MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM podcast: Cristiano Ronaldos mesterværk eller...

EM podcast: Cristiano Ronaldos mesterværk eller...

EM podcast dag 28: Portugal, holdets træner Fernando Santos og ikke mindst Cristiano Ronaldo bliver skældt ud for kynisme og kedelig spillestil, men holdet kan være på vej til at skrive fodboldhistorie.

 

Af Peter Brüchmann

"Nu ved vi da, hvem vi skal holde med i finalen."

Lød en af kommentarerne på internettet, der var fyldt med had og kritik i aftes. Og beundring fra den anden grøft. Enten elsker og respekterer man Cristiano Ronaldo - eller også hader man ham og kan til nød finde en smule respekt frem.

Er Portugal et kedeligt, kalkulerende fodboldhold, der ikke folder sig ud og mest af alt tænker på ikke at lave fejl? Eller er holdet et virkeligt dygtigt hold med en superstjerne, der er på vej til at spille sig helt derop i fodboldhistorien, hvor kun Pelé, Diego Maradona og måske Johan Cruyff holder til?

Er Portugal et kedeligt, kalkulerende fodboldhold, der ikke folder sig ud og mest af alt tænker på ikke at lave fejl? Eller er holdet et virkeligt dygtigt hold med en superstjerne, der er på vej til at spille sig helt derop i fodboldhistorien, hvor kun Pelé, Diego Maradona og måske Johan Cruyff holder til?

Den diskussion er blevet endnu mere interessant efter, at Portugal i aftes spillede sig i EM-finalen og Cristiano Ronaldo scorede et af slutrundens smukkeste hovedstødsmål. 2-0 og Portugals første sejr i seks forsøg i ordinær spilletid i denne slutrunde.

I Danmarks Radio sagde Morten Olsen, at Wales ikke kunne skabe en kamp og at Portugal ikke ville. Han kaldte efter 1. halvleg kampen for at være 'eddermageme kedelig'. 

Det blev diskuteret i dagens panel, hvor journalisten og fodboldspilleren Arnela Muminovic og fodbold- og præstationsanalytiker Claus Møller Henriksen kiggede nærmere på den første EM-semifinale og så frem mod aftenens brag mellem Tyskland og Frankrig.

Arnela Muminovic er udover at være ekspert i fodbold på Balkan og en af Danmarks mest lovende, indsigtsfulde og skarpe fodboldjournalister også ekspert i tysk fodbold og tager os detaljeret igennem det tyske genpres. Claus Møller Henriksen sammenligner Joachim Löws genpres fra VM-slutrunden 2014 til denne slutrunde.

Dette og meget andet kan du høre i dagens udsendelse, hvor vi også ser på, hvad den franske spillestil kan gøre for at trænge igennem EMs måske bedste defensiv - selv i aften, hvor Tyskland må stille op uden karantæneramte Mats Hummels.

Og du får et bud på, hvor den moralske finale i virkeligheden er og hvem der nu står som EMs klare favorit.

Og endelig kan du høre, hvorfor Mark Strudal ikke dukkede op til dagens udsendelse.

HUSK: Skriv gerne en anmeldelse i iTunes, giv os en vurdering - og allervigtigst: Hvis du kan lide vores podcast, så del dem med vennerne. Mediano er et nyt medie uden markedsføring, uden mediepartner og uden budget til at promovere vores indhold, så vi lever af, at I vil dele vores indhold.

Mediano EM Special laves i samarbejde med Oddset. Mediano er et site uden bannere og uden brugerbetaling. Til gengæld tager vi vores partnere ind i indholdet, hvor det er relevant. Gå ind på oddset.dk/mediano så kan Oddset og Danske Spil se, at brugerne kommer fra Mediano og det øger chancerne for, at vi kan lave flere podcasts i fremtiden. 

Podcasten er optaget på udstyr venligst udlånt af Sweepr

Foto: Getty Images/Jean Catuffe

 

EM podcast: Tyskland skal hjem og masse-producere nye 9'ere

EM podcast: Tyskland skal hjem og masse-producere nye 9'ere

EM podcast: Wales vs Portugal: Der KOMMER mål i aften

EM podcast: Wales vs Portugal: Der KOMMER mål i aften