MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Her er vejen til god talentudvikling - stor temaudsendelse

Her er vejen til god talentudvikling - stor temaudsendelse

Mediano Special podcast: Skal man gøre som Pierre-Emile Højbjerg og rejse ud som ungdomsspiller eller vælge Thomas Delaney-vejen og vokse sig færdig i Superligaen? 
Skal Brøndbys gyldne midtbanetrekløver blive i Superligaen eller skynde sig ud?

 

Af Peter Brüchmann

Det forsøger vi at finde svaret på i denne store tema-udsendelse om dansk talentudvikling. Gæster er Danmarks U21-landstræner Niels Frederiksen, Divisionsforeningens Ole Bjur og manden, der var med til at opbygge FC Københavns talentakademi, School of Excellence, Michael Mio Nielsen.

De tre bedømmer den aktuelle standard for dansk talentudvikling, når man kigger den nyere fodboldhistorie igennem fra 80'ernes store dynamit-generation placeret i store klubber i Europa over 90'ernes Europamestre og 00'ernes Olsen-hold til nutidens talenter.

I denne Mediano Special giver de også et bud på, hvor stor effekten har været af DBUs såkaldte røde tråd og hvor gode chancer Danmark har ved sommerens EM-slutrunde for U21-landshold, hvor Danmark er deltager.

Stor temaudsendelse om Danmarks talentudvikling: Skal man gøre som Pierre-Emile Højbjerg og rejse ud som ungdomsspiller eller vælge Thomas Delaney-vejen og vokse sig færdig i Superligaen? Skal Brøndbys gyldne midtbanetrekløver blive i Superligaen eller skynde sig ud? Det forsøger vi at finde svaret på i denne store tema-udsendelse- Gæster er Danmarks U21-landstræner Niels Frederiksen, Divisionsforeningens Ole Bjur og manden, der var med til at opbygge FC Københavns talentakademi, School of Excellence, Michael Mio Nielsen. Hvad er den perfekte case på en dansk spillers skifte til en udenlandsk klub? Hvilke klubber og lande skal vi kigge på for at hente inspiration til dansk talentudvikling? I hvilket omfang skal danske Superliga-klubber forsøge at skabe sine egne stjernespillere og hvornår skal de købe spillere? Alt det og meget mere på disse dybdegående 77 minutter. God fornøjelse ! Vært: Peter Brüchmann Produktion: Terkel Atsushi Røjle

Du får i udsendelsen også et meget konkret bud på, om Brøndbys midtbane-trekløver, Christian Nørgaard, Andrew Hjulsager og Lebogang Phiri, der alle har Søren Lerby som agent og alle har kontraktudløb til sommer, skal blive i Brøndby eller benytte timingen til at skifte til en klub udenfor Danmarks grænser. Hvis panelet altså fik lov at rådgive dem.

Michael Mio Nielsen, Ole Bjur og Niels Frederiksen i Medianos studie til en diskussion om dansk talentudvikling.

Michael Mio Nielsen, Ole Bjur og Niels Frederiksen i Medianos studie til en diskussion om dansk talentudvikling.

- De skal blive. De er gode, men de er altså ikke ved at vokse ud af Superligaen. De har alle gode grunde til at fortsætte deres udvikling i Danmark, siger Ole Bjur, der netop i et år har arbejdet med rammerne for dansk talentudvikling og været særdeles tæt på de største danske klubbers arbejde.

Hør også i udsendelsen bud på følgende emner:

  • Hvad er den perfekte case på en dansk spillers skifte til en udenlandsk klub?
  • Hvilke klubber og lande skal vi kigge på for at hente inspiration til dansk talentudvikling?
  • I hvilket omfang skal danske Superliga-klubber forsøge at skabe sine egne stjernespillere og hvornår skal de købe spillere?
  • Hvornår skal en spiller skynde sig til udlandet, fordi han ikke længere bliver udfordret i Superligaen - og hvem er eksempler på dette?
  • Hvordan hærder man danske spillere til at kunne klare sig mentalt i udlandet? 
  • Skal forældre flytte deres 10- og 12-årige børn til de store klubber for at optimere deres udvikling eller hvor længe skal de holde dem i den lokale klub?
  • Er forældre eller agenter den største udfordring for talenternes udvikling?
  • Hvordan skaber vi rammer for gade- og vej-spillere - som Morten Olsen kaldte dem - når børnene parkerer sig selv foran computeren frem for at spille fodbold som den rene leg? Og hvem i dansk fodbolds nuværende top er det bedste bud på en spiller, der er fodboldmæssigt opdraget 'på gaden'?
  • Og meget, meget mere.

Hør også vores podcast om fodboldens aktuelle taktiske udvikling med Mads Davidsen fra Shanghai SIPG og FC Nordsjællands Flemming Pedersen, der netop er vendt hjem fra engelsk fodbold:

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Gør klar til Merseyside Monday

Gør klar til Merseyside Monday

Fankultur Special: FC København og Parken

Fankultur Special: FC København og Parken