Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Glinvads La Liga-klumme:  Den evige redningsmand

Glinvads La Liga-klumme: Den evige redningsmand

Det var ikke et sejrsmål, men det føltes sådan, da Sergio Ramos endnu engang reddede Real Madrid i sidste øjeblik. Gæsterne bevarede forspringet i mesterskabskampen efter en Clásico på det jævne, der bekræftede Iniestas enorme betydning for et Barcelona-hold med spillemæssige problemer

 

Af Morten Glinvad

BARCELONA – Midt imellem endeløse diskussioner mellem gæster, der afbrød hinanden, stillede tv-programmet Estudio Estadio på Teledeporte søndag aften et spørgsmål til sine seere og brugere: Er Sergio Ramos den mest afgørende spiller i Real Madrids historie?

Spørgemålet var nok en kende populistisk, og ikke alle tog det lige seriøst (en twitter-bruger svarede, at ’for mig står det mellem Faubert og Gravesen’). Nej-siden vandt afstemningen, og det havde da også været paradoksalt, hvis en klub, der gennem årene har defineret sig selv ved at samle en række af klodens bedste offensive spillere, virkelig skulle have en forsvarer som sin mest afgørende aktør gennem historien.

Men alligevel er der en mening med spørgsmålet. For ingen har som Sergio Ramos gjort det til sit speciale at redde Real Madrid med sene mål.

Lørdag gjorde han det igen. Indskiftede Arda Turan dummede sig ved at begå et unødvendigt frispark mod Marcelo, der havde ryggen mod mål og befandt sig helt ude ved sidelinjen. Sergio Ramos løb frem og passerede frisparksskytten, hans gode ven Luka Modric. ”Giv mig en god bold, så sætter jeg den ind,” sagde han. Og det gjorde han. Lucas Vázquez spærrede vejen for Gerard Piqué, Ramos var fri, og bolden lå perfekt. 89 minutter og 48 sekunder var spillet, da bolden passerede Marc-André ter Stegen. 1-0 var blevet til 1-1. Real Madrid var stadig seks point foran Barcelona. Og Real Madrid var stadig ubesejret siden begyndelsen af april.

Det var Sergio Ramos’ mål nummer 62 for Real Madrid, siden han blev købt i Sevilla i 2005 som et langhåret talent på 19 år med et stort og utæmmet potentiale. I dag er han klubbens anfører, og selvom truppen indeholder flere spillere, der er kommet op gennem Real Madrids egen ungdomsafdeling, så er Sergio Ramos spilleren, der med sportsavisen Marcas ord ’bedst fortolker klubbens ånd’.

På hans ene underarm har han tatoveret følgende: 92:48. En henvisning til det tidspunkt, han en aften i Lissabon i 2014 steg til vejrs og udlignede til 1-1 i Champions League-finalen mod Atlético Madrid. Uden det mål havde Real Madrid ikke haft muligheden for at vinde den eftertragtede La Décima, den tiende Europa Cup. To år senere blev han den første forsvarer, der scorede i to finaler i den største klubturnering, da han bragte Real Madrid foran i en ny finale mod Atlético. To mål i Champions League-finaler, der står som de vigtigste af Ramos’ 62, selvom der er andre gode kandidater.

Et af de mange afgørende mål, Sergio Ramos har scoret: udligningen dybt inde i overtiden i Champions League-finalen mod Atletico Madrid. Real vandt 4-1 efter forlænget spilletid.  Foto: Getty Images

Et af de mange afgørende mål, Sergio Ramos har scoret: udligningen dybt inde i overtiden i Champions League-finalen mod Atletico Madrid. Real vandt 4-1 efter forlænget spilletid. 

Foto: Getty Images

Tag eksempelvis de to hovedstødsmål, han scorede i returkampen mod Bayern München i Champions League-semifinalen i 2014. Eller hvad med målet i VM-finalen mod San Lorenzo i 2014? Og så var der selvfølgelig 2-2-målet mod Sevilla i august i den Europæiske Super Cup. Efter 92 minutter og 35 sekunder.

Gang på gang har han været der, når det gælder. Han er det levende symbol på, at Real Madrid er et hold, der aldrig overgiver sig, og at Real Madrids spillere har en særlig modstandskraft.

Sergio Ramos rejser sig altid. Hans 21 røde kort for Real Madrid er et grotesk højt antal, og i denne sæson var han i begyndelsen under hård kritik for at begå lidt for mange straffespark for både Real Madrid og landsholdet. Det taler man ikke så meget om længere. Og i 2012 var han skurken i straffesparkskonkurrencen mod Bayern München i Champions League-semifinalen, hvor han sendte bolden så langt over mål, at den efterfølgende blev omtalt som ’kometen Ramos, der vist stadig cirkulerer rundt om jorden.’ To måneder senere stod Sergio Ramos i en ny straffesparkskonkurrence for det spanske landshold i EM-semifinalen mod Portugal. Og scorede med et Panenka-spark.

”Dette hold har et stort hjerte. Det har det i dag vist endnu engang,” sagde gæsternes træner Zinédine Zidane efter den sene udligning af anføreren.

Med Iniesta lignede Barҫa sig selv

Det var en underligt vitaminfattig Clásico, der fandt sted lørdag eftermiddag på Camp Nou. Opgøret vil mere blive husket for Ramos’ mål i sidste minut end for det spillemæssige indtryk, de to hold efterlod. Det blev bekræftet, at Barcelona i øjeblikket er et godt stykke fra sit bedste niveau, og ligeledes blev det understreget, at skadesplagede Real Madrid spillemæssigt ikke er så overbevisende, som den klare førsteplads ellers indikerer.

”Når vi har spillet så mange kampe uden at tabe, er der nok en grund til det,” sagde Luka Modric, men lørdag var det tæt på at gå galt efter en kamp, hvor begge hold scorede på ulogiske tidspunkter. Barcelona kom foran på Luis Suárez’ hovedstød efter en svag 1. halvleg, hvor holdet var ufarligt, og hvor midtbanen med André Gomes og Ivan Rakitić igen havde det svært. Den klub, der i så mange år er blevet defineret af sine midtbanespillere, har helt mistet evnen til at dominere kampene gennem hurtige kombinationer centralt på banen. En skærende kontrast til den tid for ikke så mange år siden, hvor hele midtbanen havde La Masía-stemplet på sig med Sergio Busquets, Xavi og Andrés Iniesta som starterne og Cesc Fábregas og Thiago som alternativer.

”Hvis det var mig, ville jeg tage til Qatar og lede efter Xavi,” sagde Jorge Valdano undervejs i tv-transmissionen af opgøret, men heldigvis for Barcelona kunne træner Luis Enrique kigge mod sin bænk og sætte Iniesta på banen med en halv time tilbage. Alle havde forventet, at midtbanespilleren ville være i startopstillingen i sit comeback efter halvanden måneds fravær på grund af et skadet knæ, men Luis Enrique valgte at gemme ham på bænken. Med det samme ændrede Iniesta kampen. Han sugede boldene til sig og spillede dem overlegent videre og mindede Barҫa om, hvad der plejede at være holdets identitet. Busquets spillede bedre end længe og løftede sig endnu mere efter Iniestas entré. Neymar og Lionel Messi havde muligheder for at udbygge føringen, men brasilianeren var målløs for ottende kamp i træk, mens Messi for sjette gang i træk gik fra en Clásico uden at score og dermed blev stående på 21 mål i karrieren mod Real Madrid som alle tiders mest scorende spiller i Clásico-historien.

”Jeg har været ude i et stykke tid, og rytmen i kampene er anderledes end i træning. Den tid, jeg var på banen, følte jeg mig godt tilpas, og nu handler det om at få minutter i benene,” sagde Iniesta, mens Luis Enrique i hvert fald offentligt ikke fortrød, at han ikke havde haft Iniesta i startopstillingen: ”Han kom ind på afgørende tidspunkt, da modstanderne ikke var helt friske. Han gav os klarhed og visioner. Når spillere som han kommer ind, bliver aktioner udført anderledes,” sagde Luis Enrique efter endnu et pointtab på Camp Nou, hvor Barcelona kun har vundet tre af syv ligakampe i sæsonen.

Iniesta gjorde en forskel, da han kom ind efter en times spil. Foto: Getty Images

Iniesta gjorde en forskel, da han kom ind efter en times spil.

Foto: Getty Images

”Der er et Barcelona før og efter Iniesta,” skriver El Mundo. På den korte bane gav El Clásico håb om, at en fit Iniesta kan rette op på mange af de spillemæssige mangler. Spørgsmålet er bare, hvor store veksler der kan trækkes på den 32-årige midtbanespiller i en sæson, hvor Barcelona med køb af nye midtbanespillere ellers var ved at forberede sig på, at afslutningen på Iniestas æra kommer tættere på.

Kamæleonen Real Madrid

I Real Madrid-lejren blev det ene point fejret som en sejr, hvilket var naturligt efter den sene udligning i en 2. halvleg, hvor gæsterne aldrig rigtigt fandt noget modsvar efter Suárez’ føringsmål. Zidane kunne ellers se sit hold have fin kontrol over de første 45 minutter i en kamp, hvor franskmanden på grund af skader manglede Gareth Bale, Toni Kroos og Álvaro Morata, mens Casemiro kun lige var vendt tilbage og derfor blev placeret på bænken.

Fraværene gav Zidane en del udfordringer, og han løste det med en fleksibel formation, der hele tiden forrykkede sig. Som udgangspunkt var der tale om en 4-4-2, men det varierede, om venstresiden blev udfyldt af Isco eller Mateo Kovačić. Og i perioder faldt Cristiano Ronaldo ud på venstrekanten, så Isco kunne lægge sig ind på den offensive midtbane foran den velspillende Modrić, der holdt sammen på det hele. Real Madrid var en kamæleon, der hele tiden ændrede udtryk, og sådan har det været i hele denne sæson. Der er ikke tale om et hold med en fast og tydelig formation og stil, hvilket primært har skyldtes de mange skader. Zidane har tænkt fra kamp til kamp og får hele tiden resultater.

Lørdag var indtrykket, at især Bales fravær fratog Real Madrid lysten og evnerne til at for alvor at angribe et Barcelona-hold, der så sårbart ud. Karim Benzema virkede igen underligt fraværende, og Cristiano Ronaldo fik heller ikke sat noget stort præg på opgøret. Til nogen overraskelse valgte Zidane at sætte Casemiro på banen i stedet for Isco, efter at man var kommet bagud. Hensigten var at frigive Modrić og Kovačić til flere offensive aktioner, men Casemiro virkede tung og langt fra kampformen. Alligevel fik han en afgørende rolle i overtiden, da han lige foran egen målstreg reddede Real Madrid ved at heade et hovedstød fra Sergi Roberto væk. En aktion, der på bedste vis symboliserede Zidanes heldige hånd: Selv når udskiftningerne ikke for alvor lykkes, ender de alligevel med at blive afgørende.

Real Madrids midtbane med Mateo Kovacic og Luka Modric overstrålede Barcelonas ditto. Her er Lionel Messi omringet. Foto: Getty Images

Real Madrids midtbane med Mateo Kovacic og Luka Modric overstrålede Barcelonas ditto. Her er Lionel Messi omringet.

Foto: Getty Images

”Denne trup er alsidig. Den har spillere, der kan give noget anderledes, når vi ændrer formationen. I dag så vi igen, at alle er vigtige,” sagde Zidane, der nu er oppe på 33 kampe i træk uden nederlag og onsdag aften mod Borussia Dortmund kan tangere Leo Beenhakkers klubrekord for flest ubesejrede kampe i træk fra 1988/89-sæsonen.

Vigtigst af alt lignede Real Madrid mere et hold, end Barcelona gjorde, og indtil Iniestas indskiftning var de bedste midtbanespillere på banen klædt i hvidt, hvilket var noget af en kontrast til forgangne Clásicos i José Mourinhos tid.

Og så havde de Sergio Ramos. I Real Madrid-mytologien taler man ofte om at finde ind til espíritu de Juanito, Juanitos ånd, når nøden er størst. En henvisning til klubbens gamle angriber, der var symbolet på, at Real Madrid aldrig overgiver sig og altid er i stand til at vende et nederlag til en sejr.

Efterhånden giver det mere mening at tale om Sergio Ramos’ ånd, efter at forsvareren fra Andalusien endnu engang fik en afgørende rolle for Real Madrid i sidste øjeblik.

Rundt om runden:

·         Iago Aspas er ikke til at stoppe. Søndag scorede angriberen to gange i den medrivende 3-3-kamp mellem Betis og Celta. Aspas er nu oppe på ni mål i ligaen og deler dermed andenpladsen på topscorerlisten med Messi og Luis Suárez efter Cristiano Ronaldo. Opgøret sluttede med tre danskere på banen, efter at Pione Sisto var blevet skiftet ind og gjorde Daniel Wass og Riza Durmisi selskab. Den danske Betis-back vendte tilbage i startopstillingen i pokalkampen mod Deportivo i sidste uge, hvor han modtog mange roser for indsatsen og lader til at have lagt knæproblemerne bag sig.

·         14. gang blev lykkens gang for Granada, der overraskende fik sæsonens første sejr mod Sevilla og dermed overlod sidstepladsen til Osasuna. Træner Lucas Alcaraz har haft stor fokus på at forbedre defensiven, siden han for et par måneder siden tog over efter den mislykkede sæsonstart. Og med 2-1-sejren er Granada nu kun 4 point under nedrykningsstregen.

·         I Bilbao var der baskerderby mellem store Athletic og lille Eibar. Noget overraskende var gæsterne bedst placeret i tabellen inden opgøret, og længe havde Eibar fin kontrol mod et Athletic-hold, der måtte undvære de karantæneramte Aritz Adúriz og Raúl García. Men mod slutningen af 1. halvleg fik hjemmeholdet et frispark lidt uden for feltet, og på fremragende vis sparkede Beñat bolden op i hjørnet med sit 10. frisparksmål i karrieren i La Liga. Målet gav Athletic overtaget, og i 2. halvleg var der interessante aspekter i angrebsspillet, der havde et noget andet udtryk med bevægelige spillere som Sabin Merino, Iñaki Williams og Iker Muniain, end når der sparkes lange bolde op mod Adúriz og Raúl García.

Morten Glinvad er fodboldkommentator på Discovery Networks Danmarks kanaler.

Topfoto: Getty Images

Mediano Superliga: Esbjergs store fejl, Ankersens Moneyball-fantasi og van der Vaart som en Mulberry-taske

Mediano Superliga: Esbjergs store fejl, Ankersens Moneyball-fantasi og van der Vaart som en Mulberry-taske

Mediano PL: Kan Agüeros dumhed koste City mesterskabet?

Mediano PL: Kan Agüeros dumhed koste City mesterskabet?