Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano bulibold: Topstrid, fyring og ny magtbalance

Mediano bulibold: Topstrid, fyring og ny magtbalance

Mediano bulibold podcast: Vi sætter i denne udgave af den nye podcast om Bundesligaen fokus på sportsdirektørens rolle, søger efter en ny magtbalance i ligaen og ser på fyring i Wolfsburg, nye lokomotiver og pointtab i toppen.

Af Martin Krag og Peter Brüchmann

Så er vi klar med 2. udgave af podcasten Mediano bulibold, hvor de dygtige folk fra bulibold.dk er rykket ind i Mediano-studiet for at lave et nyt fælles produkt. I denne udgave er der besøg af fodboldskribenten og idehistoriker Oscar Rothstein samt forfatter og kommentator på Eurosport, Rasmus Elgaard.

Vi kigger som altid på seneste runde og sætter fokus på:

  • Pointtab til Bayern og Dortmund
  • RB Leipzig, der buldrer videre
  • Trænerfyringen i Wolfsburg

I næste blok i dagens udsendelse ser vi på magtbalancen og hierarkiet i ligaen:

  • Gamle mastodonter (Stuttgart, Werder, HSV), der kører på pumperne og har gjort det i nogle sæsoner efterhånden.
  • Nye hold byder sig til: Augsburg, Mainz, Köln, Hertha og senest RB Leipzig.
  • Er denne udvikling en tilfældighed eller noget strukturelt i ligaen, der har ændret sig? Hvorfor skranter nogle af traditionsklubberne og hvad gør de nytilkomne rigtigt?

Vi forsøger også at belyse sportsdirektørens rolle. I Bundesligaen spiller sportsdirektører en relativt stor rolle. I nogle klubber tegner de endda klubben i en højere grad en f.eks. træneren. Vi snakker om, hvad der kendetegner en god sportsdirektør, hvordan magtbalancen er mellem træner, sportsdirektør og ledelse, og ser på, hvem der er de bedste i ligaen. Vi giver også et bud på Bayerns næste af slagsen.

Historielektion

Christoph Daum er en yderst farverig personlighed. For 16 år siden var han millimeter fra at blive tysk landstræner, men en kokainskandale kom i vejen. Vi ser tilbage på Daums karismatiske tid i Köln og Leverkusen – i sidstnævnte var man i en periode tæt på at slå Bayern af pinden, men det fik arvefjenden Uli Hoeness sat en stopper for.

De to bar et indædt had til hinanden og kuriøst nok endte de begge – over årene – med at bøde for deres synder. Begge er dog på vej tilbage til topfodbolden: Daum som ubesejret rumænsk landstræner i Danmarks gruppe, Hoeness som mulig Bayern-sportsdirektør.

Foto: Getty Images/Stuart Franklin

20 år i samme job: Fra Arsène Who til enehersker i Arsenal

20 år i samme job: Fra Arsène Who til enehersker i Arsenal

Boganmeldelse: A Yorkshire Tragedy - da minerne lukkede, forsvandt storheden

Boganmeldelse: A Yorkshire Tragedy - da minerne lukkede, forsvandt storheden