Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: Santander og Cornelius' fravær er ikke en katastrofe

Mediano CL: Santander og Cornelius' fravær er ikke en katastrofe

Værsgo Ståle. To stk. fiberskade til din stærke frontduo inden årets vigtigste kamp, men bare rolig der er ingen grund til panik. I hvert fald ikke hvis du spørger Mediano CL's panel der består af Christian Wolny og Jonathan Hartmann.

Af Daniel Sichlau

Panderynkerne var meget dybe hos Ståle Solbakken, da først Santander, og senere Cornelius, måtte checke ind på lazarettet efter en lang landskampspause. Det betyder dog ikke at alt håb er ude.

I tirsdagsudgaven af Mediano CL, tager Jonathan Hartmann den taktiske brille på, og ser nærmere på københavnernes situation inden det uhyre vigtige opgør mod Porto. Christian Wolny giver også svar på om den danske sportspresse har kørt F.C. Københavns chancer for højt op, eller om de forsvarende mestre selv er ude om det. Panelet spår at det bliver et tæt opgør, og tror at første halvleg ender uafgjort. Det kan du finde til odds 1,97 hos Oddset. 

 


Vi drager også mod fyrstedømmet Monaco, hvor en sprudlende og talentfuld spillertrup, har givet Ligue 1's forsvarsspillere mareridt i indeværende sæson. Tirsdag aften skal Tottenham lægge bagkæde til de mange angreb. 
En af de spillere vi skal holde øje med fra Monacos trup, også i fremtiden, hedder Thomas Lemar og er, som Hartmann siger det: "Noget så sjældent som en venstrebenet venstre kant". Ex-Chelsea og Manchester United-floppet Falcao har også fået luft under vingerne igen i sin gamle klub.
 

I Tottenham har offensiven haft svære betingelser under Kanes skadesperiode. Især Christian Eriksen har fået hug for sine præstationer, senest fra angriberlegenden Alan Shearer.

De hårde ord ændrer dog ikke på at Tottenham skal have gang i artilleriet og satse fremadrettet, hvilket kan give en målrig affære. En kamp med over 2,5 mål giver odds 1,97 på Oddset. Livslang Tottenham-fan og Premier League-kender Christian Wolny byder også ind med ærefuld titel, der på magisk vis har noget med Thomas Brolin og Afonso Alves at gøre.

Sidst, men ikke mindst, må Jonathan Hartmann også indrømme at Sevillas nye træner Jorge Sampaoli har overrasket positivt. Det på trods af, at klubben må give afkald på det eneste sikre trofæ, hvis de avancerer til 8-delsfinalerne i Champions League.

Mediano CL præsenteres i samarbejde med Oddset. 

Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Mediano PL: Er Manchester United bedre uden Zlatan?

Mediano PL: Er Manchester United bedre uden Zlatan?

Fodboldministeriet: Talenter med raketkarrierer og da Per P mødte Schilacci

Fodboldministeriet: Talenter med raketkarrierer og da Per P mødte Schilacci