MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Podcast: Stort Europa League-fokus på FC Midtjylland, Brøndby og SønderjyskE

Podcast: Stort Europa League-fokus på FC Midtjylland, Brøndby og SønderjyskE

Europa League podcast: Er FC Midtjylland blevet for simple under Jess Thorup? Hvordan kan Alexander Zorniger på to måneder forvandle Brøndby? Og kører Jakob Michelsens SønderjyskE ind på den europæiske endestation torsdag aften?

 

Af Jacob Staehelin og Peter Brüchmann

Det er de svar, som dagens Mediano-panel giver i denne podcast, hvor vi udelukkende fokuserer på udfordringerne for de tre danske hold i Europa League torsdag aften. Eksperterne er professionel fodboldspiller Francis Dickoh og akademitræner fra Lyngby Boldklub Jonathan Hartmann.

Tre danske hold har chancen for at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League. Mediano-vært Peter Brüchmann gennemgår mulighederne sammen med gæsterne Francis Dickoh og Jonathan Hartmann. Vært: Peter Brüchmann Teknik: Jacob Staehelin Programmet bringes i samarbejde med Oddset

FC Midtjylland står som det eneste danske hold som favorit, når man møder tyrkiske Osmanlispor. Men det er også et dansk hold, der har forandret sig meget under Jess Thorup. Francis Dickoh, der har spillet under både Glen Riddersholm og Jess Thorup og på nærmeste hold har oplevet overgangen mellem dem, beskriver, hvordan holdets selvopfattelse har ændret sig markant, så man i dag opfører sig som en slags underhund, når man f.eks. møder FC København i Parken.

Dickoh og Hartmann forsøger i dagens udsendelse også at forklare, hvordan Alexander Zorniger på kun to måneder har kunnet forvandle et Brøndby-mandskab fra at være et uforløst mandskab med mange spørgsmålstegn til at være et inspireret og inspirerende fodboldhold med stor udstråling. Noget handler om Zorniger og en ny ledelse, men noget af forklaringen skal også findes i, at de sikre støttepunkter som Daniel Agger og Johan Elmander med flere ikke længere er der til at gemme sig bag, som Christian Nørgaard udtrykte det i et interessant tv-interview søndag aften. 

Brøndby møder torsdag aften i Athen Panathinaikos, som Francis Dickoh kan fortælle interessante ting om. Grækerne er klare favoritter, især i den første kamp

Endelig behandler panelet SønderjyskE, som søndag tabte 4-0 til Brøndby og skal op imod det måske bedste af de tre hold, tjekkiske Sparta Prag med mere end en håndfuld EM-spillere på holdet. Det interessante er dog, at hverken Dickoh eller Hartmann afskriver SønderjyskE. Hør i udsendelsen hvorfor.

Medianos partner på disse podcast om Superligaen, Champions League og Europa League er Oddset.

Foto: Getty Images/Jan Christensen

 

PL-podcast: - Mourinho må ærgre sig over, at Rooney scorede!

PL-podcast: - Mourinho må ærgre sig over, at Rooney scorede!

Podcast: Så gode er FC Københavns chancer for at slå APOEL

Podcast: Så gode er FC Københavns chancer for at slå APOEL