MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga podcast - Hvem har lavet efterårets største præstation: Ståle Solbakken eller Alexander Zorniger? Og er det slut for Thorup?

Superliga podcast - Hvem har lavet efterårets største præstation: Ståle Solbakken eller Alexander Zorniger? Og er det slut for Thorup?

Mediano Superliga Podcast: På Mediano laver vi ikke traditionelle kåringer eller uddeler karakterer. Men vi kommer ikke udenom at vurdere efterårets præstationer i Superligaen og kigger her på skuffelser og positive overraskelser.

 

Af Jacob Staehelin

FC København har domineret Superligaen i en grad, så man i boksning ville have kaldt det R.F.C - referee stopped contest. 53 point i 21 kampe, ni sejre i træk og et forspring på henholdsvis 11 og hele 21 point til rækkens nummer to og tre.

Brøndby er om ikke tæt på at gøre det samme, så ganske overbevisende i færd med at placere sig direkte i en vognstamme helt for sig selv på 2. pladsen.

Og dermed er Superligaen trods en helt ny struktur på vej på vinterpause med lidt for få spørgsmålstegn i forhold til, hvad skaberne af den nye struktur havde drømt om med hensyn til spænding i toppen.

Midt i stillingens indbyggede forudsigelighed skal man ikke glemme, hvilke præstationer, der ligger bag de suveræne placeringer i toppen af rækken. Det fastslår dagens panel i Mediano Superliga, hvor tidligere topspiller Francis Dickoh og Mediano chefredaktør Peter Brüchmann gør status på efterårssæsonen.

I en af dagens interessante diskussioner bliver de to bedt om at vurdere, hvilken af de to præstationer, der har været den største.

- Alexander Zornigers præstation med et nyt Brøndby med ny spillestil og mange forandringer er indiskutabelt den mest overraskende og mest forfriskende, men det gør det ikke nødvendigvis til den største præstation. Det er lige så indiskutabelt, at Ståle Solbakkens præstation nærmest ikke kan gøres bedre. Et pointsnit på over 2,5 i en periode med hård kvalifikation og fuldt - og succesrigt - program i Champions League gør hans præstation det mulehår større end Zornigers, siger Brüchmann i dagens udsendelse.

- Men det er af uvurderlig betydning for ligaen, at Brøndby finder så stærkt fodfæste. Bare se, hvad klubben trækker til at fans, når holdet gæster f.eks. de jyske stadions.

Hos Medianos partner Oddset kan man spille både spille på, at FC København går ubesejret gennem grundspillet til odds 1,75 og ubesejret gennem sæsonen til odds 6.25.

I en vurdering af de store skuffelser har en rød tråd i Medianos Superliga-udsendelser været de store byers skuffelser med AaB, AGF, OB og Esbjerg i rækkens helt tunge ende. Men med tre nederlag i træk og fem nederlag i de seneste syv kampe er Herning og FC Midtjylland på vej ind i gruppen af store skuffelser.

Faktisk er Francis Dickoh så meget i tvivl om, hvad der reelt er Jess Thorups projekt, at han tvivler på rigtigheden i den trænerkonstellation.

- Hvis der skal ske noget i FCM, så er der ingen tvivl om, at det er nu, der skal ske noget, siger Dickoh, der peger på, at man nok ligger i top tre, men er håbløst distanceret af de foranliggende og samtidig kun har to point ned til sjettepladsen.

I dagens udsendelse kan du også høre:

  • Hvad er den største ubekendte i forårets resterende grundspil?
  • Hvor sårbare er SønderjyskE efter afskeden med Jakob Michelsen?
  • Hvem har været den største skuffelse i provinsens store byer?
  • Hvad er udsigterne for Zornigers Brøndby og hvornår holdet vil kunne udfordre FC København?
  • Og meget mere. Faktisk så meget mere, at det meget vel kan være, at du skal bide denne podcast over i to...

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Stor temaudsendelse om taktik: Kan Conte, Klopp, Pochettino og Guardiola revolutionere Premier League

Stor temaudsendelse om taktik: Kan Conte, Klopp, Pochettino og Guardiola revolutionere Premier League

Mediano PL: "Dear Mr. Graham"

Mediano PL: "Dear Mr. Graham"