Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Podcast – DBU: Kasper Schmeichel har fuldstændig ret

Podcast – DBU: Kasper Schmeichel har fuldstændig ret

EM-podcast dag 21: Portugal er stadig helt afhængige af Cristiano Ronaldo. Frankrig spiller uden struktur. Og Kasper Schmeichel har fuldstændig ret, når han gør op med flot fodbold og siger, at det mest af alt handler om at vinde.

 

Af Peter Brüchmann

Sådan lød det i dagens Mediano EM Special, hvor DBUs talentchef Flemming Berg var gæst sammen med Ekstra Bladets Gisle Thorsen.

Her benyttede Flemming Berg, der var central, da DBU skulle finde afløseren for Morten Olsen og som til daglig arbejder med alle Danmarks ungdomslandshold, lejligheden til at gøre op med en opfattelse, der i den grad eksisterer i den offentlige debat: Nemlig, at det er vigtigt at spille flot fodbold og ikke kun at vinde.

Diskussion var affødt af, at Kasper Schmeichel mandag aften i DRs studie, da Island havde besejret England, kom med nogle markante ord om, hvad Danmark kan lære af Island.

- Vi skal ikke være så fine på den. Det handler om at vinde. Nogle taler om pænt fodbold. Jeg elsker at se det, Island har skabt. Det kan vi lære af i Danmark, sagde Kasper Schmeichel i en længere udredning, hvor det var tydeligt, at dette budskab lå ham meget på sinde.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at der nok var noget, jeg lige skulle kigge på, fortæller Flemming Berg.

- Det, som Kasper siger, er et udtryk for det, han selv lige har været igennem i Leicester, hvor de har vundet på en meget stærk holdånd. Og det er vigtigt for mig at pointere, at der ikke er nogen rigtig måde at spille fodbold på, siger Flemming Berg i dagens udsendelse og fortsætter:

- Vi er ikke fodboldromantikere, og jeg er en stor modstander af, at der er nogen måde at spille på, der er mere rigtig end andre. Man kan vælge at gøre det på en bestemt måde, men om A-landsholdet spiller 7-9-13 eller 4-3-3 er fuldstændig lige meget, siger Flemming Berg.

Han erkender, at der har eksisteret en opfattelse i befolkningen og i medierne om, at Morten Olsens landshold var den såkaldt røde tråd og, at der var tale om en stringent spillefilosofi.

- Opfattelsen har desværre været, at der var tale om en ensretning. Det har aldrig været meningen, siger Flemming Berg.

I dagens Mediano podcast peger han også på, hvad der blev vægtet, da man rekrutterede Åge Hareide. Og det handler om en måde at spille fodbold på, som handler om mere spil i længderetningen, om at bringe bolden mere ind i feltet og komme så hurtigt væk fra den såkaldte fase 1 som muligt.

Alle disse elementer er ganske centrale i diskussionen om Danmarks officielle fodboldfilosofi og landsholdets udvikling - og her hos Mediano kan Flemming Berg nuancere det i en sammenhængende kontekst.

I udsendelsen uddyber han synspunkterne lige som han indgående beskriver opskriften på Islands store fodboldsucces og hvad vi i Danmark kan lære af Lars Lagerbäcks hold.

Flemming Berg var også i ansættelsesudvalget, da DBU hyrede Åge Hareide som træner. Han fortæller i dagens EM-udsendelse, hvordan man ser på en træner som Lagerbäck og hvad, der tæller, når man skal ansætte en landstræner.

Gisle Thorsen fortæller om sine stærkeste EM-oplevelser og beskriver indgående, hvordan Tyskland og de andre store lande arbejder under slutrunden.

Panelet kommer også ind på torsdagens kvartfinale, hvor Portugal sikrede sig den første semifinaleplads. Flemming Berg er tidligere scout for Chelsea i Portugal og kender landet bedre end de fleste andre danskere. Han og Thorsen taler i dagens udsendelse om opfattelsen af Cristiano Ronaldo i den omkringliggende verden og hvordan der kan opstå så delte meninger - fra forgudelse til had og skadefryd - omkring en enkelt spiller. Og hvorvidt det er retfærdigt.

HUSK: Skriv gerne en anmeldelse i iTunes, giv os en vurdering - og allervigtigst: Hvis du kan lide vores podcast, så del dem med vennerne. Mediano er et nyt medie uden markedsføring, uden mediepartner og uden budget til at promovere vores indhold, så vi lever af, at I vil dele vores indhold.

Mediano EM Special laves i samarbejde med Oddset. Mediano er et site uden bannere og uden brugerbetaling. Til gengæld tager vi vores partnere ind i indholdet, hvor det er relevant. Gå ind på oddset.dk/mediano så kan Oddset og Danske Spil se, at brugerne kommer fra Mediano og det øger chancerne for, at vi kan lave flere podcasts i fremtiden. 

Podcasten er optaget på udstyr, der er venligt udlånt af Sweepr

Foto: Getty Images/Masashi Hara

Det glemte landshold: En rejse i grønlandske drømme

Det glemte landshold: En rejse i grønlandske drømme

Rotation eller rundtosset – kunsten at ramme 11 rigtige

Rotation eller rundtosset – kunsten at ramme 11 rigtige