Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Glinvads La Liga-klumme: Alarm i Catalonien

Glinvads La Liga-klumme: Alarm i Catalonien

Det var ikke så meget resultatet, der var opsigtsvækkende, da Barcelona atter kom i problemer på Anoeta mod Real Sociedad.
Det var måden, det skete på. Mestrene blev udstillet og udspillet af et bedre hold og er nu hele seks point efter Real Madrid inden El Clásico på lørdag.

Af Morten Glinvad

De driblede og kombinerede, de skød og headede, de løb og pressede, og det hele gik op i en højere enhed. Banens største individualist hamrede et langskud på overliggeren. Bolden slog ned på linjen, hvorefter der fejlagtigt blev dømt offside, da den indskiftede angriber sparkede returbolden i det tomme mål.

Nogle minutter senere var der endnu et skud på stolpen. Ude på sidelinjen gik træneren, den tidligere Barcelona-spiller, rundt og slog opgivende ud med armene. Så uheldig kunne man da ikke være. På et eller andet tidspunkt måtte det da lykkes at score et sejrsmål, når man var så meget bedre end modstanderen.

Men det skete ikke. Real Sociedad måtte nøjes med 1-1 mod FC Barcelona. Ja, nøjes. For det var baskerne, der viste catalonierne, hvordan man spiller angrebsfodbold, og hvordan man arbejder som et hold. Var der et hold på banen, der spillede Barcelona-fodbold, så var det Real Sociedad. Barcelona stod ansigt til ansigt med både et spøgelse på klubbens angst-arena og med sit eget spejlbillede. Et hold trænet af klubbens tidligere spiller Eusebio, der i syv år var del af Johan Cruyffs Dream Team. Som i fem år var del af Frank Rijkaards trænerstab og i den første sæson trænede Luis Enrique.

Og som i 2011 efterfulgte den nuværende Barcelona-træner som manden med træneransvaret for klubbens B-hold.

Den største Clasico-afstand siden 2003

Eusebio er en mand af Barҫa-systemet, og søndag aften var hans kopi en langt mere fuldendt version end den original, der fremstod træt, udslidt og inspirationsforladt. Barҫa var heldige med at slippe fra San Sebastián med 1-1 og er nu seks point efter Real Madrid inden sæsonens første Clásico på lørdag på Camp Nou. Så stor har afstanden ikke været op til Real Madrid inden en Clásico siden 2003.

- Det var den dårligste kamp i min tid som træner. At det sluttede 1-1 er næsten et mirakel. Vi kunne ikke sætte fem afleveringer sammen i træk. Uden bolden var vi katastrofale. Og vi vandt fem procent af de direkte dueller. Resultatet er det mest positive i dag. Det kan umuligt blive værre, sagde Luis Enrique og rettede på den måde en sjælden offentlig kritik mod sine egne spillere.

- I 1. halvleg var holdet ikke til stede. I 2. halvleg forbedrede vi os lidt, men sådan her bliver det svært at vinde mesterskabet, lød det fra Gerard Piqué.

Og det er her, det bliver kritisk for Barcelona. For på forhånd vidste alle, at det ville blive en svær kamp. Beredskabet var i sit højeste. Catalonierne besøgte det stadion i hele verden, hvor de har haft flest problemer i de seneste år. Syv kampe i træk havde Barҫa spillet på Anoeta uden at vinde, og samtidig mødte man et Real Sociedad i storform med fire sejre i træk og en stor tro på egne evner. I det lys var 1-1 ingen sensation. Men at det skete efter en så dårlig præstation, er alarmerende. Især fordi det understreger og bekræfter, at noget i Barcelona ikke har været, som det skal være dette efterår.

Slaver af MSN

”Et mareridt for Barҫa inden El Clásico,” skriver dagbladet El Mundo. ”Det værste Barҫa oplever et mirakel,” lyder det i sportsavisen AS, mens Marca taler om, at Barcelona blev udsat for un baño, et bad, udtrykket, der anvendes, når et hold er blevet ydmyget og udspillet og har fået en iskold dukkert.

Og samtidig hæfter sportsaviserne i Madrid sig naturligvis ved den fejlagtige offside-kendelse, da Juanmi fulgte op på den storspillende Carlos Velas afslutning på overliggeren.

Skudstatistikken endte 17-10 til hjemmeholdet og endnu mere markant 8-2, når det gælder afslutninger inden for målrammen. I 1. halvleg havde Barcelona ikke en eneste afslutning på mål og rørte kun bolden fire gange i Real Sociedads straffesparksfelt. Baskerne endte kampen med mest boldbesiddelse (53 eller 55 procent afhængigt af kilden), og det var første gang siden 2008, at et hold både fik point og havde bolden mest i en ligakamp mod Barcelona.

- Barcelona er det bedste hold i verden og plejer at spille meget godt, men når de ikke rammer dagen, kan man give dem problemer. Hele ugen har vi arbejdet på det for at forsøge at finde deres svagheder i kampen. Deres spillere oppe foran arbejder mindre end resten, og det forsøgte vi at udnytte, sagde Carlos Vela om Real Sociedads vellykkede plan.

- Barҫa havde intet spil og ingen kontrol, var ikke i stand til at presse modstanderen tilbage i eget felt og havde ikke organisationen til at stå imod, skriver Marcos López i det catalanske dagblad El Periódico, mens Eduardo Rodrigálvarez i El País retter fokus på den manglende forbindelse mellem trioen i front og resten af holdet: ”MSN modtog kun breve fra banken. Den slags, man smider ud med det samme for at undgå dårlige nyheder. Der var ingen kærestebreve, for hverken Rakitic, Busquets eller André Gomes forstod kampens litteratur,” skriver han.

Store problemer på Barcelona-holdet og dystre miner hos profilerne. Foto: Juan Mauel Serrano Arce/Getty Images

Store problemer på Barcelona-holdet og dystre miner hos profilerne. Foto: Juan Mauel Serrano Arce/Getty Images

Kun en enkelt gang lynede MSN. Da hjemmeholdets højreback Carlos Martínez timede et indgreb forkert og efterlod plads til Neymar, der kunne stryge igennem og spille Lionel Messi fri. Et enkelt lysglimt på en aften, der understregede, hvordan den traditionelle Barҫa-filosofi ikke længere udtrykkes på samme måde som før.

Luis Enrique har i høj grad bygget sin succes på trioen i front. Et afgørende øjeblik i hans tid som Barcelona-træner fandt sted på netop Anoeta for knap to år siden. Her valgte Luis Enrique at holde Messi, Neymar og Daniel Alves på bænken i det, der var den første kamp efter den korte julepause, hvor sydamerikanerne havde været på lange rejser over Atlanterhavet.

Resultatet var et 1-0-nederlag og et dramatisk efterspil om en konflikt mellem Luis Enrique og Messi og som udløber af det hele en fyreseddel til sportsdirektør Andoni Zubizarreta. Luis Enrique var også fyringstruet, men overlevede, efter at den næste ligakamp blev vundet over Atlético Madrid.

Fra da af var det slut med at rotere. Al magt blev overladt til MSN og det med succes. Holdet blev sat op til at iscenesætte de tre oppe foran, og så betød det mindre, at man på nogle punkter gik på kompromis med den boldbesiddende kombinationsfodbold og det kollektive genpres, der har kendetegnet Barcelona.

Et andet spil end under Guardiola

Og regnestykket gav jo både mening og resultater. Barcelona vandt en tredobbelt triumf i Luis Enriques første sæson, og han har på nuværende tidspunkt vundet lige så mange titler, som Pep Guardiola havde efter to et halvt år som Barcelona-træner.

Men i dette efterår er det, som om det er blevet tydeliggjort, at MSN-trioens klasse har maskeret et begyndende forfald, og at Barcelona ikke længere er lige så forfinet i sit spillemæssige udtryk. Det var fodboldtræneren og Barcelona-kenderen Keld Bordinggaard inde på, da jeg talte med ham inden sæsonen til en artikel til Tipsbladets Champions League-magasin:

- Det er et andet spil end under Guardiola. Da var det mere sammenhængende og organisk, og der var et andet flow. Kombinationsspillet byggede på nogle faste principper. Under Luis Enrique er det mere fragmenteret. Der er de tre oppe foran og så resten. Der er nogle sprækker i faser af spillet, som man ikke så før. I genpresset er der nogle principper, der er blevet lidt løsere, og sådan noget spreder sig som ringe, for alle spillets faser hænger sammen. Hvis genpresset ikke fungerer, så bliver forsvaret mere åbent, og så mister man kontrollen. Gennembrudsspillet er heller ikke helt så struktureret som før, sagde Bordinggaard.

De sprækker er i efteråret blevet dybere og dybere og var søndag blevet til enorme kløfter. Det er næppe tilfældigt, at lavpunktet i San Sebastián fandt sted i en kamp, hvor man måtte undvære en skadet Andrés Iniesta. Spilleren, der i nogle kampe nærmest egenhændigt har sikret, at Barcelona stadig har lignet Barcelona. På grund af skader og rotationer har 32-årige Iniesta kun spillet 5 af sæsonens 13 ligakampe, og det store spørgsmål er, om han bliver klar til lørdagens Clásico.

Den fortabte Paco Alcácer

På midtbanen har Ivan Rakitić i efteråret været langt fra sit bedste niveau og blev søndag skiftet ud i pausen. I hans sted kom Denis Suárez på banen og gav André Gomes selskab på midtbanen. To af sommerens nyindkøb, der trods gode præstationer undervejs (André Gomes mod Manchester City og Denis Suárez i Sevilla) ikke for alvor har overbevist endnu.

Samtidig har Sergio Busquets haft det dårligste efterår i årevis, og her er spørgsmålet, om hans formdyk er en årsag til eller et symptom på Barcelonas problemer. Fungerer opspillet ikke, fordi Busquets er usikker og lettere at presse? Eller ser han usikker ud, fordi medspillerne på midtbanen og i angrebet ikke giver ham samme afleveringsmuligheder, som når Iniesta og Xavi tidligere bød sig til?

Søndag var Real Sociedad det seneste af en række hold, der i denne sæson har haft stor succes med at presse Barcelona meget højt oppe på banen. Celta, Manchester City og Sevilla har gjort det med held i dele af eller hele kampe.

Tidligere har sådan en strategi ofte været det rene selvmord, fordi Barcelona-spillerne var så boldsikre og stærke i positionsspillet, at de uden problemer spillede sig ud af presset.

Samtidig har mindre hold som Alavés og Málaga gjort livet svært for Barcelona i ultradefensive 5-4-1-formationer, hvor man frivilligt har overladt al initiativet til catalonierne, der i de kampe har virket ideforladte og uden nogen tydelig struktur eller plan for det opbyggende spil. I kampen mod Málaga i sidste weekend var fraværet af den syge Messi, den karantæneramte Luis Suárez og den skadede Iniesta mere, end Barcelona kunne overkomme. I sommer købte Barcelona ellers nye spillere for 900 millioner kroner for at øge bredden, så man bedre kunne klare sig i tilfælde af fravær, og en fjerdedel af pengene blev brugt på Paco Alcácer, der skulle være et stærkere kort som fjerdeangriber, end Sandro og Munir var det. Alcácer venter stadig på sit første mål og virker helt fortabt og blottet for selvtillid.

Ingen talte om, at han skulle skiftes ind som en løsning på problemerne søndag aften i en spillerunde, hvor både Sandro (Málaga) og Munir (Valencia) i øvrigt kom på måltavlen for deres nye klubber. Luis Enrique foretog kun en enkelt udskiftning undervejs og var ikke i stand til at ændre kampbilledet.

- Overgivelsen til trioen i front er så total, at man har glemt de kollektive forpligtelser og meningen med holdet (…) Barҫa ved ikke, hvad de skal gøre med bolden, spillerne bevæger sig ikke og tilbyder sig ikke, og angriberne forsvinder på Anoeta og på Camp Nou. Den bedste trup, Luis Enrique har haft, er den, der lige nu spiller dårligst fodbold siden den asturiske træners ankomst til trænersædet på Camp Nou, skriver Ramón Besa i en analyse i El País.

Så hvad nu? Er det hele ved at smuldre for Luis Enrique, eller kan MSN redde det for ham, ligesom de gjorde efter nederlaget i San Sebastián i 2015? Messis niveau har i efteråret været så højt, at det selvfølgelig er en mulighed, og mere end nogensinde står argentineren som manden, der skal afgøre det på lørdag på Camp Nou. Luis Suárez scorer fortsat sine mål, men var anonym mod Real Sociedad, mens Neymar ikke har været på toppen den seneste tid og er uden mål i syv kampe i træk.

Men fodbold er stadig et holdspil, og selv ikke Messis enestående klasse kan i øjeblikket dække over, at Barcelona ikke er sig selv. Og nu står catalonierne over for en uge med fokus på det mulige skrækscenarie, at et nederlag i El Clásico vil skabe et monumentalt hul på ni point op til Real Madrid.

Rundt om runden:

  • For Real Sociedad understregede den blændende indsats, at holdet er i storform, og spørgsmålet er, om holdet virkelig er en kandidat til en Champions League-billet? Under alle omstændigheder har Eusebio Sacristán relanceret sit trænernavn på bedst mulige vis, efter at han blev fyret som træner for Barcelonas B-hold i starten af 2015. I startopstillingen søndag aften var målscorer Willian José den eneste, der ikke var i klubben i sidste sæson under David Moyes, hvilket fortæller en del om, hvilken positiv indflydelse Eusebio har haft. Der ligger en skøn symbolik i historien om forskellen mellem Eusebios og Moyes’ ankomst til Real Sociedad: I hele sit år i klubben boede Moyes på María Cristina-hotellet. Hver gang han blev præsenteret for en potentiel bolig, var der et eller andet i vejen med beliggenheden, udsigten eller indretningen. Og da han endelig takkede ja til en lejlighed, nåede han aldrig at flytte ind, inden han blev fyret. Det blev symbolet på historien om en udlænding, der aldrig forstod klubben og byen. Og helt omvendt med Eusebio: Da han blev ansat som Moyes’ efterfølger, fik han at vide, at der jo var en mulighed for bare at flytte ind i den lejlighed, som Moyes egentlig skulle have boet ind i. Eusebio bad om at få nøglerne med det samme, og med bopæl i Casa Moyes har han vist sig at passe perfekt til Real Sociedad. Han har genskabt troen på den tekniske stil, som truppen har kvaliteterne til at udføre, og er ikke bange for at bringe unge baskiske talenter frem.
  • Også Real Madrid spillede sæsonens måske dårligste kamp en uge inden El Clásico, men i modsætning til Barcelona fik topholdet alligevel halet en sejr hjem. Uden at gøre noget særligt for det, kom Real Madrid foran 2-0 i løbet af de første 20 minutter, og så lignede det en simpel dag på kontoret mod det formsvage bundhold Sporting Gijón. Men Real Madrid gik i stå og blev dårligere og dårligere, som opgøret skred frem. Sporting fik reduceret, og Real Madrid var ved at smide sejren til sidst, da Nacho begik straffespark. Duje Čop gjorde, som hans landsmand Davor Šuker gjorde i gamle dage, og tjekkede pulsen på halsen, inden han startede sit tilløb. Men skuddet røg langt over Keylor Navas’ mål, og Sporting måtte rejse tomhændede hjem. ”Jeg er kun tilfreds med resultatet og de tre point,” sagde Zinédine Zidane efter den svage præstation, der udløste bundkarakteren 0 til både Karim Benzema og James Rodríguez i sportsavisen Marca på skalaen fra 0 til 3. Det var Real Madrids 31. kamp i træk uden nederlag, og klubrekorden på 34, der blev sat under Leo Beenhakker i 1988/89, er ikke langt væk.

 

  • Lige meget hvad Valencia gør, går det åbenbart galt for den kriseramte storklub. Lørdag aften havde Cesare Prandelli valgt at ændre formation til 5-3-2 i den vanskelige udekamp mod Sevilla. Og den ændring var en spillemæssig succes. Valencia forsvarede sig velorganiseret, hang godt sammen som hold og fik fuldstændig lukket ned for Sevillas spil. Alligevel kom man bagud på et uheldigt selvmål af Ezequiel Garay. Det fik Prandelli til at gå tilbage til den velkendte 4-3-3, og stadig var Valencia som minimum Sevillas ligemænd. Munir fik udlignet, men Sevilla kom igen foran, og så endte det på traumatisk vis med en brændt kæmpechance til José Gayà i overtiden. Backen var nærmest grædefærdig, og frustrationerne var til at forstå efter den femte kamp i træk uden sejr. For denne gang havde Valencia vist, at truppen er til langt mere end en nervøs kamp for at undgå nedrykning. ”Vi spillede med personlighed og mod. Resultatet var meget uretfærdigt. Hvis vi spiller sådan, kommer vi til at tabe meget få kampe,” sagde Prandelli.

Morten Glinvad er fodboldkommentator på Discovery Networks Danmarks kanaler.

Foto: Getty Images: Juan Manuel Serrano Arce

Mediano PL: Au revoir Monsieur Alan?

Mediano PL: Au revoir Monsieur Alan?

Fodboldministeriet: Når direktøren pipper og Per P laver store ting

Fodboldministeriet: Når direktøren pipper og Per P laver store ting