Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Au revoir Monsieur Alan?

Mediano PL: Au revoir Monsieur Alan?

Velkommen til denne uges Mediano PL, hvor vi præsenterer vores egen trekløverregering bestående af Jesper Simo, Adam Møller Gomaa og vært Daniel Sichlau. Mourinho, Pardew og Jesper fra Gomaas folkeskole er en del af fortællingen om 13. runde i Premier League.

Af Daniel Sichlau

Med klinisk præcision fik Mourinho sparket både sig selv og en vandflaske langt fra væk Uniteds tekniske område, da West Ham gæstede Old Trafford. 4 uafgjorte i træk har sendt den hæderkronede Manchester-klub langt væk fra Top 4. Vært Daniel Sichlau er den eneste der stadig tror på at Mourinho kan bringe sit hold tilbage i det fine selskab, også selvom at hverken panelet, lytterne eller Oddset giver ham ret. Der er odds 3,50 på at United ender i Top 4.
I udsendelsen ser vi nærmere på ligaens mest uheldige hold og hvorfor det ikke er 3 point og i bad, men derimod skuffelse på skuffelse i ligaen. Jesper Simo byder ind med tallet der forklarer meget, mens  Adam Møller Gomaa fortæller den rørende historie om skolekammeraten Jesper, der på sin vis var en forløber for José Mourinho.

Vi får også vendt Bob Bradleys vanvittige første sejr i Premier League, der blev serveret på et sølvfad fra et Crystal Palace-forsvar med narkolepsi. Selvom Crystal Palace' øverstbefalende Steve Parish er en mand med tålmodighed, har Alan Pardew ikke mange chancer tilbage, også selvom det ikke er hans skyld ifølge BBC's pundit Phil Neville.  Det er dog svært at forstå for Adam Møller Gomaa, der fortæller om en sort plet på hans aktive karriere en skæbnesvanger aften i Valby Parken.

I Trekløverregeringen diskuterer vi også Contes uhyggeligt stærke Chelsea, hvor Adam Møller Gomaa giver os god indsigt i klubbens struktur. Hvordan kan Conte forsvare at lade store navne som Oscar, Cesc Fabregas og Willian ude? Og hvad med John Terry.

Pochettinos udfordringer i Tottenham, Coutinhos skade, den mulige Giroud-problematik i Arsenal og meget andet vendes også i en udsendelse der aldrig blev kedelig. Tværtimod. Det er Mediano PL, som du kan lytte, downloade og abonnere på netop nu.

Programmet præsenteres i samarbejde med Oddset.

Foto: Jan Kruger / Getty Images

Chapecoense Special - Da en tragedie ramte brasiliansk fodbold

Chapecoense Special - Da en tragedie ramte brasiliansk fodbold

Glinvads La Liga-klumme: Alarm i Catalonien

Glinvads La Liga-klumme: Alarm i Catalonien