Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Mourinho købte sig tid mod Liverpool

Mediano PL: Mourinho købte sig tid mod Liverpool

En ægte klassiker og potentiel storkamp løb ud i sandet, da den pragmatiske Mourinho holdt rigtig godt fat i kontrolpinden mod Klopps Liverpool.

Af Daniel Sichlau

Endelig! Endnu en lang og grå landskampspause er overstået, og bolden ruller igen på De Britiske Øer. 

Det markerer vi på Mediano PL med en både vis og underholdende udsendelse, hvor Johannes Thorup og Niels Harild gør os klogere på mangt og meget i den engelske Premier League. Vi starter udsendelsen med at diskutere om landskampspauserne virkelig skal være så hyppige, og om de ikke ødelægger Premier League indefra.

Vi tager også et dybdegående blik på gårsdagens topopgør, hvor Johannes Thorup giver os sin analyse af Mourinhos vellykkede taktiske tilgang til kampen, og fortæller hvad Ander Herrera gjorde rigtigt. Niels Harild får fyret en solid bredside afsted mod dem, der brokker sig over mangel på underholdning. Og vært Daniel Sichlau får et hint om hvor Coutinho spiller henne efter sommeren 2017.

Den står dog ikke kun på Liverpool og Manchester United i denne uges Mediano PL.
Vi tager også temperaturen på Contes Chelsea inden weekendens brag mod Manchester United. Er Hazard endelig blevet en taktisk fri mand efter lang tids udfordring? Og hvad er det egentlig for en formation Conte stiller med? 3-4-3, 3-5-2 eller 4-5-1? Thorup gør os klogere.

Hos Medianos partner, Oddset, er Chelsea pæne favoritter i søndagens kamp til 2,15 gange pengene for Chelsea-sejr mod 3,50 for United-sejr.

Vi tager også på en fornøjelig Premier League-rundefart, hvor Lex Luthors Swansea og Granit Xhakas mørkegule kort vendes og drejes. Derudover løfter Harild sløret for en kedelig tendens som skal udryddes pr. omgående.
 

Programmet præsenteres i samarbejde med Oddset.

Foto: Clive Brunskill / Getty Images

Mediano CL: Glem Guardiola mod Barca: Her er rundens bedste underholdning

Mediano CL: Glem Guardiola mod Barca: Her er rundens bedste underholdning

Mediano CL: Overraskelsen ligger og lurer i Leicester

Mediano CL: Overraskelsen ligger og lurer i Leicester