Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM Podcast: Her er nøglen til Antonio Contes boks

EM Podcast: Her er nøglen til Antonio Contes boks

EM-podcast dag 22:  Fodboldtræneren Kasper Kurland leverer i denne podcast nøglerne til at låse Italien og Antonio Contes solide forsvarsblok op. Og så tager dagens panel livgreb på muligheden for, at Morten Olsen kan blive belgisk landstræner.

Af Daniel Sichlau og Peter Brüchmann

Dagens panel i podcasten Mediano EM Special består i dag af Kasper Kurland, akademitræner i FC Nordsjælland med ansvaret for klubbens U17-hold, og Casper Høygaard, fodboldkommentator på Discovery Networks.

Kasper Kurland har været tilbage og nærstudere tidligere opgør i Champions League mellem Juventus og Bayern München for at vurdere, hvordan spillestillene matcher hinanden, når Tyskland i aften spiller EM-kvartfinale mod Italien. Især har han kigget på, hvordan Tyskland kan angribe den solide 3-5-2 formation, der har vist sig uhyre effektiv og både stækkede og nærmest lammede Spanien i EMs 1/8-finale.

I 2013 mødtes Bayern og Juventus i Champions League-kvartfinalen med Bayern som sejrherrer, mens de igen mødtes i dette års turnering, hvor det så var Allegris Juventus, der i lange perioder matchede Guardiolas Bayern og havde sejren indenfor rækkevidde.

Kurland peger specifikt på rummet mellem det centrale forsvar og de to kanter.

-Sådan et hold elsker angribere, der bare står og venter. Derfor havde de gode vilkår mod Spanien, påpeger Kurland.

Casper Høygaard peger på den italienske midtbanekonstellation med karantæneproblemer som et område, som Tyskland kan udnytte.

Og så runder de begge af med at pege på kampens nøgleduel: Målmændenes konge-duel mellem Gianluigi Buffon og Manuel Neuer.

I dagens udsendelse er der også fokus på Wales’ store overraskelse med en plads i semifinalen og især på Belgiens skuffelse. Panelet diskuterer Marc Wilmots problemer, de hårde udtalelser fra målmand Thibaut Courtois.

Begge paneldeltagere mener, at Morten Olsen kunne være en mulighed som afløser. For nylig fortalte Olsen, at han havde takket nej til et tilbud fra den belgiske storklub Anderlecht.

HUSK: Skriv gerne en anmeldelse i iTunes, giv os en vurdering - og allervigtigst: Hvis du kan lide vores podcast, så del dem med vennerne. Mediano er et nyt medie uden markedsføring, uden mediepartner og uden budget til at promovere vores indhold, så vi lever af, at I vil dele vores indhold.

Mediano EM Special laves i samarbejde med Oddset. Mediano er et site uden bannere og uden brugerbetaling. Til gengæld tager vi vores partnere ind i indholdet, hvor det er relevant. Gå ind på oddset.dk/mediano så kan Oddset og Danske Spil se, at brugerne kommer fra Mediano og det øger chancerne for, at vi kan lave flere podcasts i fremtiden. 

Podcasten er optaget på udstyr venligst udlånt af Sweepr

static1.squarespace-1.png
Next stop for Klopp - Konsekvenserne af nederlaget i Basel

Next stop for Klopp - Konsekvenserne af nederlaget i Basel

Juventus - på sporet af vinderens DNA

Juventus - på sporet af vinderens DNA