Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Zlatan må I læse om et andet sted

Zlatan må I læse om et andet sted

Den svenske kvalifikation mindede om et åbent benbrud, Erik Hamrén har eftermælet på spil og som altid lever drømmen om 1994. Her er det svenske landslag - fraset ham den store. 

 

Af Michael Søvsø

Båstad, Sverige: Blege mænd i Tiger of Sweden-poloer. Pumpede brune kroppe på stranden til beachvolley. Sejlersko i tusindtal. Lyshårede flickor i lyserøde bikinier. Tjekkede butikker med mærketøj til langt over gennemsnitspris. Fest på den berømt-berygtede Pepes Bodega hver eneste nat.

Det var i VIP’ernes VIP-lokale, Kristallrummet, på Pepes Bodega, at Prins Carl Philip angiveligt faldt for sin Sofia, og den svenske kongefamilie siges at være regulære gæster i den fashionable badeby, der ligger blot et par timers kørsel fra København. Det er også Båstad, der har tradition for tennis og både har haft Serena Williams og Rafael Nadal til tennisturnering og beach soccer på stranden.

På den baggrund er det logisk, at Sveriges for øjeblikket mest omtalte sportsfolk, landslaget i fotboll, har varmet op til EM i netop Båstad. Også selv om det endnu ikke er party-højsæson.  

Båstad er stedét i det svenske sommerland, og landstræner Erik Hamréns lysebrune teint, velsiddende skjorte og krøllede lokker synes at passe perfekt ind i gadebilledet.

Svenske medier fortæller historien om, at Båstad i konkurrence med Kalmar har betalt 1,5 millioner svenske kroner up front hos forbundet for at huse de blå-gule fodboldspillere, og samtidig brugt en million kroner på at lægge ny plæne og installere nyt vandingsanlæg og flere tilskuerpladser på Örebäcksvallen, der til daglig er hjemmebane for Båstad GIF.

Luksushotellet over dem alle i byen, Riviera Strand, er reserveret landsholdet, og det er i disse smukke omgivelser, Erik Hamrén dagligt pisker sine spillere og gør dem klar til EM-åbningskampen mod Irland.

Men selvom omgivelserne er smukke og Hamrén på overfladen er på hjemmebane, så har den åbenhjertige herre mistet lidt af sin aura og energi i tiden som svensk landstræner. Der er langt til den popularitet, han nød i AaB.

Erik Hamrén var på mange måder et frisk pust i svensk fodbold, da han i 2009 tog over for den knastørre, fagligt funderede og arketypiske svenske fodboldlærer Lars Lagerbäck, der nok kunne sit stof, men ikke fremstod som hverken farverig eller festlig.

Hamrén under pres

EM 2016 er Erik Hamréns sidste opgave som svensk landstræner, og der er næppe tvivl om, at han inderst inde higer efter at tage revanche for den heftige kritik, der har forfulgt ham helt frem til udtagelsen af den endelige EM-trup.

70’er-legenden Ralf Edström talte kort efter EM-udtagelsen om, at Erik Hamrén har været naiv gennem sin tid som landstræner og at han skulle have haft hjælp af mere fagkundskab til spørgsmål om taktik og spillestil.

Erik Hamrén - Foto: Getty Images

Erik Hamrén - Foto: Getty Images

Kvalifikationsturneringen til EM var et regulært mareridt for Sverige og Erik Hamrén lige indtil playoff-kampene mod Danmark. Kan man tale om, at Danmark haltede sig ind på en tredjeplads i kvalifikationspuljen, så var Sveriges vej til EM nærmest som et åbent benbrud.

1-4-nederlaget mod Østrig på hjemmebane var lavpunktet, der fik svenske kommentatorer til at stå i kø for at kræve Erik Hamréns afgang og spillet var så dårligt, at publikum i Stockholm hvislede af spillerne allerede ved halvtid.

I anden halvleg udspillede Østrig Sverige, og vi var tilbage ”ved et svensk landshold, der ikke har ageret så usselt siden 80’erne”, som den skånske journalistlegende ved TV4, Patrick Ekwall, skrev på Twitter i minutterne efter kampen.

At Sverige alligevel kunne redde sig til EM skyldtes alene udvidelsen til 24 hold og den tredjeplads i puljen, svenskerne sikrede sig foran Montenegro via afsluttende 2-0-sejre over miniputterne Liechtenstein og Moldova.

Sverige var heldig med at trække Danmark i playoff-runden. Kampene mod de nordiske brødre bringer altid det bedste frem i de blå-gule.

Kun Kasper Schmeichels blændende aktioner i de første 45 minutter af det indledende opgør på Friends Arena forhindrede et svensk hold i absolut superhumør i at føre mere end 1-0 ved pausen.

Den aften og 2-1-sejren var en af Erik Hamréns stjernestunder i tiden som landstræner og indsatsen i Stockholm og den efterfølgende opfølgning i Parken var nok til at i hvert fald publikum tilgav landsholdet.

Sommeren '94

Ligesom vi i Danmark før en slutrunde altid tænker tilbage på Mexico ’86 og sommeren ’92 med håb om glæde, går svenskerne altid og drømmer om, at sommeren ’94 gentager sig.

’När vi gräver guld i USA’ er svenskernes svar på ’Re-Sepp-ten’ og ’Vi er røde, vi er hvide’ og enhver slagsang, som en svensk artist udgiver op til en slutrunde vil blive målt mod den legendariske, skønne popsang fremført af hitsnedkerne Glenmark, Eriksson og Strömstedt - GES. 

På samme måde vil ethvert svensk landshold blive sammenlignet med den umådeligt folkekære årgang 1994, der med gennemtænkte frisparkskombinationer og vanvittigt dramatiske straffesparkskonkurrencer fik Sverige til at gå i stå en hel sommer.

Thomas Brolins nakke bliver nedstirret af politimand med Village People-drømme.  Foto: Getty Images

Thomas Brolins nakke bliver nedstirret af politimand med Village People-drømme. 

Foto: Getty Images

Individualister som den buttede Tomas Brolin - med det kokette rejehop med armen i vejret som signaturjubelscene - og den mørklødede kampmaskine Martin Dahlin tegnede holdet sammen med regulære svenske konditionskonger som Stefan Schwartz og nu afdøde Klas Ingesson, der gav den som arbejdsmænd på midten. I front bankede Kennet Andersson fem kasser ind og fejrede dem med sin rugbydommer-gestikulation.

I målet stod stenansigtet fra Växjö, Thomas Ravelli, der blev hele Sveriges helt i kvartfinalen mod Rumænien, hvor svenskerne vandt 5-4 i straffesparkskonkurrencen, som Aftonbladet siden kårede som århundredets mest dramatiske sportsøjeblik. Du kan gense det her:

Straffesparkene i VM-kvartfinalen i den stegende hede på Stanford Stadium i San Francisco er så legendariske i svensk sportshistorie, at det anerkendte svenske fodboldmagasin Offside for nogle år siden tog på reportagetur til Rumænien med det ene formål at opsøge Miodrag Belodedici, der brændte det afgørende forsøg for rumænerne.

Svenskerne tabte smalt til Brasilien i semifinalen, men rundede festen af med en blændende 4-0-sejr i bronzekampen over et andet sensationshold, Bulgarien. Den sommer vendte de svenske fodboldspillere hjem som en nations udødeliggjorte helte.

Sverige oplevede en snært af 94’ i Prag i fjor. Et taktisk stærkt, velskolet U21-landshold tilsat store, skøre og fandenivoldske John Guidetti fremme i angrebet, tog EM-titlen hjem og skabte noget af den eufori, som svenskerne igen håber at opleve i Frankrig. 

Det fører os tilbage til Båstad og det svenske hold, der i den første opvarmningskamp frem mod EM ikke formåede at overbevise om noget som helst. 0-0 mod Slovenien var en sørgelig omgang foran 16.925 skuffede tilskuere i Malmö. Men måske er der alligevel noget gemt i svenskerne. 3-0 søndag aften over Wales har pludselig givet en optimisme til holdet.

Isaksson og Granen er rygraden

Rygraden i det svenske forsvar, målmand Andreas Isaksson, har i de seneste sæsoner resideret i den støvede Istanbul-forstad Kasimpasa. Hans klubkarriere tæller mange fine stationer, men har været det, som tyskerne ville kalde sowieso, for trods ophold hos storklubber som Manchester City og PSV Eindhoven, har Andreas Isaksson ikke scoret de store triumfer.

Efter en række solide sæsoner i Kasimpasa blev han i marts verfet på bænken efter et episk YouTube-drop i en kamp mod Bursaspor. Isakssons elendige behandling af drilsk tilbagelægning, som han sparkede lige igennem, gjorde ham til grin i hele Europa.

Siden den aften har han ikke spillet klubfodbold, men fem slutrunder og langt over 100 landskampe giver Isaksson en uvurderlig rutine, som også holder ham som sikker etter i målet.

Erik Johansson er rock ’n’ roll. FC København-fansene elsker allerede denne hestehaleklædte modediktator af en midterforsvarer, der efter sigende ikke interesserer sig en døjt for andet end den fodbold, han selv er en del af.

Han elsker musikken, restauranterne, caféerne i den danske hovedstad og slås formentlig med den fremadstormende Victor Nilsson Lindelöf om den ene plads i det centrale forsvar.

Lindelöf var i centrum, da U21-landsholdet vandt EM i Prag. Han scorede på det afgørende straffespark i finalen, hans lillebror græd af glæde direkte i TV4, og Benfica-spilleren regnes nu som en stor del af Sveriges fodboldfremtid.

Han er stærk i hovedspillet, placeringssikker og hurtig i spilopfattelsen. Han bringer energi. Og var i sin ungdom nøjagtig så god til ishockey som en anden bror, Alexander, der spiller som professionel i Västerås.

Andreas 'Granen' Granqvist på vellønnet arbejde for Krasnodar. Foto: Getty Images

Andreas 'Granen' Granqvist på vellønnet arbejde for Krasnodar.

Foto: Getty Images

”Granen”, Andreas Granqvist, er sikker mand i 'mittlåsen'. Han er søn af Helsingborg, ven med Henke Larsson, men befinder sig til daglig ved Sortehavet, syd for grænsen til Ukraine, i millionbyen Krasnodar, hvor han spiller i den Russiske Premier League for 25 millioner svenske kroner årligt.

Der skulle være nok til pensionen, og Granqvist har åbent sagt, at han fuldstændig stoler på Erik Hamrén, når det gælder valg af makker i midterforsvaret. En af de spillere, der efter sigende har pondus til at udfordre HELT oppe øverst i hierarkiet.

Mikael Lustig er den sikre højreback. Upopulær blandt de svenske journalister, da han på et af de første pressemøder i Båstad erklærede, at han egentlig ikke helt gider medierne. Hjemme i Skotland spiller Lustig for Celtic som fast mand i den skotske Premier League ved siden af Erik Sviatchenko.

- Her i Sverige synes jeg tingene er ekstremt åbne, men tydeligvis ikke tilstrækkeligt åbne ifølge visse medier. Skal jeg være ærlig, har jeg det hellere som derovre. Presse en enkelt gang om måneden. That’s it, liksom, sagde Lustig ifølge Aftonbladet.

Skal jeg være ærlig, har jeg det hellere som derovre. Presse en enkelt gang om måneden
— Mikael Lustig gider ikke journalister

Da midtbanereserven Erkan Zengin på samme pressesession sagde, at han ikke syntes, at kritik af landsholdsspillere hørte hjemme i medierne, gjorde han de svenske kronikører endnu mere måbende.

Venstre back ligner en sag for Martin Tony Waikwa Olsson, fodboldopdraget i Högaborg tæt ved Helsingborg, og opdaget af Blackburn Rovers i en tidlig alder. I den forgangne sæson Premier League-mand for Norwich og svoger til den tyske NBA-stjerne Dirk Nowitzki.

Hvad kan man sige om Olssons fodboldmæssige kompetencer? Han havde problemer i kvalifikationen, men har vundet kampen om venstre back via sin aggressivitet og hurtighed på kanten. Men måske alligevel et af Sveriges svage punkter?

Han har FC Københavns Ludwig Augustinsson som jagthund bagved og klar til at overtage i det sekund, Olsson svipser. Hans kvaliteter kender vi.

Svenskerne har været et skridt foran

Mange danskere under ikke arvefjenden noget særligt godt i fodbold, men historien viser, at der skal og må være en vis respekt for svensk fodbolds meritter gennem tiden.

Nu, i 2016, kan vi sagtens tillade os at slå fast, at Danmark og Sverige er nogenlunde ligemænd på både landsholds- og ligaplan.

Men det er et faktum, at Sverige i nyere tid – og her taler vi efter anden verdenskrig – i mange år var flere skridt foran Danmark i international fodbold.

Da Danmark for første gang – i 1971 – tillod landstræner Rudi Strittich at bruge udlandsproffer tumlede et usammenhængende dansk hold i Oporto og tabte med ydmygende 0-5.

Året forinden havde Sverige været i Mexico til VM med en trup fyldt med spillere fra noble storklubber som Glasgow Rangers, Club Brügge, Feyenoord, Anderlecht og Stuttgart.

Svenskerne deltog ved VM i både 1974 i Tyskland og i 1978 i Argentina og en generation med blandt andre supermålmanden Ronnie Hellström, Ralf Edström, Conny Torstensson, Bosse Larsson og den senere Lyngby- og FCK-træner Kent Karlsson gjorde svensk fodbold til en dybt respekteret størrelse ude i den store verden.

Da svensk landsholdsfodbold dykkede en tand eller to i 80’erne, tog IFK Göteborg over og leverede historiens største resultater i skandinavisk klubfodbold.

Ældre Mediano-læsere med tilgang til tysk eller svensk tv i begyndelsen af 80’erne vil muligvis slikke sig om munden, når de tænker tilbage på Blåvitt-holdet, der udspillede mægtige Hamburger SV i UEFA Cup-finalen i 1982.

Det var nærmest helt vanvittigt, at IFK Göteborg gjorde det igen fem år senere. Finalesejr mod Dundee United og en samlet kvartfinalesejr mod Inter som den absolut største triumf. Det var fem år før, Brøndby var tæt på i UEFA Cup-semifinalen i Rom.

Nu står Danmark og Sverige lige. Sådan nogenlunde. Men tænk lige på, hvor mange svenske trænere og spillere, der har præget dansk fodbold gennem de seneste tiår.

Taler man med svenske profiler i sportsmiljøet, fremhæver de altid den danske 'boldkultur' og lethed, mens de taler om, at svenskerne fra bunden har en mere seriøs tilgang til sport og træning. Systematik og træningsflid har altid været svenske spidskompetencer. 

De unge kvikke og dinosauren

Dermed ikke sagt, at der ikke er kreativitet på den svenske midtbane. Den skal primært komme fra den forlegne, dygtige boldspiller Emil Forsberg fra Red Bull Leipzig. Stort set alle andre tyske fodboldfans hader ”plasticklubben”, men Leipzig-folkene har været fuldstændig ligeglade.

De har udviklet en række fantastiske unge totalfodboldspillere, der er støbt til de moderne tanker om evig bevægelse, presspil og fremadstræben. Emil Forsberg tør tage chancer. Gøre noget uventet. Han blev kåret som 2. Bundesligas bedste spiller i vinterpausen, og Jürgen Klopp i Liverpool skulle være på jagt efter den 24-årige kant. En svensk juvel og endnu et af de unge fremtidshåb.

Bag sig har han en dinosaur. Kim Källström har efterhånden spillet et uendeligt antal landskampe, og har i sin imponerende klubkarriere været på mange fine stationer.

Kim Källström i kamp med Englands Steven Gerrard. Foto: Getty Images.

Kim Källström i kamp med Englands Steven Gerrard.

Foto: Getty Images.

Måske står hans kollaps som rygskadet Arsenal-spiller friskest i manges erindring, men glem ikke, at Källström var en dominerende midtbanespiller, da Olympique Lyon totaldominerede fransk fodbold og var på tærsklen til at lave det helt store i Champions League.

Källström kan slå den der farlige aflevering. Fodre sine medspillere med den lange stikning. Og han tør sige sin mening. Som til pressemødet i september 2015 før den famøse kamp mod Østrig, hvor han blev adspurgt om sin mening om den pågående flygtningekrise.

Pressechefen i fodboldforbundet og træner Erik Hamrén så noget forpjuskede ud, da Källström åbnede op.

- Lige nu er vi ikke kun borgere i vores eget land. Vi er verdensborgere, og det er vigtigt, at alle gør, hvad de kan for at hjælpe mennesker, som er havnet i komplicerede situationer, de ikke selv har skabt. Det er vigtigt at tilføje, at de er havnet i sådanne situationer på grund af andre menneskers meget dårligt beslutninger, sagde Källström.

Vi er verdensborgere, og det er vigtigt, at alle gør, hvad de kan for at hjælpe mennesker, som er havnet i komplicerede situationer, de ikke selv har skabt
— Kim Källström om flygtningekrisen i Europa

Sikke et statement i en verden, hvor sportsfolk normalt ikke taler om den slags.

Kim Källström spiller sin sidste landskamp for Sverige ved EM. Han er 33 år gammel og ligner, trods alt, en sikker starter på den centrale svenske midtbane.

Der er slåskamp om den anden plads. Den umiddelbare favorit hos de fleste spekulanter er Malmö-fyren Oscar Lewicki, der gemmer på en ganske speciel historie.

Den 23-årige midtbanemand tillod sig noget næsten utænkeligt, da han efter tre sæsoner i Bayern Münchens talentsmedje søgte væk fra den notoriske tyske mesterklub, hvor han i ungdomsårene havde spillet side om side med den skønne østriger David Alaba, der siden er blevet superstjerne i samme Bayern og Emre Can, der er landet i Liverpool.

Lewicki så ikke realistiske muligheder for at nå Bundesligaholdet og drog til BK Häcken i Göteborg og er siden solgt til Malmö. Skal han snart ud i verden igen? Formentlig. Talentet er dertil.

Lewicki har døjet med lyskeproblemer op til EM og slider og slæber for at holde Albin Ekdal ude.

Ekdal, til gengæld, har været ude længe på grund af et bizart uheld på en natklub i hjembyen Hamburg. Han skar sig i ryggen, da han uheldigt væltede omkuld og fik en 20 centimeter lang og fem centimeter dyb flænge, da han hamrede ned i et bord. Albin Ekdal har for længst pointeret, at han ikke var synderligt beruset den aften. Men han er tilbage og på jagt efter en midtbaneplads.

Sebastian ”Seb” Larsson finder vi med sikkerhed på højrekanten. Kendt for sin fabelagtige sparketeknik, og har brilleret for både Sunderland og Birmingham i den disciplin. Arsene Wenger – Larsson har også været i Arsenal i sine unge år – har kaldt Seb Larsson for den bedste frisparksskytte i Premier League.

Frispark eller ej, så blev Seb Larsson med egne ord frosset ud af manager Dick Advocaat i den første del af den her sæson hos Sunderland. Til gengæld blev han gode venner med efterfølgeren ”Big” Sam Allardyce, der så kvaliteterne i Larssons evne til at låse forsvar op med tekniske fiflerier på kanten.

Sebastian Larsson er blevet 30 år og ikke mere et talent, men en etableret spiller, der har formået at være ydmyg og tage ordentlig vare på sin karriere. Han har været makker med Nicklas Bendtner både i Arsenal, Birmingham og Sunderland.

Åbningen og angriberne

Når Sverige åbner EM 12. juni mod Irland, er det en absolut nøglekamp for begge nationer. Det ved alle aktører. På forhånd er de turneringsstærke italienere og de hypede belgiere med det vilde spillermateriale favoritter til at tage de to øverste pladser i Gruppe E.

Både Sverige og Irland vil være godt hjulpet i forhold til kampen om vigtige tredjepladspoint med en sejr til at begynde med.

- Irland har en lille fordel i mentaliteten. De kæmper så hårdt, at det kan vinde kampe for dem. Sverige har lidt af det samme, men ikke helt så meget som Irland. Til gengæld vil Sverige gerne spille bolden lidt mere rundt. De har dygtige spillere, og det hele udgør et godt miks, siger Armin Aganovic, der er bosnisk-svensk og har spillet i den bedste række både i Sverige og Irland, til The Irish Examiner.

- Jeg vil sige, at Sverige er et mere struktureret og organiseret mandskab, og at de spiller lidt mere possession-fodbold. De er taktisk dygtige og gør modstanderne trætte ved at holde på bolden, siger Armin Aganovic.

Sverige er et mere struktureret og organiseret mandskab
— Armin Aganovic. Bosnisk-svensk fodboldspiller med en fortid i irsk fodbold.

 

Marcus Berg kan blive Sveriges hemmelige våben i premieren. Han er en meget dygtig afslutter, der hamrede mål ind for Göteborg og Groningen, inden ophold i større klubber som Hamburger SV, PSV Eindhoven og i den forgangne i et af de græske galehuse i Panathinaikos, hvor han blev kåret til MVP i foråret 2016.

Han afsluttede sæsonen med fem mål i 6-1-sejren over Panthrakikos i sidste spillerunde og er kommet til Båstad i absolut målform.

Han holder tilsyneladende den energiske, lyse mand med det sydlandske temperament, John Guidetti, ude af startopstillingen. Holder Berg ikke skansen, har Erik Hamrén en trumf at smide ind med den temperamentsfulde og populære Guidetti, der sidste sommer stod for en skøn historie.

Han blev genkendt af en otteårig knægt på gaden i Stockholm, der spurgte, om Guidetti ville spille fodbold med ham.

Uheldigvis var det minutter før Champions League-finalen, men Guidetti lovede at komme tilbage efter kampens afslutning. Knægten holdt sig vågen, Guidetti holdt sit ord, og de to spillede fodbold omkring midnat i Stockholms gader.

Der er stor hype omkring Guidetti og medierne fortæller, at der er stort slæng af familie og venner omkring ham. Han er svær at få fat i. På den måde fremstår han som en slags mini-Zlatan.

Ham glemmer vi i dag. Zlatan. Kung. Legend. Vi tænker, at andre skriver om ham. Ellers anbefaler vi dokumentaren om den unge Zlatan, der kan ses i biografer over hele landet.  

Alt er nulstillet

Oppe i Båstad går Erik Hamrén med sikkerhed og grubler over den kommende store opgave. Han afløses efter EM af den populære mestermager fra sidste sæson i Norrköping, Janne Andersson.

Over morgenmaden kan han glæde sig over, at alting er nulstillet før et EM. At Sverige måske blot skal vinde en enkelt kamp for at komme videre til knockoutrunderne, hvor klichéen om at 'alt kan ske' for alvor får liv.

Hvor man via et spinkelt 1-1-resultat og en stærk målmand kan slide sig ud i en straffesparkskonkurrence og alligevel gå videre mod Spanien, Tyskland eller en af de andre store.

EM 2016 er Erik Hamréns absolutte mulighed for at tage revanche. Materialet er slet ikke så skrækkeligt endda. Dårlig presse kan han leve med, siger han selv i et interview med Expressen.

- Skulle jeg være dårlig til at tage imod kritik, havde jeg ikke kunnet holde mig i det her job så længe. Jeg har været træner i 35 år, og kritik tilhører jobbet som træner. Sådan er det.

- Det er okay, at folket har følelser og stemmer for, at jeg skal gå af efter en dårlig kamp mod Rusland. Det havde jeg måske også selv gjort. Sådan er fodbold. Det er følelser. Men hvad ville de samme have stemt efter vores sejr over Danmark?

Det er okay, at folket har følelser og stemmer for, at jeg skal gå af efter en dårlig kamp mod Rusland. Det havde jeg måske også selv gjort
— Erik Hamrén

- Derimod kan jeg tillade mig at stille højere krav til medierne. Journalisterne har fodbolden som beskæftigelse, og har til opgave at se nuancer og ikke male alting sort eller hvidt – og selvfølgelig opstår der også konflikter på landsholdet indimellem. Som på enhver anden arbejdsplads. Det ville være løjerligt, at alle i en gruppe tænkte det samme. Hvis vi fulgte jer i medierne med et kamera konstant, ville vi sikkert også opdage konflikter, siger Erik Hamrén.

Hamrén har været leder for Sverige engang tidligere i en slutrunde. I 2012 tabte svenskerne til Ukraine og England, men slog Frankrig. Det var ikke nok til at gå videre.

I de kommende dage i Frankrig kæmper Hamrén for et solidt eftermæle som svensk landstræner. Om han får det, vil de kommende uger vise os. Kan han genskabe sommeren ’94, bliver han udødelig.

 

Kilder: Fotbollskanalen, The Guardian, Göteborgs-Posten, Aftonbladet, Dagens Nyheter, Expressen, Irish Examiner, Hockeysverige, Alltid Fullsatt, Helsingsborgs Dagblad, Sydsvenskan, Svenska Fans, diverse klubsider og Wikipedia.

Fotos: Getty Images.

 

Contes vindermentalitet skal redde Italien

Contes vindermentalitet skal redde Italien

Wolverhampton Wanderers – når den glorværdige fortid overskygger nutiden

Wolverhampton Wanderers – når den glorværdige fortid overskygger nutiden