Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga-podcast: Randers for alvor, Thorups skæve omklædningsrum og Davids store skalpe

Superliga-podcast: Randers for alvor, Thorups skæve omklædningsrum og Davids store skalpe

Mediano Superliga podcast: Vi går i dag helt tæt på Randers og forklaringerne på 'hingstenes' succes. Vi kigger på Jess Thorups urolige omklædningsrum i FC Midtjylland. Og så dykker vi ned i Kent Nielsens problemer og David Nielsens succes.

Af Peter Brüchmann

Dagens gæster i Mediano Superliga podcast er den tidligere anfører og klubrekordindehaver i FC København, Michael Mio Nielsen, samt sportsdirektøren hos topholdet i 1. division Per Rud. 

De gæster et Mediano-studie, hvor Andrea Pirlo i dag er forvist til Studie 2 for at give plads til en helt særlig fødselar. Hør, hvem det er i dagens udsendelse.

Temaerne er forsøget på at forklare den øjeblikkelige succes hos Randers FC, der indtager Superligaens 2. plads efter det seneste år at have været tæt på at blive solgt for en slik til Right to Dream-akademiet, været igen en splittende og alvorlig personsag mellem to spillere, en hård afsked med Colin Todd og en aktuel konflikt med spilleren Mandla Masango og denne agent.

Vi kigger på Olafur Kristjanssons rolle og Randers' arbejde med at blive en klub, der selv skaber sine spillere.

Kent Nielsens OB har tabt fem kampe på stribe. Mediano fik i denne uge kritik på sociale medier, fordi vi vægrede os ved at bruge ordet 'krise'. Det emne tager vi også fat på i dag. Hvor er krisen? Hvor er løsningerne? Og hvad er Kent Nielsens rolle i begge dele?

Dagens panel skal også tage stilling til, hvor stor FC Københavns favoritværdighed er efter, at Brøndby er snublet to gange, FC Midtjylland har problemer og AaB tabte mandagskampen i Lyngby. Her kan du hos Medianos partner Oddset se, hvor store favoritter FCK er lige nu.

I dag får du også fokus på uroen i FC Midtjyllands omklædningsrum, medgangen i Lyngby, der på fire dage har besejret slutspils-kandidaterne AaB og Brøndby og et grundigt kig på Glen Riddersholms AGF.

Foto: Getty Images/Jan Christensen

Podcast: Eksklusivt interview med manden bag FC Nordsjælland - her er planen med Right to Dream

Podcast: Eksklusivt interview med manden bag FC Nordsjælland - her er planen med Right to Dream

Glinvads La Liga-klumme:  Simeone mangler stadig at indtage én bastion

Glinvads La Liga-klumme: Simeone mangler stadig at indtage én bastion