Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Talentudvikling: Kan "den danske model" stå for presset udefra?

Talentudvikling: Kan "den danske model" stå for presset udefra?

De europæiske fodboldklubber opruster. Pengestrømmene fra den massive mediedækning er kolossale. De store æder de små. Kan danske klubber blot drømme om at klare sig i en verden, hvor milliarder er på spil hvert år?

 

Af Jesper Ravnborg

Reglen var tænkt som en hjælp til de små klubber. Reglen, der krævede, at klubber i internationale turneringer skulle have mindst otte spillere, som i minimum tre år i ungdomstiden (en alder på 15-21 år), kom fra det pågældende land - og heraf skulle de fire være fra eget akademi. Men det endte ikke som en hjælp, snarere tværtom. For jagten på de unge talenter intensiveres, og endnu flere spillere lokkes til at søge mod udlandet i en tidlig alder.

Ifølge en schweizisk undersøgelse af forskerne fra Football Observatory bruger en klub som Ajax årligt 45 millioner kroner på de unge spillere i deres akademi (FCK bruger til sammenligning i underkanten af 15 millioner, lyder vurderingen). Spillere som i vid udstrækning uddannes, så de kan sælges videre. Det virker som en stor investering, der måske bare er nødvendig, hvis man vil hænge på i konkurrencen.

Danmark halter endnu efter vores konkurrenter på centrale områder inden for talentudvikling, og vores velfærdsstats sindelag kan paradoksalt nok være en af årsagerne til dette. Udover at Ajax har langt bedre økonomiske forudsætninger for en professionel talentudvikling, har de store klubber i Belgien, England og Holland mulighed for at selektere spillere tidligere end klubber i Danmark, hvilket giver udenlandske klubber bedre konkurrencevilkår på området. Både Belgien og Tyskland har udviklet et nationalt styret licenssystem, hvor en systematiseret scouting og selektering af spillere starter, når de er fem-seks år. Ifølge en P-licensudredning af Flemming Pedersen, træner for Brentfords U21 hold, begynder spillerne i Holland i gennemsnit på akademi, når de er fyldt 10 år. I England når de er under 10 år. Om det er sund fornuft eller misforstået tolerance, er op til DBU og kulturminister Bertel Haarder (V) at vurdere, men en sund dialog på området mellem klubber og organisationer ville ikke være ude af proportioner.

Om det er muligt at kombinere danske værdier med ønsket om at udvikle unge spillere med salg for øje, har jeg spurgt Anders Lange fra KB Talent om, og her efterlades ingen tvivl: FCK har intensiveret ganske betydeligt for at følge med i den globale konkurrence. Hvorvidt det er muligt at realisere idealerne fra ”den danske model” og kapitalisere på det danske talentarbejde er stadig stærkt omdiskuteret, og den skråsikkerhed Anders Lange udtrykker om projektet, maner unægteligt til eftertænksomhed. Reformpædagogikkens paroler om anerkendende pædagogik og frigørelse fra autoriteter er ikke ved første øjekast forenelige med vores forestillinger om barske elitemiljøer, men i KB, en af moderklubberne til FC København, er det netop disse dyder, retningen er udsprunget fra. 

Der er i de senere år sket et skred i måden at tænke talentudvikling på, fortæller Anders Lange, og arbejdet er undergået en systematisering og professionalisering.
Dette aspekt ved talentudviklingen beskriver han som værende en særlig dyd i KB Talent, som få andre danske klubber i samme grad efterlever. Anders Lange fremhæver samarbejdet imellem klubbens talentorganisation, som et fællesskab baseret på frihed under ansvar.
”Da vi lavede vores store træningsplan for alle trænerne, var vores udviklingschef, der har det sportslige ansvar for U13 til U15, med til at udarbejde den, så temaerne går igen hele vejen op igennem huset. Og det er rart, at der er en interesse fra både vores sportsmanager, tekniske direktør og cheftræner, og at de har en oprigtig interesse i, hvad der foregår ned igennem huset”.

Skabelsen af hele mennesker

Navnligt Ståle Solbakkens engagement for arbejdet på talentniveau er en klar legitimering af KB Talents arbejde, og dette tegner konturerne af en klub, hvis talentudvikling er blevet en del af selvforståelsen på de indre linjer.
KB Talent har udarbejdet en helhedsplan, hvor klubbens samlede udtryk er blevet idealet for den referenceramme, træningsprincipperne skal ses ud fra. Helheden bygger på en fast spillestil, men helheden skal samtidig ses ud fra tanken om det hele menneske, om generel dannelse og ikke mindst fodboldmæssig faglighed. Det er dyder et ungt menneske i en omskiftelig og accelererende fodboldverden skal danne holdepunkter omkring, konstaterer Anders Lange.

”Vi ser dem ikke bare som små soldater. Vi ser dem faktisk som hele mennesker, der skal trives, så derfor er vi også nysgerrige på, hvad de ellers går og laver i deres liv”.
Man fornemmer allerede nu de nærmest Svenn Brinkmann'ske principper, som Anders Lange adresserer i et frontalt opgør med den allestedsnærværende konkurrencestat, hvis fokus på New Public Management (et system indenfor offentlig ledelse) og målstyring har, påstår kritikerne, undermineret de offentlige institutioners nærvær og tilstedeværelse igennem en bureaukratisk overbebyrdelse.
De dannelses- og læringsmæssige perspektivers indtog i fodboldtræningen er nu kommet så langt, at de er blevet en integreret bestanddel af en moderne fodboldklubs træningspraksis på ungdomsniveau.

Hør Tom Vernon,  bestyrelsesformand i FC Nordsjælland, tale om de samme grundovervejelser i denne podcast:

Med nye dyder som "sundt læringsmiljø" og "tryghed og trivsel" som overordnede retningslinjer i strategien hen imod dannelsen af det refleksive individ har KB Talents tilgang til talentudvikling gennemgået en intellektualisering i forhold til fordums lidt mere endimensionelle syn. Principperne bag stimuleringen af drengene er blevet rekonstrueret, og specielt pædagogikkens nyere forskning, som er udsprunget ud af pejlemærkerne fra reformpædagogikken, er blevet en integreret del af opbygningen.

De gode relationer er for Anders Lange kernen i at skabe de optimale rammer for udviklingen af de unge mennesker, og hertil er anerkendelsesbegrebet begyndt at fylde mere hos KB Talent. Anders Lange understreger vigtigheden af at kunne agere i en moderne trænerrolle, hvor den opdragende og autoritære træner er utidssvarende, mens den moderne trænerrolle mere fungerer som en slags sparringspartner på lige fod med drengene. Blandt andet har KB Talent forsøgt sig med forskellige innovative ideer i træningen, såkaldte ”Jam-sessions” med inspiration fra sportspsykolog Brian Jensen, hvor drengene begynder træningen ud med frit at vælge en aktivitet uden indblanding fra trænerens side. Angiveligt skulle eksperimentet udmønte sig i øget stimulation og selvstændiggørelse af drengene. Om tiltaget virkelig stimulerer drengene positivt eller bare er et luftkastel, er dog sværere at svare på. Ved at give drengene den slags frihed kan man ende med at gøre dem en bjørnetjeneste og stikke dem blår i øjnene med en fin etikette på en flaske uden indhold, men Anders Lange er ikke i tvivl om, at den selvrefleksion, som opbygges under øvelsen, berettiger de lidt alternative metoder.

Igennem den anerkendende pædagogik kan drengene bedre mobilisere en drivkraft til at kunne træne fem gange om ugen, og begrebet bruges i øvrigt til at styrke relationen træneren og spilleren imellem. At kunne imødekomme drengene på drengenes niveau er, ifølge Anders Lange, essentielt i skabelsen af et optimalt elitemiljø.

”Vi kalder dem oftere for drenge og ikke for spillere, for hvis han er en ”spiller”, er han bare et produkt her i huset, men hvis han er en dreng, så er han mere”.

Vigtigheden af fødekæden

Det er lidt som om, at fodboldmiljøet altid har været en generation bagud i forhold til samfundsudviklingen, og den nuværende retning i KB Talent virker som et forsinket opgør med 60'ernes ’sorte skole’. FC København er med sine over 30 samarbejdsklubber gået i gang med at udbrede nogle af de nye træningsprincipper, man praktiserer, og med væksten i antallet af samarbejdsklubber håber man at forankre den moderne talentudvikling i området omkring København.

”Jeg håber helt generelt, at de sunde pædagogiske metoder bliver hverdagen for alle de drenge og piger, som spiller fodbold i foreningsdanmark,” siger Anders Lange.

Og det er måske den mest præcise analyse, jeg har hørt i løbet af interviewet. Anders Lange siger ligeledes, at han havde håbet på, at vi i Danmark var nået længere i udviklingen af talentmiljøet rundt omkring i lokalforeningerne, men at han samtidig også er klar over, at forandringer tager tid. Samarbejdsklubberne er, ifølge Anders Lange, vejen til fremtidig succes. Blandt andet har KB Talent søsat projektet ”Skills-træning” i samarbejdsklubberne, hvor trænere fra KB Talent udbyder professionel træning til spillere fra samarbejdsklubberne. På den måde kan KB Talent styrke et bredere udbud af talentudvikling lokalt i klubberne, hvilket begge parter kan se en interesse i, og derfor bifalder Anders Lange det store arbejde, der udføres i klubberne. Han ser stor værdi i samarbejdet og de muligheder, der opstår i kølvandet. 

Anders Lange betoner flere gange under samtalen vigtigheden af trivsel og tryghed som de overordnede parametre for tilblivelsen af trygge rammer, som et ufravigeligt grundvilkår i dannelsen af et optimalt elitemiljø.

”Der er ekstremt mange faktorer, som spiller ind i det ideelle træningsmiljø. Der er selvfølgelig det helt basale i at skabe nogle sunde rammer, hvor potentialet for udfoldelse er størst, og så kræver det en struktureret træningsplan, hvor man sørger for, at drengene får nået de ting, de skal, og så er det helt afgørende, ligesom i folkeskolen, at man har en rigtig god voksen, som vi i fodbolden kalder træner, fordi vi ved, at relationen mellem lærer og elev tit er afgørende”.

Frugtbare relationer vil højne det kollektive niveau og danne en stærk og sund kultur, trods det pres der måtte ligge på den enkelte eliteudøver. Anders Lange uddyber, at et miljø, hvor der er plads til kreativ udfoldelse, vil fremme dannelsen og samtidig bevirke, at drengene bliver bedre disciplinerede til at få tingene gjort, samt blive mere bevidste om dem selv og egne udfoldelsesmuligheder. Yderligere skal de lære at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor individets udfoldelse skal ske gennem fællesskabets muligheder. Specielt dette aspekt er særligt vigtigt for KB, idet der skal være plads til, at de unge drenge udfolder sig på eget initiativ og ved egen foretagsomhed, men udfoldelsen skal være manifesteret inden for rammerne af fællesskabet.  

Navnligt tilblivelsen af et selvstændigt tænkende væsen er ifølge Anders Lange altafgørende for dannelsen af en robust og moden idrætsudøver.  

”Her bruger vi rigtig mange ressourcer på, at børn skal lære at reflektere over sig selv, og at de skal lære at reflektere over hinanden, og for eksempel vore U12-hold, de samles før hver træning, og snakker om træningen, og efter træningen er der oftest nogle processer, hvor børnene selv sidder og pointerer, hvad de er lykkedes med samt havde det svært ved, så de på den måde reflekterer over sig selv, men også lærer hinanden at kende på den måde, og det er jo med til at danne dem”

De unge mennesker skal nu være problemløsende og selvstændige og samtidig være gode til at mene noget. Almene færdigheder er nedprioriteret i forhold til metoder, og for den moderne talentudvikling, som FCK er en frontsoldat på, er det at kunne forberede de unge overstuderede og understimulerede drenge på de fremtidige mentale udfordringer, det mest presserende fokus. William Kvist er et skoleeksempel på dette, og han er blevet en foregangsmand for opprioriteringen af det mentale område i eliteidrætten. Netop det at have sig selv med i det og være nysgerrig og bedre dannet som et helt menneske er blevet mere væsentligt i dag end tidligere. Unge spillere bliver indlemmet langt tidligere i førsteholdstruppen end førhen, og det er nærmere reglen end undtagelsen at talentfulde spillere allerede kommer op i førsteholdstruppen i en alder af 17 år, hvilket i den grad sætter krav til en stærk mental balance.

For KB Talent er disse pædagogiske aspekter af trænergerningen blevet en fasttømret del af en struktureret træningsplan, hvilket har åbnet op for helt nye metoder og anskuelser af fodbolden.
Den enkelte dreng skal ses som et enkeltstående individ, og trænerens arbejde skal ifølge Anders Lange bestå i at imødekomme drengens individuelle mangler såvel som holdets kollektive udfordringer, så drengene vil føle en oprigtig interesse i dem som mennesker og ikke bare som konkurrencestatens fodsoldater.

Udfordringerne er store

Eliten er afhængig af bredden. Fokusset og satsningen på egen talentudvikling vil i fremtiden kun vokse, hvorfor klubberne med deres oprustning agerer på området snarere end reagerer. Men er fundamentet så konkurrencedygtigt sammenlignet med udlandet?
Over kaffekopperne på Peter Bangs Vej gør Anders Lange facit op.

”Der er tre områder, hvor vi ønsker at forbedre os: faciliteter, geografisk udfordring og lovgivningen."

Ønsket om bedre faciliteter hænger blandt andet sammen med vinterforholdene, hvor banerne som oftest tager sig elendigt ud. Et land som Island har på fremragende vis klaret dette gennem bygning af en række indendørs fuldstørrelses haller, så der kan spilles året rundt, uanset vind og vejr.

De geografiske udfordringer bunder i, at eliteklubberne simpelthen ikke bliver matchet på optimalt niveau hver weekend. En klub som belgiske Anderlecht, som FCK gerne vil sammenligne sig med, skal køre en enkelt time i bus for at være i Holland eller Tyskland, hvilket giver bedre mulighed for konkurrencedygtig modstand.

Ved det tredje punkt kommer vi til en af de sværeste kulturelle problemstillinger ved ungdomsfodbolden. På grund af hjemlige restriktioner er det ikke tilladt at starte en egentlig professionalisering ved at kontakte spillere med henblik på klubskifte førend 1. maj inden overgangen til U13-fodbold. Dette er på mange måder en rationel tankegang i et land, hvor lighed og velfærd er højt prioriteret. Om der er brug for en liberalisering af denne lov er derfor en ømtålelig og etisk svær diskussion, men faktum er, at klubberne i lande som for eksempel Belgien har mere favorable konkurrencevilkår end klubberne i Danmark. Flemming Pedersen konkluderer i sin P-licensrapport, at børnefodboldspillere i udlandet scoutes fra femårs alderen og rekrutteres til akademierne i syv-otte års alderen. Disse tal vidner om en markant anden holdning til rekruttering af børnefodboldspillere i lande syd for Skandinavien.

Vores ”danske model” er på mange måder prisværdig, men om den også holder i eliteidrætten i en tid, hvor den globale konkurrence på området er hård og nådeslås, vil fremtiden vise. Det lægger an til en vis bekymring at flere danske spillere, heriblandt FCK’s Kasper Kusk, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Peter Ankersen, Andreas Cornelius og Jores Okore er vendt hjem til tryggere rammer i FCK i en ung alder efter desillusionerede ophold i udlandet. Det er utvivlsomt positivt, at det sportslige niveau i en klub som FCK er så velrenommeret, at den kan tiltrække så dygtige fodboldspillere, men ligeledes kan det ses som et symptom på de danske spilleres mangel på at opfylde de benhårde krav i udenlandske klubber. Om det er et decideret strukturelt og kulturelt problem, kan man kun gisne om, og ”den danske model” er da også ofte underbygget af positive historier. Eksemplificeret i hidtil upåagtede Pernille Blume, som vandt guld i 50 meter fri ved sommerens OL i Rio trods et smertefuldt karrierestop fire måneder forinden, grundet et demotiveret og udkørt sind. En mental nedtur hun med fornyet drivkraft, glæde og smittende umiddelbarhed bekendt fik rådet bod på. Landsholdsspiller og FCK-kulturbærer, William Kvist, udtrykte sig til Ekstra Bladet ligeledes positivt på ”den danske models” vegne i kølvandet på 4-0 sejren mod Club Brügge i Champions League:  

”På den måde blev jeg glad på kollektivets vegne. Og på danskernes og vores samfundsmodels. Vi viste nemlig, at vi kan klare os i sport med et stærkt kollektiv”.  

I forhold til intellektualiseringen, som vinder frem på ungdomsakademierne, kan man ligeledes være bange for, at unge individer, som ikke kommer fra fagligt stærke hjem, marginaliseres fra elitesporten, idet et af de mest efterspurgte personlighedstræk bliver det at kunne reflektere over sig selv og andre, samt det at kunne agere selvstændigt, hvilket forudsætter et vist kognitivt niveau.

Fodboldmiljøet og samfundet bevæger sig i samme retning, og akademiseringen af elitefodbolden er kommet for at blive, i en tid, hvor sociale forhold får større og større betydning for udviklingen af unge fodboldspillere. Tendensen kan blive, at vi efterspørger et bestemt personligt træk i så høj grad, at vi kommer til at tabe drenge eller piger fra ikke fagligt kompetente hjem på gulvet. Herved vil ensformigheden udmanøvrere mangfoldigheden, hvilket er et fremtidsscenarie, som ingen er tjent med.

Topfoto: Lars Rønbøg/Frontzone Sports/Getty Images

500.000 tak. Medianos første store milepæl er nået

500.000 tak. Medianos første store milepæl er nået

Landsholds-podcast: Her drejede Hareides nye landshold forkert

Landsholds-podcast: Her drejede Hareides nye landshold forkert