Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

La Liga-klummen:  Den Gule Ubåds sorte måned

La Liga-klummen: Den Gule Ubåds sorte måned

I en liga spækket med klubber med økonomiske problemer og uro i kulissen har Villarreal været klassens duks, og selv ikke en sensationel nedrykning kunne ryste den veldrevne klub. Men da Villarreal i denne måned skulle tage det sidste skridt tilbage mod toppen, gik alt pludselig galt

 

Af Morten Glinvad

 

Det var næsten til at forudse på forhånd. I en august måned, hvor Villarreal har følt sig ramt af Murphys Lov, var det selvfølgelig ikke til at undgå: Alexandre Pato tog sig til benet og lavede med hænderne det signal, han gennem årene har øvet sig mere på end de fleste. Signalet, der fortæller bænken, at Pato er gået i stykker og ikke i stand til at spille videre.

Det var sent søndag aften, Sevilla var på besøg på El Madrigal, og en forfærdelig måned var i sin afslutning for Villarreal. Den notorisk skrøbelige Pato kunne føje sig til listen over skadede spillere, der allerede var lang. Tv-kameraerne zoomede ind på tribunen og fandt en anden skadet Villarreal-angriber, Roberto Soldado, der nogle uger tidligere havde ødelagt korsbåndet. Den nytilkomne russer Dennis Cheryshev sad der også, og det samme gjorde mexicaneren Jonathan Dos Santos. Sidste sæsons topscorer Cédric Bakambu var til gengæld ikke til at få øje på, men heller ikke han var spilleklar. Et skadet lår gjorde, at congoleseren ikke havde været kampklar til sæsonens første uger, hvor alt var gået galt. Så selvom sæsonen kun lige er gået i gang, har Villarreal allerede måttet konstatere, at det ikke lykkes at nå det største mål: Champions League bliver uden Villarreals deltagelse, og søndagens kamp skulle vise, hvordan klubben var kommet videre oven på det store slag.

”Hele sidste sæson er på spil,” sagde anfører Bruno Soriano inden returkampen mod Monaco i tirsdags, og budskabet var til at forstå. I en lang sæson havde Villarreal kæmpet for at nå den fjerdeplads, der ville give den lille klub muligheden for at komme med i Champions League for fjerde gang i historien. Samtidig ville en plads i det fineste selskab være en symbolsk markering af, at Villarreal var tilbage på toppen efter den sensationelle nedrykning i 2012.

Den nedrykning kom efter en forfærdelig sæson, der startede med en sejr over OB i Champions League-kvalifikationen, men blev fulgt af et ydmygende gruppespil med seks nederlag ud af seks mulige. Selvtilliden sivede ud af truppen, trænere blev skiftet ud, og en nedrykningskamp, ingen havde forestillet sig, skabte et forkrampet hold, hvor angsten lyste ud af spillerne.

Mange forestillede sig, at dette var enden på eventyret om Villarreal, den lille klub fra den lille by, hvor der er plads til halvdelen af indbyggerne på de 25.000 tilskuerpladser på El Madrigal. En klub, der mod alle odds og uden nogen nævneværdig fodboldhistorie siden årtusindskiftet havde etableret sig som fast bestanddel i toppen af spansk fodbold og som et forbillede for mange. Man oplevede en storhedstid under Manuel Pellegrini med en Champions League-semifinale i 2006 og en andenplads i ligaen to år senere foran FC Barcelona.

Nedrykningen i 2012 var den store test, og den bestod Villarreal. Klubpræsidenten Fernando Roig solgte aktier i supermarkedskæden Mercadona og brugte pengene på at afvikle Villarreals gæld. Med det samme vendte klubben tilbage til den bedste række og nu med en lidt ændret strategi. Man var knap så offensiv som i 00’erne, når det handlede om spillerindkøb, men satsede i stedet på talenterne fra det akademi, man havde bygget op og gjort til et af de stærkeste i Spanien. Midtvejs i sæsonen i den næstbedste række blev Marcelino García Toral ansat som træner, og efter oprykningen lagde Villarreal sig med det samme på de europæiske pladser i La Liga. Den Gule Ubåd var tilbage, som om intet var hændt, og i sidste sæson tog Marcelino så det næste skridt helt op på fjerdepladsen.

 

Trænerfyring med elendig timing

Det kom derfor som lidt af en bombe, da Villarreal klokken 22.48 onsdag den 10. august meddelte på de sociale medier, at Marcelino havde forladt sin stilling som cheftræner. Nogen begrundelse blev ikke angivet, og linket til nyheden på klubbens egen hjemmeside virkede ikke, hvilket fik mange til at tro, at der var tale om et hackerangreb og en dårlig joke. Vantroen var til at forstå. For hvorfor i alverden skulle det succesrige samarbejde dog stoppe nu? Bare en uge inden den første playoff-kamp mod Monaco om billetten til det forjættede Champions League-land?

Men det var ikke hackere, der havde været på spil. Der var virkelig tale om en fyring af manden, der overtog Villarreal i Segunda División og nu afleverede klubben i Champions League-playoff. Villarreal var sparsom med detaljer, men det kom frem, at forholdet mellem Marcelino og ledende personer i spillertruppen var tyndslidt. Den anspændte situation var angiveligt kulmineret med et skænderi mellem cheftræneren og forsvareren Mateo Musacchio, som ifølge Marcelino var lidt for ivrig efter at fremprovokere et skifte til AC Milan, og som derfor ikke var værdig til at være viceanfører. Samme konsekvens havde han tidligere udvist over for klubbens mangeårige midtbaneprofil Cani, der endte med at få en noget uværdig afsked fra klubben.

”Stol på, at præsidenten ved, hvad han gør,” sagde Fernando Roig til klubbens tilhængere, der undrede sig over fyringen og især over timingen. En ny træner kom hurtigt på plads, og Fran Escribà konstaterede, at det var en noget uventet mulighed, han havde fået. Midten af august var ikke højsæson for ledige trænersæder, som han sagde.

Ikke alle var lige imponerede over valget, for der var kun gået fire måneder, siden Fran Escribà selv var blevet fyret. Det skete efter mindre end et år i Getafe efter en frygtelig periode med to point i 12 kampe, der endte med at udløse en nedrykning, efter at Escribà var smidt på porten.

Tiden var knap i forhold til Monaco-kampene, og ikke bare skulle den nye træner meget hurtigt danne sig et overblik over truppen; han måtte også se en række skader og karantæner forringe mulighederne mod Monaco, der heller ikke var nogen nem lodtrækning for det seedede Villarreal-hold.

Midterforsvaret var ramt, og derfor måtte den fra Betis ankomne midtbanespiller Alfred N’Diaye debutere på en uvant position i midterforsvaret og var involveret i begge Monaco-mål i 1-2-nederlaget. Seks dage senere var det derfor en meget vanskelig opgave, der ventede i returkampen.

”Den sportslige fremtid er på spil. Intet mere. Sæsonens budget er lavet ud fra deltagelse i Europa League, som er det, vi er sikre på. Vi har været konservative. Klubben har en stabilitet, som ikke er afhængig af deltagelse i Champions League,” sagde præsident Roig i et interview med sportavisen Marca med den snusfornuft, der kendetegner Villarreal.

”Vores plads er nogle år i Champions League, andre år i Europa League. At blive nummer fire i Spanien hvert år er meget vanskeligt. Vores mål er fast at være blandt de syv-otte bedste,” fortsatte han.

Vurderingen er fornuftig, og derfor var skuffelsen så meget større, da også returkampen endte med et nederlag. Den gyldne mulighed blev forspildt, og det er ikke sikkert, der venter en ny næste år. I stedet for glamourøse Champions League-kampe skal Villarreal nu forberede sig på Europa League-opgør i Ankara, Zürich og Bukarest. Søndag aften var spørgsmålet så, hvordan spillerne mentalt ville reagere på den store skuffelse, da Sevilla kom på besøg til sæsonens første ligakamp på El Madrigal.

 

Escribà efterlyser tålmodighed

Her lignede Villarreal på mange måder sig selv i forhold til sidste sæson. Formationen var den samme som under Marcelino: En 4-4-2, hvor midtbanekanterne trækker meget ind i banen og åbner siderne til backerne. Under Marcelino ændrede Villarreal sit udtryk i forhold til årene under Pellegrini, hvor der var stor fokus på boldbesiddelse og kombinationsfodbold, og hvor Villarreal havde meget tilfælles med Barcelona i sin spillestil.

Under Marcelino var der mere fokus på omstillinger. Han lagde ikke skjul på, at boldbesiddelse ikke interesserede ham, og selvom der fortsat var mange fine teknikere på holdet, valgte Marcelino til tider en langt mere defensiv stil end tidligere.

Endnu er det for tidligt at vurdere, hvilket præg Escribà kommer til at sætte på holdet, men den nye træner kunne være tilfreds med præstationen mod Sevilla. Det var ikke til at se, at Villarreal skulle være mentalt ramt af nedturen mod Monaco. Hjemmeholdet var bedst, og kun en storspillende Sergio Rico i Sevilla-målet forhindrede Villarreal i at hente den første sejr i sæsonen. Blandt de bedste Villarreal-spillere var den nye italiener Roberto Soriano på venstre side af midtbanen, mens hans landsmand Nicola Sansone for ofte tog den forkerte beslutning oppe i angrebet, hvor den unge colombianer Rafael Santos Borré kom ind som afløser for den skadede Pato.

I forsvaret optrådte Musacchio med stor autoritet, så ingen for alvor savnede Éric Bailly, som i sommer blev solgt til Manchester United for næsten 300 millioner kroner.

”Jeg er meget tilfreds, for vi skabte mange chancer. Det smerter ikke at score på dem, men det smerter mere ikke at skabe dem, så min analyse af kampen er meget positiv. Jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt større tålmodighed omkring holdet,” sagde Fran Escribà, der nu er oppe på 16 kampe i træk som træner uden sejr. 12 for Getafe i sidste sæson og nu 4 for Villarreal.

Der er derfor stadig lang vej, før Villarreals tilhængere er overbeviste om, at Escribà er et bedre valg end den fyrede Marcelino for den lille klub med de store resultater.

”Måske savnede vi lidt støtte. Vi spillede en god kamp, og et lille skub kunne have givet os mere styrke. Vi beder dem om at stå bag os,” sagde højrebacken Mario, der sammen med holdkammeraterne og den nye træner nu har et par ugers landskampspause til at lægge den frygtelige sæsonstart bag sig og genskrive manuskriptet for den nu Champions League-løse sæson.

 

Rundt om runden:

  • Betis kunne godt have ønsket sig mere end 0-0 mod Deportivo, men for Riza Durmisi blev det en vellykket hjemmebanedebut. Danskeren fik som ventet genvalg som venstre back efter den svære premiere på Camp Nou, og Durmisi var ganske aktiv og kom også frem til en de bedre Betis-afslutninger i opgøret. Sportsavisen AS rangerede ham som bedste Betis-spiller i opgøret med karakteren 2 på skalaen fra 0 til 3 og tildelte ham også prisen som opgørets ’El Dandy’, den mest elegante spiller på banen. Stadig ligner Betis et hold under opbygning, og sommerens heftige aktivitet på transfermarkedet fik i ugens løb tilføjet endnu et kapitel, da det viste sig, at købet af midtbanespilleren David López alligevel ikke var helt på plads. Betis kunne ikke blive enig med Napoli om de sidste detaljer, David López endte i stedet i sin gamle klub Espanyol, mens Betis kastede sig over serberen Darko Brasanac, som blev købt i Partizan Beograd for omkring 11 millioner kroner.

 

  • Kan Valencia rykke ned? I sidste sæson var det spørgsmål på et tidspunkt ved at blive aktuelt, og intet tyder på, at situationen er blevet bedre efter en sæsonstart med nederlag til Las Palmas og Eibar og en trup, der er ved at miste de få lyspunkter fra sidste sæson. Europamesteren André Gomes er solgt til Barcelona, angriberen Paco Álcacer er tæt på at ende samme sted, og den tyske landsholdsspiller Skhodran Mustafi er på vej til Arsenal. Der er derfor grund til at forvente en vis aktivitet i Valencia indtil onsdag kl. 23.59, og ud fra de seneste års erfaringer kan man godt frygte, at det ikke vil være lige gennemtænkt, hvad Valencia får ud af en sen tur i transfer-tombolaen.

 

  • Tre hold har maksimumpoint efter de to første kampe: Real Madrid, Barcelona og… Las Palmas! Øboerne har endda den bedste målforskel og indtager derfor førstepladsen for første gang siden 1978/79 efter en forrygende sæsonstart med ni mål i kampene mod Valencia og senest Granada, der blev sendt hjem med en lussing på 5-1. ”Gnid bare øjnene; dette UD Las Palmas er virkelighed,” lyder det i avisen Canarias 7, mens La Provincia beretter om ”en legendarisk eftermiddag.” I samme avis forsøger succestræner Quique Setién at dæmpe euforien: ”Vi har ikke præsteret noget og skal sørge for at holde hovedet koldt.” Men faktisk har canarierne i mange måneder præsteret meget, for opturen startede allerede i det tidlige forår, hvor Las Palmas vandt 7 ud af 10 kampe og lagde stor afstand til nedrykningsstregen.

 

  • ”Hvis vi fortsætter sådan, så kommer vi til at skulle kæmpe mod nedrykning,” sagde en frustreret Antoine Griezmann, efter at Atlético Madrid igen måtte nøjes med uafgjort mod en oprykker. Denne gang var det Leganés, der overraskede med 0-0 mod sidste sæsons Champions League-finalister, da der for første gang nogensinde blev spillet fodbold i den bedste række på det lille stadion Butarque i den sydlige Madrid-forstad.

 

Morten Glinvad kommenterer La Liga for Discovery Networks Danmark og vil fremover skrive om spansk fodbold for Mediano.

Foto: Manuel Alonso/Getty Images

 

Mediano PL: Stort transfer-tema - her er de største, de skæveste og de bedste

Mediano PL: Stort transfer-tema - her er de største, de skæveste og de bedste

Podcast: - Hareide kan lave en "Zorniger" med det danske landshold

Podcast: - Hareide kan lave en "Zorniger" med det danske landshold