Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Var Chelsea-sejren den bedste i Premier League nogensinde?

Mediano PL: Var Chelsea-sejren den bedste i Premier League nogensinde?

Mange tvivlede på ham i starten af sæsonen, men Antonio Contes forvandling af Chelsea indgyder stor respekt i en Premier League, der er i sin bedste forfatning i mange år. I denne uges Mediano PL, ser vi nærmere på alt fra mesterskabskandidaterne til Gary Linekers trussel mod britiske fodboldseere. 

Af Daniel Sichlau

Legendariske John Motson var ikke i tvivl. Chelseas præstation mod Everton var den bedste han nogensinde havde set i Premier League, og derudover mente han at Chelsea bliver mestre. Punktum. Helt så sikre var denne uges panel dog ikke. Her havde vi besøg af  Adam Møller Gomaa (Discovery Networks) og Christian Sørensen (Akademitræner for U17 i Lyngby). De to gæster gav Motson ret i at præstationen var overvældende, men om det var den bedste nogensinde? Det var svært for dem at vurdere.

Til gengæld ville de gerne vurdere Chelseas mesterskabschancer, og her var dommen klar: Contes mandskab skal tages seriøst, og lige nu har Oddset 4.00 på at Chelsea bliver mestre..
Favoritværdigheden skyldes især den enorme afklarethed som holdet spiller med. Christian Sørensen gav os gode eksempler på hvor fasttømret en enhed Chelsea egentlig er.

Foruden Chelseas vanvittige præstation fik vi også talt om weekendens mest eksponerede kamp. Den stod mellem Arsenal og Tottenham, og hvor Koeman fejlede med sin 3 backkæde, havde Pochettino langt større succes. Vært Daniel Sichlau var skuffet over opgøret, men det var der slet ikke grund til, mente både Gomaa og Sørensen.
Sidstnævnte kom især ind på midtbanens betydning i opgøret. Her havde Dembelé og Wanyama stor succes med at holde Özil ude af spillet, hvilket også vises på denne positioneringsgraf fra BBC.

Som lovet kommer her Tottenhams gennemsnitspositionering mod Arsenal. Dembele og Wanyama holder næsten hinanden i hånden, og sørger for at pakke blandt andre Özil ind. Pochettino lykkes med en 3 backkæde. Walker og Rose fræser på kanterne, men fanges ofte for højt oppe på banen.

Som lovet kommer her Tottenhams gennemsnitspositionering mod Arsenal. Dembele og Wanyama holder næsten hinanden i hånden, og sørger for at pakke blandt andre Özil ind.
Pochettino lykkes med en 3 backkæde. Walker og Rose fræser på kanterne, men fanges ofte for højt oppe på banen.

Der var dog også tid til at tale om Liverpools massakre på Watford, men som altid fik scouserne indkasseret et mål, og dermed er deres eneste clean sheet fra langgaberen mod Manchester United. 
 

Vi tog os også tiden til at gennemgå de resterende kampe fra runden der gik, og især et hold er værd at holde øje med, grundet dette tweet:

Gary Lineker truer/varsler en noget aparte optræden i Match of the Day næste sæson, hvis Leicester genvinder mesterskabet, hvilket der er odds 500 på. 

 

Programmet præsenteres i samarbejde med Oddset. 
Husk at der netop nu er 'DM i Oddset', hvor de skarpeste kan vinde en plads i finalerunden, og dermed vinde en plads på Verdens Bedste Fodboldrejse. Læs mere på danskespil.dk/oddsdm

Foto: Clive rose / Getty Images

FC United of Manchester - oprøret mod de store penge og udenlandske ejere

FC United of Manchester - oprøret mod de store penge og udenlandske ejere

Glinvads La Liga-klumme: Sevilla tabte slaget men vandt hjerterne

Glinvads La Liga-klumme: Sevilla tabte slaget men vandt hjerterne