Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Foreverton - eller bare Neverton?

Foreverton - eller bare Neverton?

Her kigger Everton-tilhænger Nicolai Kampmann tilbage på snart 40 år med Everton og frem mod endnu en sæson med store forhåbninger - og Ronald Koeman som chefen. Nicolai Kampmann er til daglig kommunikationschef i 3F.

Af Nicolai Kampmann, Everton-fan siden Bob Latchfords dage


”Det værste, jeg har oplevet!”

Det var med fryd, jeg læste Søren Lerbys gengivelse af en semifinale returkamp i Europa Cup’en for pokalvindere på Goodison Park i 1985. Hans Bayern München havde 0-0 fra det første opgør i Tyskland og førte 1-0 ved pausen mod Everton.

Det så godt ud med de rødes øjne. Men i anden omgang mødte tyskerne de blås vildskab bakket op af et vedvarende tryk fra tribunerne. Tyskerne slap ud af Liverpool og turneringen med et 1-3 nederlag. Søren Lerby, der ikke var en pivskid, gengav oplevelsen som en af karrierens værste.

I marts skabte Everton og Goodison den samme stemning mod Chelsea i FA Cup kvartfinalen, og på to mål af Romelu Lukaku blev stjerne-drengene fra London sendt hjem.

Mange hold har gennem årene oplevet det tryk, Everton og de tændte engelske fans kan lægge på udeholdet. Intet hold tænker, der er ”3 sikre point” på Goodison, og når Christian Eriksens Tottenham åbner Premier League lørdag den 13. august her, er det en af premierens absolut mest interessante opgør. På papiret!

Martinez ud, Koeman ind

I skrivende stund har de to hold flere ting til fælles: Deres transfer-vindue har indtil de seneste døgn været nærmest begivenhedsløst, begge hold har en lovende blanding af engelske ”coming men” og udenlandsk talent, ærgerrige udenlandske trænere (Koeman og Pochettino) og hører til blandt de klubber i England, der altid er der. Men som sjældent vinder til sidst!

Ronald Koeman ved præsentationen i Everton. Foto: Getty Images/Tony McArdle.

Ronald Koeman ved præsentationen i Everton. Foto: Getty Images/Tony McArdle.

Det kostede spanieren Roberto Martinez jobbet. Tillykke med det nye job i Belgien. Kan næppe gå værre end med Wilmots.

Det er lykkedes Evertons nye ejer Farhad Moshiri og formand Bill Kenwright at lokke Ronald Koeman væk fra Southampton og for nylig Leiciesters sportschef Steve Walsh til Liverpool. Walsh står angiveligt bag Leicesters fund af Riyad Mahrez, Jamie Vardy og N’Golo Kanté.

Walsh og Koeman kommer på en stor opgave i den fodboldgale by, hvor Everton i reglen er lillebror til de røde og berømte bysbørn. Set over nyere tid (seneste 10 år) har Everton ofte kunnet matche storebror. En kendsgerning, der i 2013 fik Manchester United til at hente manager David Moyes i Everton. Med ringe resultat, men at følge efter Alex Ferguson var aldrig nogen nem opgave, og Moyes er nu tilbage i Premier League med Sunderland.

Fra no nonsens til possession

Everton under Moyes og Everton under Martinez var hold med forskelligt udtryk. I Everton fik Moyes tiden til at bygge et slagkraftigt hold op, der i nogle år spillede om pladserne 4 til 7. Det var stærkt med det begrænsede budget Everton har til rådighed i forhold til2 x Manchester, Chelsea, Arsenal og Liverpool.

Hos Evertons publikum elsker man stadig Thomas Gravesen. Foto: Getty Images/Laurence Griffiths.

Hos Evertons publikum elsker man stadig Thomas Gravesen. Foto: Getty Images/Laurence Griffiths.

Thomas Gravesen var en yndling (han er stadig sammen med Duncan Ferguson, den store skotske angriber, en af legenderne i klubben), og Moyes fik hevet et bundhold op i midten og til sidst mod toppen. Everton spillede no nonsens britisk, og man slap som modstander ikke ”gratis” fra en kamp mod Everton.

Spillestilen ræsonnerede godt med Evertons kulturelle historie i Liverpool. I egen forståelse er Everton ”The People’s Club”, og hvor vi uden for Englands grænser har forlenet Liverpool med en særlig folkelighed (ikke mindst pga. den fænomenale stemning i forbindelse med afsyngningen af ”You’ll never walk alone”), så repræsenterer Everton oprindeligt arbejdernes klub i byen. Her var man ikke forvænt med poleret bold, men med en tackling og en gedigen arbejdsindsats.

Den type fodbold ses den dag i dag hos nogle af holdets kulturbærere Phil Jagielka (anfører) og Gareth Barry. Sidstnævnte snitter omkring halvandet gult kort pr. kamp og bliver ikke hurtigere…

Da David Moyes i 2013 drog til Old Trafford og hev belgiske Marouane Fellaini med sig (egentlig passede de begge bedst til Everton..) valgte Bill Kenwright at hente Martinez fra nedrykkerne Wigan. Der dog lige havde vundet FA Cup’en med en overraskende sejr over Manchester City.

Martinez tog sin midtbanemotor fra Wigan med – irske James McCarthy – og indledte så et fokus på possession fodbold. Under spanieren blev Everton et mere elegant hold at se på, og særligt offensivt råder Everton i dag over en række spændende spillere.

Will they stay or will they go?

Mest ombejlet er den 23-årige belgiske EM-tank Romelu Lukaku, der har været med længere end som så. Med 18 mål i sidste sæson fik han sit definitive gennembrud i PL. Jose Mourinho i Chelsea var en af dem – mærkeligt nok – der ikke kunne få Lukaku til at skinne.

De mange mål sidste sæson kombineret med den manglende europæiske deltagelse i denne sæson har betydet, at Lukaku nærmest offentligt har meldt, at han vil videre. Spørgsmålet er, om nogle klubber vil lægge de nok 400 mio. kr. Everton vil forlange (han blev købt i Chelsea for 28 mio. pund i 2014). Omvendt har den stærke angriber tidligere vist sig som en humørspiller - om end på højt niveau. Hvis han ikke sælges, får Koeman en udfordring med at sætte ham op til sidste sæsons niveau.

Ross Barkley, Everton. Foto: Getty Images/Boris Streubel.

Ross Barkley, Everton. Foto: Getty Images/Boris Streubel.

Ross Barkley har flere gange været nævnt som det største Everton-talent siden Wayne Rooney. Og som 10’er mellem midtbane og angreb har den 22-årige englænder et drev som få. Barkley sparker vældig godt med begge ben, men han mangler at sætte flere gode kampe sammen i træk. Og han mangler stadig at træffe flere rigtige afgørelser på den sidste tredjedel af banen.

Se hvad Barkley kan her i en kamp mod Newcastle i 2014

I betragtning af, hvor fattigt England røg ud af EM, så var det skuffende, at han enten ikke havde niveauet eller Roy Hodgson ikke troede på ham, da for eksempel slaget mod Island skulle vendes. Barkley er en ”Evertonian” (egen avl). Som Lukaku er han splittet mellem de store penge og de store klubber og det hold (og de fans), han ved han kan brillere for. Prisskiltet på Barkley er også meget dyrt, men hidtil har der ikke været megen snak, om han skulle væk fra Everton i dette transfervindue.

Det har der til gengæld om 22-årige John Stones. Sidste år ville Mourinho have ham til Chelsea. Stones bad om at få lov til at skifte, men klubberne kunne ikke enes om pengene (angivet tilbød Chelsea godt 30 mio. pund). Nu er det så Pep Guardiola i Man City, der åbenlyst melder interesse for Stones, og hvis Everton kan få hele 50 mio. pund for midterforsvareren, slår de nok til.

John Stones - next stop hos Guardiola? Foto: Getty Images/Matthew Ashton.

John Stones - next stop hos Guardiola? Foto: Getty Images/Matthew Ashton.

Det er et svimlende beløb for en mand, der var en del af et forsvar sidste sæson, der lukkede chokerende mange mål ind (55 i ligaen). Everton hentede i 2013 Stones i Barnsley, og sidste år købte man den 19-årige forsvarsspiller Mason Holgate i samme klub. Om han bliver så god som Stones er tvivlsomt, men Everton er ikke en gigant, og et eller andet sted må man erkende, at klubben er affyringsrampe til de allerstørste.

Sløjt forsvar

Netop det hullede forsvar blev Roberto Martinez’ fald. Ganske vist kom den tidligere engelske landsholdsback Leighton Baines sent tilbage fra en skade (nogle gange afløst af ex-FCK’eren Bryan Oviedo), men ellers så forsvaret stærkt nok ud. På højre back finder man Seamus Coleman (Irland) og udover Stones er der Jagielka (i periferien af det engelske landshold) og Ramiro Funes Mori (argentinsk landsholds-spiller).

Tim Howard var ”over the hill”, men dog amerikansk landsholdsmålmand. Og foran forsvaret burde folk som Gareth Barry, James McCarthy og det forhenværendeUnited-talent Tom Cleverly have beskyttet forsvaret bedre.

Men nej. Everton lukkede mange mål ind og optrådte for tit som et hold, der ikke ville det nok. Som fan fik man desuden ondt i øjnene af at se holdet ikke-præstere i kampe som 0-4 til Liverpool på Anfield, 0-3 hjemme til United og en serie uafgjorte kampe mod hold, man burde kunne overvinde.

Da ”The Toffees” nåede semifinalen i både Liga Cup’en og FA Cup’en men tabte til Manchester City hhv. United var managerens dage talte. Nu er ledelsen i klubben helt ny.

Hollandsk på linien

Ved udgangen af februar købte den iranske milliardær Farhad Moshiri 49,9 procent af aktierne i Everton. Han har ikke sagt meget om, hvor han ser klubben bevæge sig hen. Ved sin indtræden i foråret udtalte Moshiri, at han ville ”give klubben, hvad jeg har”. Dermed skal næppe forstås alle hans penge, men hans ejerskab betyder, at også Everton (som en af de sidste klubber) nu er en del af det internationale sport jet set, der har PL-klubber på CV’et.

Heldigvis spiller formand Bill Kenwright stadig en stor rolle i klubben. Den 70-årige teater-mand har siddet i ledelsen af klubben i godt 20 år, og har været udslagsgivende for skiftet på manager-posten. Her har Ronald Koeman assisteret af brormand Erwin taget over. Ganske medie-fjernt fra Mourinho/Zlatan og Pep i Manchester samt Antonio Conte i Chelsea.

Set udefra ligner investeringerne i den erfarne og meriterede hollænder og sportschef Steve Walsh solidt arbejde. Den nye ledelse går næppe ud af transfervinduet uden ændringer. Og forventningerne til dem vil være større, end i de klubber, de kommer fra. Det pres har Koeman og Walsh skabt af egen dygtighed, og som ”Evertonian” kan man ikke bære en så skuffende sæson som den sidste.

Evertons nye ejer, Farhad Moshiri, med Bill Kenwrigth. Foto: Getty Images/Jan Kruger.

Evertons nye ejer, Farhad Moshiri, med Bill Kenwrigth. Foto: Getty Images/Jan Kruger.

Okay, tilgangen til PL af Mourinho, Zlatan, Guardiola, Conte og Klopp, der nu har haft mere tid i Liverpool, tyder måske ikke på et attentat fra ”Blue Mersey” mod top-6! Leiciester, Tottenham og Arsenal har ikke glemt at spille fodbold, og West Ham kan med Payet i spidsen måske ”buzze” videre.

Faktisk ville en spiller som Thomas Delaney umiddelbart klæde Evertons midtbane. Når man ser på de svimlende summer nogle spilleres handles for, burde det ikke været helt ”off” med en arbejdshest som Delaney på Goodison. Koeman skal have stabiliseret defensiven, og en mand som Gareth Barry har ikke den fornødne speed på den defensive midtbane.

I tirsdags købte hollænderen så Idrissa Gueye, 26-årig midtbanemand fra nedrykkerne Aston Villa for godt 7 mio. pund. Samtidig sender rygter Swansea-anfører og midterforsvarer Ashley Williams til Everton, hvilket ligner en forberedelse for et kommende salg af John Stones. Williams spillede senest en fin EM-slutrunde for Wales – men en eventuel aftale er endnu ikke bekræftet!

Hold i øvrigt øje med 18-årige Tom Davies, der med nogle flere muskler kan skabe ravage i mange forsvar. Spanske Gerard Deulofeu har enormt antrit og gør det spektakulære, men han kan blive helt væk i en kamp og defensivt yder han ikke sine brødre megen hjælp.

Arbejd hårdt og angrib!

Everton er et stolt hold (113! sæsoner i den bedste engelske række), men har sin seneste storhedstid 30 år tilbage, som indledningen beskrev. I midt-firserne vandt holdet mesterskabet to gange og mønstrede under VM i 1986 nærmest det halve engelske landshold. Siden har det været surt og sødt, den bedste engelske række er blevet en kæmpe, kommerciel forretning.

På godt og ondt ligner Goodison sig selv. Vi elsker sloganet ”Evertonians are born not Man U factured”, men efter en lige ved og næsten kamp, hjælper det ikke stort. Og for mange gange i sidste sæson var det mest lige ved og meget langt fra!

Kan Koeman finde ilden i de spillere, der bliver, og finde de spillere, der kan lukke af bagude, er et attentat mod top-6 ikke urealistisk. Spillerne i truppen kender hinanden godt, og fan-skaren vil få energi fra den sult, spillerne viser.

Vi er ikke feinschmeckere, lad bare Klopp spæne rundt ovre på Anfield. Vi vil se hårdt arbejde og kamp til sidste fløjt. Charge!

 

Bud på start 11’er (primo august):

Robles – Coleman, Stones, Jagielka, Baines – McCarthy, Barry (Gueye), Cleverly, Barkley, Deloufeu, Lukaku

Grasshopper Club Zürich – historien om klubben uden et hjem

Grasshopper Club Zürich – historien om klubben uden et hjem

Europa-podcast: Thomas Delaney er kongen af København

Europa-podcast: Thomas Delaney er kongen af København