Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: Niels Frederiksen om de store provinsbyer uden for top 6, hvortil kontinuitet er nøglen

Mediano Superliga: Niels Frederiksen om de store provinsbyer uden for top 6, hvortil kontinuitet er nøglen

Hvad kendetegner de hold, der holder på i top 6? Hvad gjorde AGF, trods alt, rigtig mod Brøndby? Hvad er forskellen på "det nye" og "det gamle" Lyngby? Hvorfor skal Robert Skov ikke nødvendigvis til udlandet? Og hvorfor har FC Nordsjælland flest U21-landsholdsspillere? Lyt med, når U21-landstræner Niels Frederiksen og akademi-træner i Lyngby Jonathan Hartmann med Sture Sandø ved roret gennemgår 14. spillerunde.

Af Sture Sandø

FC København cruiser videre og holder OB i dyndet. AGF tabte knebent i Brøndby. AaB kunne ikke omsætte chancer til mål mod FC Nordsjælland. Esbjerg, ja kæmper for at komme på et tocifret antal point efter 14 kampe. De fire største provinsbyer er alle uden for top 6, og de tre af dem er fordelt på de fire nederste pladser. Det er et af emnerne i denne uges gennemgang af Superligaen, der tages under lup af U21-landstræner Niels Frederiksen og akademi-træner i Lyngby Jonathan Hartmann.

AGF's kamp for at revanchere sig mod Brøndby er også på tapetet. En kamp som panelet mener, at AGF godt kunne have fået mere ud af. Både Niels Frederiksen og Jonathan Hartmann er i hvert fald enige om, at taktikken fra Glen Riddersholms side var rigtig. Meget lykkedes for gæsterne, der dog stadig kæmper med en vaklende defensiv - kun et enkelt clean sheet i 14 kampe er det blevet til for AGF.

Der bliver også talt "det nye" vs. "det gamle" Lyngby. Den forhenværende Lyngby-træner Niels Frederiksen er ikke helt enig i antagelsen om, at "Det gamle Lyngby" spillede mere principfast end det nye og slår samtidig fast, at det er imponerende, hvad David Nielsen og hans hold har præsteret indtil videre.

Udover Viborg - Silkeborg bliver der også talt talentudvikling. Hvorfor havde FC Nordsjælland fire spillere med ved seneste U21-landsholdssamlig mod FC Københavns nul? Og hvilken rolle spiller den længe ventede rapport fra Double Pass, der har kigget både Superliga-klubberne og landsholdene i sømmene? 

Medianos partner på disse udsendelser er Oddset. Vi vil ikke som normalt bringe en masse odds i løbet af udsendelsen, men i stedet fortælle om DM i Oddset. Det indledes i denne uge. Her kan du vise, om du er Danmarks bedste til at ramme rigtigt. DM kører i fem uger. Til sidst finder man 40 finalister, som kæmper om 10 pladser på Verdens bedste fodboldrejse. Og ikke mindst titlen som Danmarksmester i Oddset.

Gå ind på danskespil.dk/oddsdm – eller i Oddset App’en – så kan du se, hvordan du spiller med. Og hvordan du får et freebet på 30 kr.

Programmet præsenteres i samarbejde med oddset.

FOTO: Lars rønbøg / Getty images 

Fodboldministeriet: Homoseksuelle i fodbold, omklædningsrummets hemmeligheder og da broen var oppe for Søren A

Fodboldministeriet: Homoseksuelle i fodbold, omklædningsrummets hemmeligheder og da broen var oppe for Søren A

Så meget er sket på bare ét år med Jürgen Klopp: Liverpool drømmer igen om storhed

Så meget er sket på bare ét år med Jürgen Klopp: Liverpool drømmer igen om storhed