er gratis at komme med. Men du skal melde dig til her. Du kan også bare gå ind på mediano.nu/kia. Det hele optages som udsendelse og udkommer i Støt Mediano.

 Hør også den normale Mediano Superliga fra mandag morgen:

I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater: 

  • Fodbold var bedre i 90erne

  • Det taktiske Værksted

  • Superliga for Voksne

  • Mediano Marketing

  • Mediano Breaking

  • Mediano Socrates

  • Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen

  • Og det et helt nye Superliga-format, SUPERZOOM, der kan høres første gang på torsdag.

Relevante links:

Foto: Getty Images

Mediano Serie A - Inter fik stjerne nummer to på trøjen

Mediano Serie A - Inter fik stjerne nummer to på trøjen

Ny serie - Det spiller ikke: Pengespillenes verdenshistorie

Ny serie - Det spiller ikke: Pengespillenes verdenshistorie