MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Talenter med raketkarrierer og da Per P mødte Schilacci

Fodboldministeriet: Talenter med raketkarrierer og da Per P mødte Schilacci

Talent vs. hårdt arbejde, kometkarrierer og ikke mindst navne som Povlsen, Schillaci, Per P og Tommy Troelsen er alle på tapetet. Lyt med i 13. udgave af Fodboldministeriet!

Af Christian Wolny & sture sandø

Fodboldministeriet er på banen igen. Landsholds-Lars er som altid godt gnaven på trods af, at der er godt nyt om sidste uges årsag bag hans vrede – den ødelagte AUDI. Til gengæld giver det anledning til at høre om dengang, hvor Tommy Troelsen efterlyste sin egen bil direkte i DR’s bedste sendetid.

Wolny, Jacobsen og Producer-Sture får snakket om, hvad det egentlig er der foregår omkring en teenager, der går fra reserve på reserveholdet til klubstjerne og landsholdsspiller på under et år? Og hvordan håndteres det internt i en klub, når et stjerneskud sætter kurs mod himlen? 13. udgave af Fodboldministeriet tager dig tæt på scenarier som f.eks. Andreas Cornelius og Christian Eriksen har været igennem, og som Kasper Dolberg lige nu står midt i.

Der debatteres også, hvor meget sandhed der er i traveren over alle i dansk talentudvikling: ”Talent og arbejde går hånd i hånd”. En snak, hvor både Wolny og Landsholds-Lars efterlyser mere fokus på, og friere rammer til, de spillere, der i en ung alder viser talent for at kunne se og forstå spillet frem for at have den gode teknik eller disciplin.

Landsholds-Lars quiz’en falder, helt usædvanligt, i god jord hos hovedpersonen selv denne gang. Og så byder Per P News på en smuk anekdote, der involverer datidens store angrebskrukke Salvatore ”Totó” Schilacci, en landskamp inden EM 1992 og et trøjebytte, hvor den ene part bliver hængt til tørre.

Producer-Sture får søsat en konkurrence, hvor der er eksemplarer af den nye flotte bog om Superligaens første 25 år på spil. Og så kan du høre, hvem Lars Jacobsen mener fra nu af skal kaldes ”den grønlandske Johnny Depp”.

Alt sammen får du i 13. udgave af Fodboldministeriet, der er produceret i samarbejde med Faxe Kondi. Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano CL: Santander og Cornelius' fravær er ikke en katastrofe

Mediano CL: Santander og Cornelius' fravær er ikke en katastrofe

Glinvads La Liga-klumme:  Forandringernes Madrid-derby

Glinvads La Liga-klumme: Forandringernes Madrid-derby