Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Next stop for Klopp - Konsekvenserne af nederlaget i Basel

Next stop for Klopp - Konsekvenserne af nederlaget i Basel

Det var mere end bare en titel, der glippede, da Liverpool tabte til Sevilla i EL-finalen. Men som en sand Liverpool-optimist finder Daniel Kawa lyspunkter heri

 

Af Daniel Kawa

For Liverpool-fans verden over stod det nærmest skrevet i stjernerne, at et formidabelt europæisk forår skulle afsluttes med endnu en pokal og en genvej til næste sæsons Champions League. En sejr ville for alvor signalere starten på en ny æra under Jürgen Klopp, på samme måde som Champions League finalen i 2005 gjorde med Rafa Benitez.

Finalen blev spillet i kølvandet på en afgørelse af stor betydning for alle med tilknytning til Liverpool; de 96 Liverpool-fans, der mistede livet på Hillsborough-stadion i 1989 blev endegyldigt frikendt for at være medansvarlige for deres egen død. Dette føltes som den endelige afslutning på mange års sorg og smerte for alle de, der mistede familiemedlemmer og venner, samt for klubben som helhed. Skylden er blevet placeret på rette sted, og en finalesejr ville have været en symbolsk måde til at træde ud af Hillsboroughs lange skygge.  

På baggrund af ovennævnte faktorer har en enkeltstående kamp sjældent haft større betydning, og det så da også lovende ud efter 45 minutter. Liverpool havde overtaget, førte 1-0 og kunne sagtens være tildelt et straffespark ved en af de tre situationer, hvor bolden ramte en Sevillaspiller på hånden i eget målfelt. Det ændrede dog ikke på, at Sevilla var klart bedst i anden halvleg, og der var reelt kun et hold på banen efter udligningen blot 18 sekunder efter pausen. Liverpool-spillerne frøs på den største scene, og et medrivende europæisk eventyr sluttede på den værst tænkelige måde.

Fokus på ligaen

Nederlaget betyder, at Liverpool ikke spiller europæisk fodbold i næste sæson, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden kun er negativt? Liverpool kan nu koncentrere sig udelukkende om ligaen, hvilket kan - og skal - betyde en højere placering i tabellen. I sæsonen 13/14 var Liverpool i en lignende situation, og her var det utroligt tæt på, at det længe ventede mesterskab kom hjem til Merseyside. Det endte med en andenplads, men det var stadig den bedste sæson i årevis, og man kan håbe på en lignende effekt denne gang.

Konkurrencen i Premier League er stærkere end nogensinde, og rivalerne fra Chelsea skal ligeledes ikke spille europæisk bold efter sommerpausen, så det er langt fra sikkert, at Liverpool formår at udnytte muligheden. Her burde det imidlertid være en fordel, at Klopp har haft det meste af en sæson til at implementere sine ideer og lære holdet at kende, mens Chelseas nye manager, Antonio Conte, vil skulle bruge næste sæson på en tilsvarende proces.

Siden Klopp tiltrådte i oktober, har det været tydeligt, at Liverpool har været bedst i de kampe, hvor de har haft en uges forberedelsetid. Det bliver der rig mulighed for nu, og kombineret med en fuld pre-season er grundlaget for en højere ligaplacering tilstede. Klopps filosofi er baseret på høj intensitet og konstant bevægelse, og det kan vise sig at få afgørende betydning, at der spilles færre kampe.

I løbet af foråret var det desuden tydeligt, at resultaterne i ligaen led af, at Liverpool gik benhårdt efter Europa League, og her står særligt 3-1-nederlaget til Swansea som et lysende eksempel. Derfor må det unægteligt give en fordel hen mod slutningen af næste sæson, kun at skulle fokusere på ligaen.

Det er nok for meget at forvente, at Liverpool kæmper med om mesterskabet, men top-4 er bestemt realistisk, og det er velsagtens også det ubestridte mål for klubben. Alt andet vil være en skuffelse, men det samme må antages at gøre sig gældende for Chelsea, United, Tottenham, City og Arsenal. Det vil sige, at der er seks hold, der spiller om fire pladser, og så er de forsvarende mestre fra Leicester og storsatsende West Ham ikke engang regnet med.

Spillerne

Et afgørende punkt bliver, om Klopp formår at anvende nederlaget i Basel til noget konstruktivt. Liverpool har et ungt hold, og de har trods alt tabt to finaler på tre måneder. Det er naturligvis altid bedre at tabe en finale end slet ikke at være der, men spørgsmålet er, om nederlaget bliver siddende i baghovederne på spillerne, næste gang de står i en afgørende situation?

Den totale kapitulation i anden halvleg mod Sevilla har sået tvivl om flere af spillernes mentalitet, og om de i virkeligheden har niveauet til andet end sub-toppen af Premier League. Det kan virke som en hård dom ovenpå en enkelt kamp, men det er nu engang på den største scene, at de ægte klassespillere træder i karakter. Der er en grund til at spillere som Jamie Carragher og Steven Gerrard har opnået status som Liverpool-legender; nemlig deres evne til at præstere, når det virkelig gælder.

I starten af sæsonen var den brede opfattelse blandt Liverpools fans, at den nuværende trup var den ringeste siden Roy Hodgson stod i spidsen for Liverpool. Hodgsons trup bestod dengang af spillere som Paul Konchesky, Milan Jovanovic, David N'Gog og danske Christian Poulsen som faste indslag på førsteholdet, så det er i den grad en grel sammenligning.

I kølvandet på en sådan sammenligning har det været glædeligt at følge med i, hvordan Jürgen Klopp har formået at få sine spillere til at levere flere toppræstationer i løbet af sæsonen - og i særdeleshed i efterårets Europa League. Problemet har været et ligeledes skræmmende lavt bundniveau, men heldigvis er udfaldene blevet minimeret hen over foråret. Der vil dog utvivlsomt ske en løbende udrensning, og det bliver spændende at se hvilke af de nuværende spillere, der stadig er i klubben om to-tre år.

Hvor fansene har været i tvivl om truppens kvalitet, har Klopp hårdnakket fremhævet dens enorme potentiale, og kun tiden kan vise, om han har fået dem til at overpræstere i Europa League, eller om de flotte resultater blot er begyndelsen på noget større. En finalesejr havde peget entydigt mod det sidste, men nu står det nærmere hen i det uvisse.

En spiller, som fuldstændigt forsvandt i Europa League finalen, var Coutinho, som ellers har haft for vane at være afgørende i de store kampe. Inden sommerens Copa America fortalte han åbent om, hvor meget han ønskede at vinde et trofæ, og det samme gjorde sig gældende op til Europa League finalen. Udtalelserne satte gang i en masse spekulationer om hans fremtid, hvor særlig PSG og Barca spøger i kulissen, men han har sidenhen slået fast, at han er glad for at spille i Liverpool under Klopp.

Coutinho er for andet år i træk blevet kåret til årets spiller i Liverpool, og det vil være et kæmpe tab for klubben, hvis det ender med et salg. Indtil videre tyder det ikke på, at det sker, men det vil være en nærmest ubærlig konsekvens af nederlaget i Basel, hvis det ender med at Coutinho ønsker at skifte med den begrundelse, at han vil spille Champions League og vinde trofæer. Det vil desuden være paradoksalt, når han netop var en af Liverpools absolut dårligste i netop den kamp, som kunne have sikret begge dele.

Hvis det ender med et salg af Coutinho, vil det desuden betyde, at Liverpool fortsætter en kedelig tendens, som indebærer, at de bedste spillere søger væk på grund af, at deres sportslige ambitioner ikke er blevet indfriet. De senere år kan Fernando Torres, Luis Suarez og Raheem Sterling skrives på denne liste.

Indvirkning på transfers

Det er pr. definition vanskeligere at overbevise topspillere om at komme til Liverpool uden at kunne tilbyde europæisk fodbold. Klopp har et kæmpenavn, og han har klart mere pull-power end Brendan Rodgers havde - selv med Champions League fodbold som lokkemiddel. Men man har allerede set det første tegn på, at det alligevel har en betydning.

Mario Götze har valgt at blive i Bayern München på trods af vedholdende rygter om, at han var på vej til Liverpool. Efter sigende skulle Liverpool have forhandlet en kontrakt på plads med Götzes agentbureau, men efter finalen fik han kolde fødder og skiftede endda agentbureauet ud med sin egen far, som hurtigt afviste alt om et skifte. 

Klopp har ganske vist udtalt, at han kun ønsker spillere, der vil dedikere sig 100 procent til klubben, og at han lægger telefonrøret på, hvis de nævner Champions League, men mon ikke, at det er en sandhed med modifikationer, når det drejer sig om Mario Götze. Götze kunne have været den nye stjernespiller, som klubben har skreget på i årevis. Nu må fansene tage til takke med Sadio Mané, som netop er indkøbt, i stedet.  

Sadio Mané er utvivlsomt en dygtig spiller, men der har mildest talt været blandede reaktioner blandt Liverpool-fansene. For det første er der prisen på 30 millioner pund, som mange anser for en klar overpris. Derudover er det endnu en Southampton-spiller og vel at mærke den femte, der bliver indkøbt inden for de seneste to år. Mané kan sagtens vise sig at blive en succes, men hans navn klinger bare anderledes, end spilleren der afgjorde VM-finalen i 2014.  

Når det så er sagt, så har Mané leveret flere imponerende aktioner gennem sine to år på sydkysten. Han har slået rekorden for hurtigste hattrick i Premier Leagues historie (en rekord som selveste Robbie Fowler havde forinden), han har scoret mod Chelsea, Everton, Man United, lavet hattrick mod Man City og han scorede fire mål mod Liverpool i den netop overståede sæson. Ialt står han noteret for 75 kampe, 25 mål og 14 assist for Southampton, hvilket burde være en opgradering på Adam Lallana, som han ser ud til at slå af holdet.

Lallana har i samme periode spillet 90 kampe, scoret 13 mål og lavet 12 assist og der vil formodentlig komme et bedre slutprodukt fra Mané.   

Den manglende deltagelse i Europa, vil generelt spille ind på klubbens transferaktiviteter, da der ikke vil være behov for den samme bredde i truppen. Der er allerede skrevet kontrakt med fire nye spillere, og der skal vel maksimalt indkøbes 1-2 mere, hvis balancen på holdet skal bevares.  Det bliver spændende at se, om der kommer en etableret stjerne, eller om det fortsat kun er unge håbefulde talenter, der kommer til klubben. Nuvel, Joel Matip har været fast mand for Schalke i mange år og var på sæsonens hold i Bundesligaen, men Grujic og Karius er begge mere ubeskrevne blade.  

Seneste spiller, der meldes tæt på, er polske Piotr Zienlinski fra Empoli. Zielinski er endnu en spiller, der falder under kategorien lovende uden at have fået sit endelige gennembrud. Det er desuden værd at bemærke at Zielinski ikke har haft niveauet til den polske startopstilling under EM slutrunden. Han har startet inde i en kamp, hvor han blev flået ud i pausen.   

Zielinski har efter sigende takket nej til Napoli, da han vil til Liverpool. Muligheden for at blive trænet af Klopp skulle have spillet en stor rolle i denne beslutning. Det samme gjorde sig gældende med både Matip og Grujic, hvor flere europæiske storklubber ellers var interesserede. Det er netop den passion, Klopp ønsker af sine spillere, og som medvirkede til hans succes i Dortmund. Spørgsmålet er så, om det er tilstrækkeligt i Premier League, hvor de øvrige konkurrenter henter spillere fra øverste hylde. 

Umiddelbart mangler Liverpool fortsat at købe den spiller, der kan løfte resten af holdet, og som evner at træde i karakter i de store kampe. Den spiller var udset til at være Götze, men for nuværende er det svært at pege på, hvem det skal være i stedet.  Med den nye TV aftale har alle Premier League klubberne ufattelige summer at handle for, og med de øvrige europæiske giganter, der også blander sig, er det et vanskeligt marked at agere på.   

Akademiet betaler prisen

Udover transferaktiviteter ind og ud betyder den manglende europæisk fodbold, at der bliver mindre spilletid til akademispillerne. Der er utroligt mange spændende unge spillere på vej frem, og nu vil det primært være i pokalturneringerne, at de får muligheden. Det betyder, at Klopp måske skal genoverveje sin strategi om at beholde de mest lovende spillere i klubben frem for at sende dem på lån.

Det vil sansynligvis betyde at flere unge spillere vælger at skifte til en anden klub, hvor chancen for førsteholdsfodbold er større. Det seneste eksempel på dette er Joao Carlos Teixeira, som netop har skiftet til FC Porto på en fri transfer. Teixeira har i mange år har været i periferien af førsteholdet, hvor han har vist sit store talent i glimt, men har nu valgt at skifte for at få mere spilletid.

Der er flere spillere fra akademiet, som er potentielle førsteholdspillere, men for at de kan slå igennem, kræver det mere end bare at træne med de etablerede spillere. De to helt store håb er Cameron Brannagan (20) og Sheyi Ojo (18), som begge fik en del kampe i foråret.

Brannagan er en boldsikker og pasningsstærk offensiv midtbanespiller med et eminent overblik. Brannagan har været anfører for Liverpools U21-mandskab, siden han var 19 og er en meget moden spiller på trods af sin unge alder. Han er desuden god til at slå dødbolde ind i boksen, hvilket har været en af Liverpools svagheder i mange år, og at få en spiller fra egne rækker, der potentielt kan være løsningen på dette, kan blive yderst værdifuldt.

Sheyi Ojo er en lynhurtig og uforudsigelig wing, der kan spille i begge sider. Han er allerede noteret for et mål og fire assists på blot 360 minutters førsteholdsfodbold, fordelt over 11 kampe. I U21 Premier League har han scoret 45 mål og lavet 15 assist i 90 kampe, så det er en ung herre med et kæmpe potentiale. Klopp er bredt anerkendt for at være en af verdens førerende trænere i forhold til at udvikle unge talenter, og det vil derfor være en katastrofe, hvis spillere som Brannagan og Ojo søger videre i jagten på mere spilletid.  

Derudover er der større sandsynlighed for at spillere som Lucas og Joe Allen bliver solgt, hvilket er en trist konsekvens, da begge har noget at bidrage med, men det er tvivlsomt, hvor meget spilletid de vil få, når der kun skal spilles liga- og pokalbold. Joe Allen har været en åbenbaring i foråret, og det er ikke uden grund, at han er gået fra nærmest hånligt at blive kaldt "Welsh Xavi", som var det tyngende prædikat Rodgers gav ham, da han kom til klubben, til nu at være en kultfigur med tilnavnet "Welsh Pirlo", som er sket i takt med at præstationerne og hovedbehåringen er vokset.

Næste sæson

Uanset hvad der sker på transferfronten, bliver det til august tydeligt om en intens pre-season med op til tre træningspas om dagen har båret frugt. Desuden bliver det en afgørende faktor, om Klopp har fået arbejdet konstruktivt med truppens mentalitet, så den er bedre rustet, når man næste gang står i en afgørende situation. Potentialet er stort, men bundniveauet skal hæves markant, hvis Liverpool skal gøre sig forhåbninger om igen at blande sig i topstriden.

Det bliver dog ikke lige til, da Liverpool har fået et vanskeligt kampprogram i Premier League. Inden for de første fem kampe er der tre ture til London, hvor henholdsvis Arsenal, Tottenham og Chelsea venter. Derudover kommer de forsvarende mestre fra Leicester på besøg på Anfield og den eneste relativt nemme kamp, er hjemme mod Burnley i anden runde.

Håbet for næste sæson er, at Liverpool kommer godt fra start i ligaen og overrumpler modstanderholdene med højt genpres og offensiv fodbold. Startprogrammet bevirker at syv-otte point i de første 5 kampe vil være godkendt og derfra skal der opbygges momentum. I så fald vil finalen i Basel hurtigt være glemt, og muligvis vil den manglende deltagelse i europæisk fodbold være den faktor, der bevirker at Liverpool kommer i top fire.

Foto: Chris Brunskill Ltd/Getty Images

 

EM podcast: Zaza og Pellé bør nok holde sig væk fra Italien i den nærmeste fremtid

EM podcast: Zaza og Pellé bør nok holde sig væk fra Italien i den nærmeste fremtid

EM Podcast: Her er nøglen til Antonio Contes boks

EM Podcast: Her er nøglen til Antonio Contes boks