Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kyle Lafferty: Fra kamikazekarriere til konge af Nordirland

Kyle Lafferty: Fra kamikazekarriere til konge af Nordirland

Nordirlands store angrebsstjerne Kyle Lafferty har haft en besynderlig klubkarriere, der har taget ham rundt i hele Europa. På landsholdet har den kontroversielle angriber på samme tid udviklet sig fra udskud til uundværlig. Overraskelsens helt.

 

Af Malte L. Nørgaard

Windsor Park, Belfast. 7. september sidste år. Det nyrenoverede stadion i Nordirlands hovedstad koger. Ethvert sæde er købt til kampen mod Ungarn, selvom ingen af de 20.000 tilskuere bruger siddepladserne denne aften. ”Kill All Taighs” står der skrevet med sløset graffiti på stadions ydermure med henvisning til den protestantiske del af befolkningen. Men i aften betyder religion ingenting for de 1,8 millioner nordirere, der alle holder vejret flere gange undervejs i kampen, uanset om de er på stadion, den lokale pub eller hjemme foran fladskærmen. I aften står de sammen. Det er næstsidste hjemmekamp i EM-kvalifikationen, og hjemmeholdet jagter desperat point i et forsøg på at nå med til landets første slutrunde siden de glade Mexico-dage i 1986. Dengang hed stjernerne Norman Whiteside, Pat Jennings, Martin O’Neill og Sammy McIlroy.
 
I dag lyser stjernerne ikke op på landsholdet længere. Faktisk ser det decideret sort ud. Allerede i første halvleg har ungarerne bragt sig i front, og Nordirlands store håb Kyle Lafferty har haft svært ved at begejstre hjemmepublikummet. Denne aften har landstræner Michael O’Neil dog taget en beslutning, der skal vise sig at blive altafgørende. Han lader Lafferty blive på banen i hele kampen. Noget, der ellers sjældent sker. Det er kun fjerde gang i fire år, at Lafferty får lov at spille 90 minutter på landsholdet.

Tre minutter inde i overtiden...

Et fornuftigt valg. For Kyle Lafferty er Kyle Lafferty. Får han en ekstra chance, så tager han den. Og er det vigtigt, så præsterer han. Med mod, hjerte og arrogance. Denne aften er alle kulhydraterne i kroppen ved at være forbrændt, og energien er ved at løbe tør i den næsten to meter høje krop. Det sidste sprint er taget. Han lunter til bagerste stolpe, selvom arbejdsdagen efterhånden har varet 93 minutter. Måske burde han alligevel kæmpe for den sidste chance? Et mål og dermed et point i kampen mod Ungarn vil nemlig betyde, at Nordirland kun behøver en enkelt sejr mod enten Grækenland eller Finland i de to sidste kampe for at nå det, alle spåede var umuligt. Et nederlag vil med al sandsynlighed presse de grønblusede til at skulle hente seks point i de sidste to kampe.

Hjørnespark fra højre. Bolden skruer udad, og vinden griber den i luften. Hverken de ungarske forsvarsspillere eller Nordirlands angribere får træf på kuglen, der flyver på tværs og studser en enkelt gang på kanten af feltet, inden Niall McGinn rammer den med en flugter. Kuglen dykker som banen fra en pil, der lige har sluppet en flitsbue. Bolden skærer sig gennem mængden, og først alt for sent ser Gabor Kiraly i Ungarns mål bolden.

Ungarns målmand Gabor Kiraly i knæ efter Kyle Laffertys overtidsscoring. Foto: Charles McQuillan - Getty Images.

Ungarns målmand Gabor Kiraly i knæ efter Kyle Laffertys overtidsscoring. Foto: Charles McQuillan - Getty Images.

Manden i de karakteristiske grå joggingbukser dykker ned i hjørnet i desperat forsøg på at parere på et splitsekund, men han har ingen chance for at vifte bolden væk. I desperationen forsøger han bare at sørge for, at den ikke går over stregen. Det lykkedes at få bolden skubbet væk fra stregen og tilbage i spil. Men der er intet punch i paraden. Tiden står stille i Belfast.

Kyle Lafferty bruger de sidste kræfter, kaster sig ned og hamrer halvt liggende til kuglen med venstrestøvlen. 1-1. Mål nummer syv i EM-kvalifikationen fra Lafferty. Landstræner Michael O’Neill hopper i sit jakkesæt med begge arme i vejret. Lander igen. Slår så to huller i luften i ren eufori. Det her er meget, meget vigtigt. Og hvem andre end hele Nordirlands goalgetter står for målet? Kyle Lafferty skrev et lille stykke nordirsk historie den efterårsaften i Belfast, hvor de færreste nok tænkte på, at Kyle Lafferty er erklæret protestant. Målet betød, at Nordirland en måned senere spillede sig til EM med en sejr på 3-1 hjemme over Grækenland i en kamp, hvor Lafferty afsonede karantæne.

“Ukontrollerbar kvindebedårer” 

Få måneder efter det forløsende mål mod Ungarn sidder Lafferty i stolen hos den lokale tatovør. Han kigger en gang i mellem ned på venstre underarm, hvor nålen hakker ind i huden. Efterhånden har han siddet her længe, men nu begynder motivet også at ligne det, det skal. Tatovøren tørrer blodet væk, og viser Lafferty resultatet.

En gudindesmuk kvinde er blevet graveret. Kvinden på Laffertys arm er Vanessa Chung, som han inden længe skal giftes med. Hun er den tredje kvinde, Lafferty er forlovet med, og den anden, han skal giftes med. Datoen for brylluppet har landstræner Michael O’Neill besluttet, for han vil have en maksimalt forberedt Kyle Lafferty med til sommerens EM-slutrunde i Frankrig. Det handler om at holde fokus, hvis Lafferty og Nordirland skal præstere optimalt under sommerens slutrunde. Og forhåbentlig for EM-debutanterne kan ægteskabet med Vanessa Chung hjælpe Lafferty med at holde øjnene på bolden. Noget han ikke altid har været lige god til tidligere. Noget som selv de fleste fodboldfans blev klar over, da Palermos bindegale klubpræsident, Maurizio Zamparini, efter at have haft angriberen på kontrakt kaldte ham for en ”ukontrollerbar kvindebedårer”. 

Kyle Lafferty nåede at score 11 mål i den karakteristiske Parlermo-trøje, inden han blev solgt til Norwich efter en enkelt sæson. Foto: Tullio M. Puglia - Getty Images.

Kyle Lafferty nåede at score 11 mål i den karakteristiske Parlermo-trøje, inden han blev solgt til Norwich efter en enkelt sæson. Foto: Tullio M. Puglia - Getty Images.

Lafferty skal holdes i kort snor, og hovedet skal tvinges til at have øjnene på bolden, hvis han skal blive vigtig for Nordirland. Syv mål i kvalifikationen frem mod EM bevidner om, at det kan lade sig gøre. Lafferty er den næstmest scorende spiller på Nordirlands landshold nogensinde kun overgået legendariske David Healy. På klubholdet er Lafferty sjældent så vigtig. Faktisk er det de færreste, der har formået at forløse hans talent. Det lykkedes til dels i Rangers, hvor det i 2010-11 sæsonen blev til 11 træffere under manager Walter Smith, der i slutningen af sin Rangers-tid viste stor tiltro til den nordirske angriber som blandt andet kvitterede med seks mål i Smiths sidste fire kampe i spidsen for klubben.

Konkurs med Rangers

Helt så succesfuldt blev det ikke året efter under den nye træner Ally McCoist, Rangers gik konkurs, Lafferty røg i unåde og så rykkede han til FC Sion i Schweiz. Otte mål og videre til Palermo i Serie B på en lejeaftale. En oprykning senere købte Norwich Lafferty fri af FC Sion i sommeren 2014. Efter et halvt år i The Championship med kun et enkelt mål til følge, blev Lafferty igen sendt på eventyr.

Denne gang var det Caykur Rizespor i Tyrkiet, der tog imod. Heller ikke her passede Lafferty ind, og tilbage i Norwich ville ingen kendes ved ham. Kun 13 minutters fodbold blev det til hele sidste efterår, inden Birmingham bød Lafferty indenfor på St. Andrews. Her scorede han i sin første kamp for klubben, men siden gik det hele lidt i stå igen. Det blev ikke til flere mål under lejeopholdet, og i de sidste to runder fik Lafferty ikke en gang lov til at komme på banen. Efter EM venter nok et ophold i Norwich med udsigt til en bænkplads - med mindre både Lafferty og kanariefuglene har interesse i at afslutte samarbejdet, et år før kontrakten udløber.
 
For interessen for Lafferty er der. På trods af sin store størrelse er han nemlig relativt mobil og arbejder ofte stenhårdt for holdet, løber mange meter og har en evne til at finde de rette rum i både feltet og mellem modstanderens forsvarskæder og midtbanespillere. Lafferty kan både spille rollen som indvendig angriber på kanten eller som manden, der skal sigtes på i front. Ofte er hans store problem dog, at han falder ud af kampene og løber meget forgæves, som det også var lige ved at ske i kampen mod Ungarn tilbage i september.

Ung og ønsket

Allerede som ung var Lafferty attraktiv. Som 15-årig rykkede den unge nordirer teltpælene op og drog på østover, da han forlod den lokale klub Ballinamallard, som er blandt de 12 hold, der spiller i den øverste række i Nordirland, Danske Bank Premiership. Klubben har dog aldrig opnået nogle nævneværdig succes i hjemlandet og klubbens hjemmebane ligner mere en græsplæne end et fodboldstadion.

Med plads til 250 siddende tilskuere, er rammerne ikke imponerende, og måske var det derfor den unge Lafferty ikke var svær at lokke, da Burnley pludselig tilbød en plads på klubbens akademi. Efter at have kæmpet sig op gennem rækkerne, debuterede han for klubbens førstehold som 17-årig i 2005 i en udekamp mod Crewe. Følelserne for klubben, der gav ham chancen som helt ung, er derfor stadig stærke.

- Steve Cotterill og Burnley gav mig mit gennembrud i fodboldverdenen, sagde Lafferty til Birmingham Mail tilbage i april.

- Jeg havde nogle fantastiske år i klubben, og jeg mødte nogle fantastiske mennesker der.

Fortrød skiftet til Rangers

Selv virker Lafferty ekstremt glad for tiden i Burnley, selvom mange oplever hans fire år i skotske Rangers efter Burnley-tiden som nogle af de mere succesfulde i karrieren. Sådan har Kyle Lafferty det bare ikke selv. Han har tidligere fortalt åbent, at han fortryder, at han skiftede en fast plads på et mandskab i The Championship ud med et ophold i Skotland.

- Jeg ønskede at skifte til et hold, som jeg havde holdt med, da jeg var yngre – Rangers. Jeg troede, jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke skiftede, når jeg fik muligheden for det, sagde Kyle Lafferty.

Kyle Lafferty i aktion for Glasgow Rangers i en kamp mod Kilmarnock tilbage i 2010. Foto: Ian MacNicol - Getty Images.

Kyle Lafferty i aktion for Glasgow Rangers i en kamp mod Kilmarnock tilbage i 2010. Foto: Ian MacNicol - Getty Images.

På de skotske græsplæner gik det dog fint med at finde målet for Lafferty. 38 mål i 138 kampe for klubben var totalen, da han drog videre efter fire år. De fine tal blev dog overskygget af andre episoder, som trak lange skygger efter Lafferty, overalt han gik i Skotland. 
 
I en kamp mod Aberdeen kastede Lafferty sig til jorden og simulerede, at han var blevet ramt af en skalle fra forsvarsspilleren Charlie Mulgrew, der efterfølgende blev præsenteret for kortet med plads i dommerens baglomme. Samme stunt lavede Lafferty i en kamp mod de evige rivaler fra Celtic, og samme konklusion drog dommeren overfor midtbanefighteren Scott Brown. Rangers vandt kampen, og efterfølgende sendte Lafferty en yderst hånlig besked afsted mod Celtic-træneren Neil Lennon på Twitter: ”Lennon, Lennon. Waht’s the score? Haha.”

Eskapaderne stoppede dog ikke der. Lafferty kom igen i mediernes søgelys, da han skulle ud og handle og svingede sin store Bentley ind på en handikapparkeringsplads. Det behagede bestemt ikke klubbens daværende træner, Ally McCoist. Omvendt følte Lafferty ikke, at træneren skulle blande sig. Et voldsomt skænderi mellem de to endte med en intern karantæne til Lafferty, der ikke spillede sit livs bedste fodbold på daværende tidspunkt.

Drømmen, der efterhånden havde udviklet sig til et mareridt, endte, da Rangers gik konkurs, og Lafferty forlod klubben. I sin personlige trofækufferten kunne dog glæde sig over at rejse afsted med tre mesterskaber i bagagen. Tre mesterskaber, som han alle havde sikret med mål i de afgørende kamp mod Dundee United på Tannadice i 2009, fulgt op af et mesterskabsafgørende mål på Easter Road i Hibernian året efter, for til sidst at sænke Kilmarnock med tre mål i sidste spillerunde i 2011.

Der er ingen tvivl om, at jeg fortryder alle de ting, jeg gjorde i Rangers.
— Kyle Lafferty

- Jeg lod ikke min fodbold være det, jeg var kendt for. At spille for et hold som Rangers, og samtidig være kendt for at være den vilde fyr både inde på banen og udenfor, det var virkelig ikke hvad jeg ønskede. Jeg var slet ikke den, jeg selv ønskede at være, fortalte Lafferty sidste år til Belfast Live.

Den kedelige statistik

Mens det samtidig gik fint med at præstere for Rangers inde på banen, når det blev afgørende, havde Lafferty omvendt svært ved at finde sine ben på landsholdet. Fra sin debut hjemme mod Island i 2006 brugte Lafferty seks år på at score otte mål for landsholdet. Det første kom efter 356 minutters landsholdsfodbold, da han cementerede en sikker nordirsk sejr på 3-1 over Liechtenstein hjemme i Belfast. Til Laffertys forsvar skal det dog siges, at Nordirland ikke spillede sprudlende fodbold hans første år på landsholdet under ledelse af Nigel Worthington, der var en af Mexico-drengene fra 1986. Faktisk tabte Nordirland mere end halvdelen af de kampe, de stillede op i, hvilket gør Worthingtons landsholdsstatistik til den tredjedårligste i landsholdets historie.
 
Det ændrede sig, da Michael O’Neill overtog styringen af landsholdet omkring nytår i 2011, selvom landsholdet oplevede en historisk nedtur, da de efter kun syv måneders ledelse af den nye træner befandt sig som 139 i verden. Landets dårligste placering nogensinde. Helt ufatteligt for mange nordirere fik O’Neill lov at blive siddende som landstræner efter en skrækkelig kvalifikation på vej mod VM i 2014, hvor Nordirland tabte til små fodboldnationer som Luxembourg og Azerbaijan. Én sejr i ti kampe var status efter en tragikomisk kvalfikation af nordirerne.
 
Men det nordirske fodboldforbund troede på O’Neill. Og O’Neill troede på Kyle Lafferty.

Michael O’Neill i jubel, da Nordirland sikrede EM-kvalifikationen mod Grækenland. Foto: Mark Leech - Getty Images.

Michael O’Neill i jubel, da Nordirland sikrede EM-kvalifikationen mod Grækenland. Foto: Mark Leech - Getty Images.

Det hele startede dog langt fra som et lykkeligt ægteskab. Lafferty sad ude med en skade i Michael O’Neills to første kampe som landstræner. Norge slog Nordirland 3-0, mens Holland scorede dobbelt så mange mål mod et desillusioneret nordirsk hold på Amsterdam ArenA. O’Neill tog sig til hovedet i mangel på løsninger.

Et halvt år senere fik Lafferty sin første kamp under den nye landstræner. Lafferty scorede, og Nordirland fik 3-3 mod Finland i en kamp, hvor både Teemu Pukki og Tim Sparv startede inde for de finske gæster. Den helt store forskel var dog ikke, at de to Superliga-profiler stillede til start for Finland, men at Michael O’Neill i højere grad end sin forgænger praktiserede et 4-4-2 system, der gav plads til en mindre og mere bevægelig angriber omkring Lafferty.

Igen blev skader dog O’Neills hovedbrud. Han måtte se bort fra Lafferty i de første kampe af den miserable kvalifikation frem mod verdensmesterskaberne i 2014. Da Lafferty var tilbage mod Portugal i kvalifikationens tredje kamp, slagtede han Joao Pereira og fik rødt kort efter 13 minutter på banen.

Lafferty hjalp ikke ligefrem til med O’Neills taktiske overvejelser, og den nye nordirske landstræner havde så afgjort fået sin opgave for. Men O’Neill fortsatte med at tro på projektet Lafferty.

På vej mod heltestatus

Naivt mente nogle. Ikke O’Neill. Lafferty fik lov at starte på banen i den første EM-kvalifikationskamp. O’Neill havde truffet en beslutning, og den skulle ikke rykkes. Landstræneren vidste, hvad han gjorde. Lafferty scorede i Nordirlands tre første EM-kvalifikationskampe. Først sikrede han sejren to minutter før tid i Ungarn, og siden lavede han de sidste mål i 2-0 sejrene over henholdsvis  Færøerne og Grækenland. Alle kampe, hvor Nordirland spillede med to angribere. Mod Rumænien i den efterfølgende kamp fik Lafferty lov at spille som eneste angriber. Nordirland tabte 2-0.
 
Siden nederlaget til Rumænien har O’Neill i stedet spillet med Lafferty som den ene af to angribere i EM-kvalifikationen, og Nordirland har ikke tabt en kvalifikationskamp siden. Eneste afvigelser fra Lafferty som en del af tomands-angrebet var i nordirernes sidste kvalifikationskamp mod Finland, hvor landet allerede var kvalificeret til sommerens slutrunde. Og da Lafferty sad ude med karantæne i Nordirlands afgørende sejr over Grækenland i puljens næstsidste kamp.
 
Nu er Lafferty tilbage. Og Nordirland er ubesejret i de seneste ti kampe, hvilket er landets længste stime uden nederlag nogensinde. Manden bag den lille nations fodboldsucces er landstræner Michael O’Neill, men det er nok de færreste, der tror på, at denne historiske succes havde været mulig, hvis ikke O’Neill havde formået at finde talismanen Kyle Lafferty frem - og bruge ham rigtigt.
  
I Nordirland er succes efterhånden blevet synonym med fodboldfokus fra Kyle Lafferty. Det bliver det også denne sommer i Frankrig. Det ved landstræneren, og det ved nordirerne.
 
Og lige netop derfor bliver Kyle Lafferty gift med kvinden på hans arm, Vanessa Chung, før EM-slutrunden denne sommer. Ikke bare vier han sit liv til kvinden, han kalder sin soulmate. Han vier sit liv til hele Nordirland og nationens succes inde på fodboldbanen. Men Kyle Lafferty vil altid være Kyle Lafferty. Folkehelt og forfører. 

Set i fremtidens lys

Set i fremtidens lys

EM - jagten på totaloplevelsen

EM - jagten på totaloplevelsen