Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Er Mourinho ikke 'Special' mere?

Mediano PL: Er Mourinho ikke 'Special' mere?

Hold nu op for en weekend. Toppen af ligaen blev mere tætpakket end Linje 5A på en regnvejrsdag, og Mourinho fik en taktisk omgang buksevand i sin gamle baggård. Kian Fonoudi og Jonathan Hartmann er klar til at fortælle og analysere det hele for jer i denne uges udgave af Mediano PL.

Af Daniel Sichlau

Vi hopper ikke på den José, også selvom du prøver at distrahere os med dine klassiske spintricks fra værktøjskassen. I denne uges Mediano PL tager vi et grundigt taktisk blik på Manchester Uniteds fadæse på Stamford Bridge. Hvordan kunne det gå så galt? Og hvor er det helt præcist at Antonio Conte slog den gamle Chelsea-favorit Mourinho på taktikbrættet? Hartmann byder på skarpe analyser af Chelseas genfødte defensiv, der har givet offensiven lidt pusterum.

Vi tager også på en tur ned af Tony Pulis' Memory Lane, hvor panelets anden gæst: Kian Fonoudi, fortæller om en krokodille der overlevede dinosaurerne, og en mand der er en del af Bournemouths undervurderede trænerfødekæde. 

Det er også i denne udsendelse, at du kan høre hvem Kian gætter på som engelsk mester, og har gjort det fra starten, hvilket får Jonathan Hartmann til at slå en stor latter op.

Medianos partner på disse udsendelser er Oddset. Vi vil ikke som normalt bringe en masse odds i løbet af udsendelsen, men i stedet fortælle om DM i Oddset. Det indledes i denne uge. Her kan du vise, om du er Danmarks bedste til at ramme rigtigt. DM kører i fem uger. Til sidst finder man 40 finalister, som kæmper om 10 pladser på Verdens bedste fodboldrejse. Og ikke mindst titlen som Danmarksmester i Oddset.

Gå ind på danskespil.dk/oddsdm – eller i Oddset App’en – så kan du se, hvordan du spiller med. Og hvordan du får et freebet på 30 kr.

Programmet præsenteres i samarbejde med Oddset. 

Foto: Darren Walsh / Getty Images

Glinvads La Liga-klumme:  De nye navne i La Liga

Glinvads La Liga-klumme: De nye navne i La Liga

Fodboldministeriet: Homoseksuelle i fodbold, omklædningsrummets hemmeligheder og da broen var oppe for Søren A

Fodboldministeriet: Homoseksuelle i fodbold, omklædningsrummets hemmeligheder og da broen var oppe for Søren A