Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

"Det var ikke kønt, men det er det vi elsker Premier League for"

"Det var ikke kønt, men det er det vi elsker Premier League for"

December er lig med Premier League og Boxing Day - og måske en smule jul. Hvor de andre ligaer går på ferie fortsætter vi upåagtet. Mediano PL er tilbage med vores svar på Rugsted/Kreutzfeldt: Johannes Thorup og Niels Harild

Af Daniel Sichlau

Hvad pokker er det Arsené Wenger siger til sine spillere i pausen? 2 gange på en uge er det blevet til Arsenal-nederlag efter at The Gunners er gået til pause med en føring. Niels Harild er ikke i tvivl om at det skyldes træthed, og et forkert makkerpar på den centrale midtbane, men er det virkelig hele sandheden? Og kan Özil overhoved være sin 2. halvleg bekendt? 

Vi tager også et smut til Goodison, hvor de blåklædte fortsat må være bitre over mandagens Merseyside Derby. En drabelig tackling fra Ross Barkley mod Jordan Henderson, fik hele panelet op i det røde felt, og Thorup kaldte det ligefrem uforståeligt, at der findes ligaer, hvor det ikke takseres til rødt kort.

Vores gæve mand i panelet Niels Harild er altid god for en lille sang eller jingle, og der var da også en behørig instrumental til at introducere Johannes Thorups taktiske tendenser for efteråret 2016 i Premier League. Hør med når vores dygtige analytiker giver tal og dybdegående analyse af hvad Premier League har været for en størrelse indtil videre.

Gennemgangen afføder også en debat om hvad tilskuere har af indflydelse på spillet, og om der mangler lidt mere struktur før at ligaen kan bide skeer med de andre for alvor? 

Vi vender hele runden og giver jer selvfølgelig også weekendens ups & downs.
Det er Mediano PL, og du kan høre den netop nu i din faste podcastapp.

Programmet præsenteres i samarbejde med vores partner Oddset.

Foto: Getty Images

Debatoplæg: Er vi kloge nok i vores talentudvikling?

Debatoplæg: Er vi kloge nok i vores talentudvikling?

Glinvads La Liga-klumme:  Balancegang i Baskerlandet

Glinvads La Liga-klumme: Balancegang i Baskerlandet