Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Cirkus EfB - Superligaens nye galehus

Cirkus EfB - Superligaens nye galehus

Blog-indlæg: Trænerne kommer og går hurtigt i Esbjerg. Nu er Colin Todd gået ind ad døren, og måske kan det skabe ro. Men er der andre problemer i Esbjerg end trænerne?

Det spørger Buster Emil Kirchner i dette blogindlæg. Han har tidligere været en del af Esbjergs ungdomsafdeling og er i dag redaktør på D'Bold, der skriver om talentfodbold.

 

Af Buster Emil Kirchner

De kalder det Vestjyllands fodboldflagskib.

Esbjerg fB -  det er dem, vi taler om -  sejler mod afgrunden, kutteren er ved at synke, og bølgerne er højere end nogensinde før. For nu at bruge et par maritime betegnelser om flagskibet.

Det er tid til at gøre status på derouten.

Bedst som man troede, at stormen i EfB for en stund var stilnet af, faldt den store nyhed så: Jonas Dal, klubbens cheftræner var blevet fyret. Den tidligere Hobro-træner var, ligesom store dele af det esbjergensiske fodboldmiljø, lettere chokeret, da han torsdag d. 30. juni pakkede sine ting og forlod Gammel Vardevej.

Fyringen af cheftræneren kan måske umiddelbart virke som den logiske udgang på otte måneder, hvor EfB under Jonas Dals ledelse ikke havde skabt de forventede sportslige resultater. I Superligaen blev vestjyderne nummer 11 af 12 hold, og pointsummen på sølle 30 point var det dårligste i 16 år.

Alligevel er fyringen af Jonas Dal noget af det mest besynderlige og uigennemskuelige, som Superligaen længe har været vidne til. Men mere om det senere.

Fra himmel til helvede

Først går vi et stykke tilbage i tiden. Da Esbjerg i august 2015 fyrede den nuværende U/21-landstræner Niels Frederiksen, delte det vandene i Esbjerg og omegn. Sæsonens første fire kampe havde blot kastet ét point af sig, og som følge heraf var kritikerne hurtige til at kræve Frederiksens afgang.

Omvendt satte den fynskfødte træner i den grad EfB på landkortet, da vestjyderne overraskede alt og alle og avancerede fra Europa Leagues gruppespil og mødte Fiorentina, som man dog tabte til over to kampe. Esbjerg fB var holdet, alle talte om, ikke bare på grund af de flotte resultater, men også for tempofyldt, direkte og offensivt fodbold. I forsvaret var de lokale talenter Kian Hansen og Jonas Knudsen fremragende, på midtbanen regerede det aldrende klubkoryfæ Hans Henrik Andreasen og offensivt var brødrene Ankersen en stor oplevelse at følge. Det kastede anerkendelse og landsholdsudtagelser af sig, og fodboldfeberen havde for alvor fået tag på folket på den jyske vestkyst.

Cheftrænerne går ud og ind. Her sidder Niels Frederiksen på bænken. Men manden ved siden af, Michael 'Mex' Pedersen går igen. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Cheftrænerne går ud og ind. Her sidder Niels Frederiksen på bænken. Men manden ved siden af, Michael 'Mex' Pedersen går igen. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Eventyret varede som bekendt ikke evigt. Klubbens dygtige talenter gjorde det så godt, at de blev solgt til udenlandske klubber, og hovedparten af de spillere, som blev hentet ind som erstatning, blev aldrig den store succes. Pludseligt lå Esbjerg i bunden af Superligaen og havde mistet sin succestræner, som på trods af sin sympatiske stil havde svært ved ikke at smække med døren, da han på vej ud af vagten sagde, at klubben manglede en sportschef og fysisk træner på fuldtid. Og så var indkøbene for tilfældige, påpegede den afgående træner.

Den kritik ville klubbens ledelse ikke have siddende på sig, og i et længere interview med BT forklarede administrerende direktør Søren Poulsen, en smule overraskende, at han var fint tilfreds med de seneste transfervinduer. Om Esbjerg manglede en fysisk træner på fuldtid, ville direktøren slet ikke forholde sig til. I stedet handlede interviewet om den kritik, som landets mest etablerede medier nu også havde fået færten af, nemlig, at der i EfBs ledelse efter sigende var for meget kammerateri. At klubbens ansvarshavende gruppe havde en tipsklub og tog på skiferie sammen, var dog ikke negativt - snarere tværtimod - mente direktøren. Se interviewet her

Hvor blev træneren af?

Fremtiden var uvis, men en ting var sikkert: EfB skulle have ny træner. Mens Søren Poulsen og co. undersøgte markedet for interessante trænerkandidater, tog assistenttræner Michael 'Mex' Pedersen over. Den nye chef var måske ukendt for den almene fodboldinteresserede, men i Esbjerg vidste alle, hvem klubbens nye cheftræner var. Som aktiv var 'Mex' nemlig en fremragende fodboldspiller, og hans store talent bragte ham helt til Spanien og Osasuna, for hvem han spillede i to sæsoner. Hovedparten af karrieren blev dog brugt i hjembyen Esbjerg, og Michael 'Mex' Pedersen er til dato den mest scorende spiller i EfBs historie.

Det tog ikke klublegenden mange kampe, før han blev fansenes favorit. 'Mex' skabte resultater, i første omgang ved at slå FC Nordsjælland på Farum Park, efterfulgt af uafgjorte kampe mod FC Midtjylland og Brøndby, inden OB blev besejret 4-2 på eget græs. Kritikken forstummede for en stund, for sådan virker gode resultater i sportens verden.

Mens tiden gik og Michael 'Mex' Pedersens sportslige succes blev mindre og mindre, blev fodbolddanmarks undren større og større: Hvornår blev EfBs nye cheftræner præsenteret? Og hvorfor gik der så lang tid? Det var en længere rekrutteringsproces, forklarede klubledelsen, som desuden berettede om en lang kandidatliste. Medierne spekulerede i Glen Riddersholm og Peter Sørensen.

Frisure over fællesskab

Da EfB så den 20. oktober 2015 endelig præsenterede Hobros Jonas Dal, virkede det som en fornuftig løsning. Den tidligere træner, Niels Frederiksen, havde mistet omklædningsrummet og fejlet i sin mandskabspleje, så ind kom pædagogiske Jonas Dal, som med sine fællesskabsværdier var Frederiksens diametrale modsætning.

Holdånden og vindermentaliteten var Dals varemærke, og nu skulle Esbjergs fuldtidsprofessionelle spillere ikke blot vinde fodboldkampe, men også være gode venner og hygge sig med hinanden.

Esbjergs fodboldsagkyndige, udenforstående iagttagere var skeptiske. For kender man EfBs kultur, ved man, at næsen er mere i sky, end fødderne er solidt plantet på jorden. Op til flere spørgsmål hobede sig op: Hvordan ville ydmyge Jonas Dal blive modtaget i Esbjerg, hvor fodboldguruen Michael 'Mex' som en slange snor sig på træningsbanen og på ledelsesgangene? Kunne den socialt anlagte midtjyde håndtere fuldtidsprofessionelle divaer, som i grove træk prioriterer frisure over fællesskab? Jonas Dals Hobro bestod af hårdtarbejdende, deltidsprofessionelle skolelærere og landmænd. I EfB var Lasse Rise og Nicki Bille i egen selvopfattelse blot sekunder væk fra en Premier League-kontrakt. Forskellen var til at tage at føle på.

Michael 'Mex' Pedersen forlod posten som cheftræner efter 10 kampe og et mindre imponerende pointgennemsnit på 1.25, og ind kom altså Jonas Dal. Fansene modtog deres nye træner med optimisme og glæde. Nu havde man fået et populært navn til klubben, tavlen var visket ren og alle var klar til en ny start.

Ny start blev dårlig start

Problemerne væltede ned over Jonas Dal fra første arbejdsdag. Den formodede kulturkløft virkede for stor, da Jonas Dal nærmest benovet udtalte, at han var imponeret over, hvor gode hans nye spillere var, og hvor hurtigt de kunne udføre træningsøvelserne. Rygterne gik desuden på, at Dal ikke magtede at give en regulær skideballe i omklædningsrummet, når en sådan var på sin plads.

I krogene blev der snakket om problemer på træningsbanen, når Nicki Bille en gang imellem mistede hovedet. Men havde det bare været alt.

Klublegenden Hans Henrik Andreasen fik ikke lov at sige farvel på banen, og det gav problemer for Jonas Dal. Foto: Getty Images/Allan Høgholm

Klublegenden Hans Henrik Andreasen fik ikke lov at sige farvel på banen, og det gav problemer for Jonas Dal. Foto: Getty Images/Allan Høgholm

Resultaterne svigtede. Esbjerg lignede et hold i opløsning, da man tabte 4-2 til oprykkerne fra Viborg. Derefter fulgte en snæver hjemmesejr mod FC Nordsjælland, men det hjalp ikke meget, for i den efterfølgende kamp blev EfB ydmyget med hele 5-1 af lokalrivalerne fra FC Midtjylland. Den gjorde ondt i EfB-tilhængernes hjerter, og da klublegenden og den evige fanfavorit, Hans Henrik Andreasen samtidig ikke fik forlænget sin kontrakt med klubben, haglede kritikken ned over Jonas Dal og EfB. I Hans Henrik Andreasens sidste hjemmekamp på Blue Water Arena, et 1-0-nederlag til SønderjyskE i december, så ”HH” til fra bænken i samtlige 90 minutter, og fansene forstod intet: Kunne Jonas Dal da ikke give klubmanden de sidste par minutter på banen, så han kunne tage ordentligt afsked med det publikum, han havde givet så mange oplevelser de seneste 16 år? Jonas Dal kunne have fået billige point ved at lade ”HH” afslutte EfB-karrieren med et par minutter på grønsværen, men sådan skulle det ikke være, og Jonas Dal fik i stedet tilhængerne på nakken.

Også på den kollegiale front manglede Dal opbakning. De tidligere EfB-spillere og assistenttrænere Michael 'Mex' Pedersen og Lars Lungi Sørensen nægtede at flytte sig fra cheftrænerkontoret, da Jonas Dal ankom til klubben, og først efter tre måneder fik midtjyden sit eget kontor. Esbjergs nye træner må have følt sig alene og skrøbelig i selskab med de rutinerede klubmænd og ønskede derfor at blive genforenet med sin assistent fra Hobro-tiden, Lars Justesen.

Jonas Dals ønske gav EfBs ledelse et stort problem. I førnævnte interview med BT, havde direktør, Søren Poulsen og medlem af det sportslige udvalg, Niels Erik Søndergård inden Dals ansættelse tydeligt klargjort, at Esbjergs kommende træner ikke skulle forvente at få sine egne assistenttrænere med til klubben.

Havde man glemt at fortælle det til Jonas Dal? For man havde jo i Michael 'Mex' Pedersen og Lars Lungi Sørensen allerede to assistenttrænere, og hvis Lars Justesen kom til, havde man tre. Det var én for mange. Hvad gjorde man så?

Der blev tænkt, så det knagede på ledelsesgangene, og d. 8. januar 2016 havde Vestjyllands største fodboldklub så fundet en løsning - en bemærkelsesværdig en af slagsen.

Plads til alle - naturligvis

EfB var noget nær geniale i deres retorik, da man præsenterede en organisationsændring og oprettede en ny stilling, som gjorde klubmand og assistenttræner, Michael Mex Pedersen til chefscout. Klubben skrev i en pressemeddelelse:

- Styrkelsen af scouting-området og organisationsændringen i den sportslige sektor åbner endvidere mulighed for, at Jonas Dal kan få imødekommet et stort ønske om at knytte Lars Justesen til EfB.

Det var altså som følge af organisationsændringen, at der blev plads til Lars Justesen, lod EfB omverdenen vide, mens kritikerne hævdede, at Søren Poulsen og den øvrige ledelse kun oprettede den nye chefscoutstilling for at beholde ven og klublegende Michael 'Mex' i magtens centrum. Det er i den forbindelse uundgåeligt ikke at linke Søren Poulsen og Niels Erik Søndergårds personlige forhold til Michael 'Mex' Pedersen. Det ville formentligt være nogle akavede skiferier, hvis man fyrede tipsklubkammerat ”Mex”.

Esbjerggenserne undrede sig over, at der nu, modstridende med ledelsens udtalelser, var kommet en ny assistenttræner til, men så længe det gavnede Jonas Dal-projektet, blev det i vid udstrækning accepteret.

EfB var dog ikke alene om at være skarpe i kommunikationen. Jonas Dal var klar over, at der kunne sås tvivl ved hans og Michael Mex Pedersens forhold, så til bold.dk skamroste Dal den nyligt tiltrådte chefscout, da han sagde, at han som barn og ung havde været stærkt imponeret af EfB-legenden ”Mex” og hans evner på fodboldbanen. Om Jonas Dal i sin tid har haft plakater af Michael 'Mex' Pedersen hængende på børneværelset, skal være usagt, men lad nu det ligge.

Det forventede spilleroprør

Efterårssæsonen skulle hurtigst muligt i glemmebogen, og der skulle kigges fremad. I vinterpausen ville Jonas Dal implementere sin stil og forbedre defensiven, som havde indkasseret bunkevis af mål i efteråret. Han kaldte det et forpligtende fællesskab og bebudede længere arbejdsdage, så spillerne kunne komme tættere på hinanden. Når spillerne glemte sig selv i processen, ville de opdage, at de i fællesskab ville opnå større resultater, erklærede træneren inden starten på forårssæsonen. Det blev i slutningen af januar som forventet en realitet, at det forpligtende fællesskab skulle fortsætte uden kontroversielle Nicki Bille, som til sidst ikke gad træne og derfor blev aldeles upopulær hos sine holdkammerater.

Til glæde for alle blå-hvide hjerter kom Vestjyllands bedste fodboldhold flot fra start i Superligaens forårssæson. Et acceptabelt 2-1-nederlag til FC København blev efterfulgt af sejre mod Randers, AGF og Viborg, og da Hobro samtidig tabte og tabte, var EfB pludselig 11 komfortable point foran bundproppen, og nedrykningsspøgelset var mere eller mindre fordrevet. Forårssæsonens målsætning var reelt indfriet efter en håndfuld kampe, og vinden ved vestkysten føltes friskere end længe. TV3 Sport lavede et særdeles positivt indslag fra Blue Water Arena, hvor Jeppe Brinch og Bjørn Paulsen samstemmende roste Jonas Dal og den nye, kollektive stil. Det kan du se her.

Udadtil var alt fryd og gammen, men i omklædningsrummet og på banen lurede utilfredsheden. Træneren var ikke dygtig nok taktisk, mente spillerne, som i øvrigt havde svært ved at se meningen med det store fokus på fælleskabsfølelsen. Og som Ritzau-journalisten Kenni Poulsen meget rammende skrev på Twitter: ”En træner flere spillere griner af og ikke med”.

Da de gode resultater ligeledes udeblev, var fanden for alvor løs. Rygterne gik på slagsmål i spillertruppen, og på Facebook var EfBs tilhængere nådesløse i kritikken af både klub og træner. Med Jonas Dal i spidsen tabte Esbjerg seks af sæsonens sidste syv kampe, og vestjyderne måtte uge efter uge erkende, at man endnu engang ikke havde været gode nok. Da Dals mandskab langt om længe spillede en god første halvleg i hjemmekampen mod Brøndby og ved pausen var foran 2-0, endte man med at smide alt på gulvet og tabe 2-3. Netop Brøndby-kampen var en mental lussing for esbjerggenserne, og i sæsonens sidste to kampe var holdet tæt på opløsningslignende tilstande. Først 4-1-hjemmebanenederlaget mod FC København, som allerede var blevet kåret som danske mestre, og derefter pinlige 3-1 mod Randers, hvor det var tydeligt, at flere af spillerne ikke ydede 100 procent. Specielt sløjt var det, da en Randers-angriber fik en friløber, og Victor Pálsson opgivende stoppede sit returløb. Der var bestemt ikke meget holdånd eller forpligtende fællesskab over den aktion.

Det skulle have været en rolig sommerferie

Sæsonen blev altså afsluttet med 90 minutters vestjysk pinsel, og der kan ikke herske tvivl om, at alle i EfB så frem til en tiltrængt sommerferie uden nederlag og intern uro. Specielt inderkredsen i klubben havde stået for skud. Det sportslige udvalg, som Esbjerg fB praktiserede, syntes uigennemskueligt, og kritikken af kammerateriet stoppede ikke fra den ene dag til den anden. Ledelsen havde ikke kompetencerne til at lede en topprofessionel fodboldklub, hævdede kritikerne, og en Facebookgruppe ved navn ’Ryd op i EfB’ voksede sig stor og fik godt 1000 likes.

På vej ind til sommerferien fortalte direktør Søren Poulsen, at Jonas Dal naturligvis ville være cheftræner, når sæsonforberedelserne startede d. 20. juni. Selvom en sådan udtalelse ikke regnes for meget i den danske sportspresse, var der alligevel bred enighed om, at Poulsens påstand ville holde stik.

Emil Lyng kom efter sin afsked med hårde udtalelser om Jonas Dal. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Emil Lyng kom efter sin afsked med hårde udtalelser om Jonas Dal. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

 

Den 6. juni, blot en uge efter sæsonens sidste superligakamp, kom nyheden om, at bestyrelsesformand, Leif Thomsen med øjeblikkelig virkning forlod sin post. ”For at give plads til nye kræfter”, var Thomsens forklaring på fratrædelsen, men det er siden kommet frem, at bestyrelsesformanden var decideret nedslidt.

Den enorme kritik havde ramt ham hårdere, end hvad sjovt var. Måske Leif Thomsens afsked var det, der skulle til, for at få EfB på ret køl, tænkte man? Næstformand, Kristoffer Jarl Kristensen har indtil videre overtaget Thomsens rolle som bestyrelsesformand, indtil man finder en længerevarende erstatning.

Man havde kun netop modtaget nyheden om Leif Thomsens farvel, før der atter var nyheder fra Vestjyllands hovedstad. 8. juni meddelte EfB således i en pressemeddelelse, at man nedjusterede forventningerne ift. at komme i slutspillet i den kommende Superligasæson, og hvad mere bemærkelsesværdigt var, at man ophævede det sportslige udvalg, som det hidtil havde fungeret. Bestyrelsen har ”drøftet, om den nuværende struktur i den sportslige ledelse passer til de arbejdsopgaver, der skal løses i den kommende periode. Det fører til, at det hidtidige sportslige udvalg ophører”. Meddelelsen kan læse her.

Havde den voldsomme kritik endelig nået beslutningstagerne i Esbjergs største fodboldklub, og havde de endda reageret på den? Havde Niels Erik Søndergaard og Søren Poulsen haft deres sidste arbejdsdag i de gamle roller i EfB, og ville der nu, på fansenes opfordring, komme en sportschef ind ad døren?

Lyngs sidste ord

Mens man ventede i spænding på klubbens næste udspil, stak fodboldinteresserede vestjyder i mellemtiden snuden ned i Lokalavisen Esbjerg, hvor Emil Lyng, som var blevet vejet og fundet for let af Jonas Dal, ikke just havde rosende ord til overs for sin tidligere træner. I et længere, ærligt interview revsede kantspilleren Jonas Dals sociale stil og sagde det, der allerede var kendt i det lokale fodboldmiljø, at respekten for den tidligere Hobro-træner ikke var ret stor:

- Nogle synes, det er fedt, og andre synes, at det er mærkeligt. Respekten om ham er ikke lige stor alle steder i truppen, og det er vist ingen hemmelighed, at der er nogle, som har det lidt svært med hele fællesskabstanken og rygklapperiet, fortalte Emil Lyng, som desuden kritiserede Dal og trænerkollegaen Justesen for at være for meget i omklædningsrummet og mangle en skillelinje mellem træner og spiller. Hvad Lyng sagde, var ingen hemmelighed, mente han, for der var i spillertruppen holdt møder om problemet.

Respekten om ham er ikke lige stor alle steder i truppen, og det er vist ingen hemmelighed, at der er nogle, som har det lidt svært med hele fællesskabstanken og rygklapperiet
— Emil Lyng, nu tidligere Esbjerg-spiller

Mens den tidligere FC Nordsjælland- og Lille-spillers kritik af træneren var mere eller mindre forventelig efter en svær forårssæson for både EfB og Emil Lyng, overraskede det de fleste, at Lyng berettede om intern uro i omklædningsrummet:

- Det har jo været sådan, at nogle har siddet og joket i omklædningsrummet ti minutter efter et nederlag eller kommet til træning dagen efter et nederlag med et smil om læberne, og det er blevet påpeget af andre spillere i truppen.

Læs interviewet med Lyng her.

Det var underligt, tænkte man, for var et godt og velfungerende omklædningsrum ikke lige præcis det, Jonas Dal prioritererede allerhøjest? Der begyndte i den tidlige sommer at tegne sig et klart billede af en klub i opløsning. EfBs ledelse var opløst og skulle redefineres, træneren havde mistet grebet om spillertruppen, som oven i købet havde deres egne, interne udfordringer i omklædningsrummet.

Søren Poulsens fredning af Jonas Dal fremstod efterhånden som direktørens stædige forsøg på at få Dal til at lykkes. Det var nemlig Poulsen, der i sin tid var den største fortaler for Dal-ansættelsen, og derfor var direktøren ikke klar til at kaste håndklædet i ringen efter blot otte måneder med Jonas Dal-projektet.

Video-boomerang

Sæsonforberedelserne frem mod den nye Superligasæson blev for spillernes vedkommende indledt med de obligatoriske fysiske test, og helt eksklusivt fik fans og andre interessererede også lov til at være aktive, da EfB gav mulighed for at stille spørgsmål til den midlertidige bestyrelsesformand, Kristoffer Jarl Kristensen på Facebook.

EfBs kommunikationsansvarlige har naturligvis læst med på Facebook og oplevet den massive kritik, der har været af klubben, og nu skulle kortene lægges på bordet. Fansenes spørgsmål blev besvaret i en over seks minutter lang YouTube-video, der kan ses her.

Her blev formanden blandt andet blev spurgt ind til interviewet med Emil Lyng, som tydeligt havde kritiseret klubbens filosofi: ”Det er vel meget naturligt”, lød svaret, inden formanden blev bedt om at tage stilling til, om EfB kan klare at rykke ned: ”Ja, så finder vi nok en løsning”.

Videoen blev en gedigen fiasko. Den fungerende bestyrelsesformand optrådte lettere arrogant og ligeglad, og på modstandssiden ’Ryd op i EfB’ blev videoen modtaget med stor foragt:

- Dårligt valgte spørgsmål af en mikrofonholder, der ikke stiller opfølgende spørgsmål, men sluger alle svar råt. Og så svage svar, at man står tilbage med flere spørgsmål end svar. Tror ikke klubbens image blev meget bedre af denne håbløse seance.

Hvis EfB havde håbet og forventet, at kritikken ville forstumme efter YouTube-videoen, så blev det ikke tilfældet - tværtimod. Modviljen voksede sig større og større, og Kristoffer Jarl Kristensen fortalte om kritikken til Jydske Vestkysten, at ”Jeg ofrer mange timer i EfB - og det er fint, at vi (kritikerne red.) er uenige, men jeg synes, at det er ærgerligt, at man kan miste lysten til at yde en indsats. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke skal være en del af Facebook, når det foregår på den måde”.

Den fungerende formand var blevet kaldt diverse fornærmelser og var sågar klar til at forlade posten som midlertidig bestyrelsesformand:

- Hvis de (kritikerne red.) skriver en mail til EfB og mener, at de er en bedre formand end mig - så er de velkommen til at stille sig op til generalforsamlingen for at blive formand. Hvis de synes, at vi er så dårlige til det, som vi gør, så skal jeg ikke stå i vejen for, at der kan komme nye ind og hjælpe klubben.

Kristoffer Jarl Kristensen klargjorde, at han var dybt motiveret for at fortsætte arbejdet, selvom det ikke ligefrem var det, man tolkede i hans udtalelser. Besynderligt var det, at EfB lod den nye bestyrelsesformand stå på mål for den massive kritik, og ikke lod mere rutinerede kræfter besvare fansenes spørgsmål.

Et ulykkeligt ægteskab

Den 30. juni leverede spillertruppen en mistillidserklæring til klubbens ledelse, som så sig nødsaget til at fyre den cheftræner, de tre uger forinden havde erklæret deres støtte. Da der ikke var udsigt til en fyring af Jonas Dal, tog spillerne magten og skrev - alle som en - under på mistillidserklæringen. Klubben havde intet valg. Spillerne havde talt.

Hovedpersonen selv, 40-årige Jonas Dal, var lamslået over fyringen, som bekræftede, at cheftræneren absolut ingen føling havde haft med sin spillertrup. Han troede at den overlevelsestur, som spillerne i dagene forinden fyringen havde været på, havde været en succes, men spillerne var knap så begejstrede. Til BT fortalte den fyrede træner:

- Jeg var da lamslået, og så blev jeg rigtig ked af det. Jeg synes jo, at vi havde gang i et fint projekt, men det blev der så sat en brat stopper for. Jo, det gør mig sgu ked af det. Det må jeg helt ærligt sige.

-Nu skal vi spillere bare holde vores kæft og passe vores arbejde.

— Jesper Jørgensen, EfB

Jesper Jørgensen og Magnus Lekven blev i forbindelse med fyringen gjort til talspersoner, men der var ikke mange udtalelser at hente hos midtbanespillerne, som blot bakkede op om klubbens beslutning. Det efterlader tilbage en småkræsen spillertrup, som nu skal bevise, at det var træneren og ikke spillerne, den var galt med. Og som Jesper Jørgensen sagde til Jydske Vestkysten:

-Nu skal vi spillere bare holde vores kæft og passe vores arbejde.

Det er dog langt fra kun spillertruppen, der skal tage arbejdshandskerne på. EfBs ledelse har et kæmpe stykke arbejde foran sig, hvis Esbjerg igen skal være en troværdig og respektabel fodboldklub. Det viste sig relativt hurtigt, at rekrutteringen af Jonas Dal var en fiasko, og det er til dato et stort og ubesvaret spørgsmål, hvordan klubledelsen kan have brugt flere måneder på at undersøge trænermarkedet, for til sidst at ramme så frygteligt langt ved siden af?

Vi skal gøre det på EfBs måde

Dagen efter fyringen af cheftræner Jonas Dal var et talstærkt, vestjysk publikum mødt op på Esbjerg Atletikstadion, hvor EfB mødte oprykkerne fra AC Horsens i en træningskamp. I spidsen for de blåstribede var forhenværende assistenttræner, Lars Lungi Sørensen, som var gjort til midlertidig cheftræner og dermed blev EfBs fjerde træner på under et år. De fremmødte tilskuere blev vidne til et tamt Esbjerg-hold, som fortjent tabte med 2-1, og havde det ikke været for storspil fra målmandstalentet Jeppe Højbjerg, havde nederlaget været endnu større.  

Efter nederlaget mod AC Horsens blev fokus sat på fire dages træningslejr i Vildbjerg. Målsætningen for turen var at finde frem til, hvilken spillestil Esbjergs bedste fodbold i fremtiden skal praktisere. At spillere og trænere under tre uger før turneringsstart ikke vidste, hvordan EfB spiller fodbold, gjorde ikke fansenes bange anelser mindre. Vi skal gøre det på EfBs måde, fortalte Lars Lungi Sørensen.

Mens den midlertidige træner sammen med spillerne på Vildbjergs fodboldbaner ledte efter en ny spillestil, var der atter nyt fra bestyrelsen. Johnny Nim, landsformand i fagforeningen, Det Faglige Hus, og storsponser og bestyrelsesmedlem i EfB, havde fået nok og meldte sig ud af bestyrelsen. Fratrædelsen skyldtes efter alt at dømme, at Johnny Nim og Det Faglige Hus’ ønske om at være hovedsponser i EfB var blevet afvist. På vej ud erklærede forretningsmanden, at Jonas Dal aldrig havde været hans kop te, og nu er Det Faglige Hus sponsor i FC Midtjylland, og EfBs bestyrelse består af sølle fire medlemmer.

Kan Colin Todd vende skuden?

Rygterne havde floreret i flere dage, og fredag den 8. juli om formiddagen kunne Jydske Vestkysten som de første meddele, at Colin Todd var ny cheftræner i Esbjerg fB. Ikke lang tid efter bekræftede EfB de mange rygter og præsenterede den 68-årige englænder på en etårig kontrakt. Om eftermiddagen kunne man se den nye cheftræners første interview med EfB TV.

Her fortalte den tidligere Randers-boss, at der er ét objekt i fodbold, og det er at vinde kampe. Spillerne skal føle sig ønskede, og så vil han have et godt omklædningsrum, den nye træner, som desuden forventer en reaktion fra spillerne efter en svær tid.

Colin Todd - ligner det bud, der kan skabe ro mellem ledelse og spillertrup. Foto: Getty/Lars Rønbøg

Colin Todd - ligner det bud, der kan skabe ro mellem ledelse og spillertrup. Foto: Getty/Lars Rønbøg

Om Colin Todd er den rigtige mand til trænerembedet i EfB, kan kun tiden vise. Mere sikkert er dog, at englænderen kommer til at praktisere en traditionel 4-4-2, som han havde stor succes med i Randers. Får EfBs Superligaspillere taktikken ind under huden, kan det blive stort, men tiden taler imod den nye træner. Om halvanden uge sæsondebuterer EfB på Brøndby Stadion, hvor det skal blive yderst interessant at se, hvordan Esbjerg vil spille. Er taktikken og filosofien Jonas Dal-inspireret, har Lars Lungi Sørensen sat stort aftryk efter træningslejren eller kan Colin Todd på blot én uge implementere sit eget system? Med tanke på, at klubbens seneste to trænere (de midlertidige af slagsen ikke medregnet) har mistet omklædningsrummet, kan man med rette frygte for britens fremtid i Esbjerg. Hverken Niels Frederiksen eller Jonas Dal har haft et problemfrit forhold til ledelsen, og det bliver derfor yderst interessant at se, om Colin Todd formår at interagere med de jakkesætklædte på ledelsesgangene.

Det, der taler for Todd-ansættelsen, er, at han er en træner af den gamle skole. EfBs skævt sammensatte og småsnobbede spillertrup har brug for en stærk leder til at vise vejen, og her er ColinTodd aldrig til at tage fejl af. Det er i Todds optik sort eller hvidt - godt eller dårligt - og den mentalitet har EfB brug for efter Jonas Dal, som havde mere end svært ved at sætte sig i respekt over for sine spillere.

Meget tyder på, at den svære tid ikke er forbi på Gammel Vardevej. Strukturen i klubbens ledelse er udefineret, man har ingen permanent bestyrelsesformand og både på og uden for banen leder spillertruppen efter sin identitet.

Men som Colin Todd, Esbjergs femte træner på under et år, forhåbningsfuldt formulerede det i sit første interview:

- Lad os håbe, at vi kan få smilene tilbage på tilhængernes ansigter.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Finale podcast: Og så snakker vi alligevel om Ronaldo

Finale podcast: Og så snakker vi alligevel om Ronaldo

Finale-podcast: Tre ting, der kommer til at afgøre EM-finalen

Finale-podcast: Tre ting, der kommer til at afgøre EM-finalen