Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Serie A podcast: Stor optakt til Milan-Inter

Serie A podcast: Stor optakt til Milan-Inter

Podcast: Søndagens opgør mellem AC Milan og Inter er det 217. i rækken af Derby della Madonnina. Det er også et opgør mellem to hold i en brydningstid, og måske skal de to storklubber endnu længere ned, før de igen kan rejse sig

Af Jacob Staehelin

Tag med på en rejse til Milano, nu og før, når Asker Hedegaard Boye, journalist og klummeskribent på Berlingske, sammen med Dan Pedersen, historiker, ansat i DBU København og indehaver af fodboldsitet www.11v11.dk, begiver sig ud i en optakt til søndagens opgør, hvor meget andet end blot kampen på banen bliver vendt.

Vi afsøger svar på, hvad der kendetegner et opgør, hvor begge hold deler hjemmebane. Hvorfor de to hold på mange måder har fulgt hinanden i op- og nedture, men også hvad rigmændene bag - Silvio Berlusconi og Massimo Moratti - har haft af indflydelse. Hvad betyder det, at kinesiske konsortier nu har overtaget driften, og hvad kan de egentlig gøre nu, hvor Financial FairPlay har gjort sit indtog?

Hvad sker der på banen søndag aften, når det unge Milan møder et Inter-mandskab, der netop har fyret Frank de Boer - og drømmer de i virkeligheden om Diego Simeone?

Det bliver en podcast, der kommer til at handle om langt mere end blot en kamp - så velkommen med på turen!

Og at det er en lige kamp, afsløres af, at vores partner, Oddset, har stort set ens odds på sejre til Milan og Inter. Dem ser du her - og vores eksperter har Milan som favorit.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Mediano PL: Stor optakt til Manchester United - Arsenal

Mediano PL: Stor optakt til Manchester United - Arsenal

Mediano Special: Interview med Guillem Balagué - forfatter til Ronaldo-biografien

Mediano Special: Interview med Guillem Balagué - forfatter til Ronaldo-biografien