MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Podcast: Eksklusivt interview med manden bag FC Nordsjælland - her er planen med Right to Dream

Podcast: Eksklusivt interview med manden bag FC Nordsjælland - her er planen med Right to Dream

Mediano Special Podcast: Her fortæller manden bag det stadig forholdsvis nye FC Nordsjælland, englænderen Tom Vernon, hvad planerne er med Right to Dream, FC Nordsjælland, Kasper Hjulmand, Superligaens yngste mandskab og akademier i Ghana og måske snart flere andre steder i verden.

Af Peter Brüchmann

15. december 2015 annoncerede Allan K. Pedersen, at han havde solgt sit sportslige livsværk, FC Nordsjælland, til investeringsgruppen Pathway Group og at Kasper Hjulmand var ny cheftræner, mens Olafur Kristjansson måtte forlade klubben.

Tom Vernon er bestyrelsesformand for FC Nordsjælland. I dette eksklusive interview med Medianos chefredaktør Peter Brüchmann fortæller han, hvad visionerne er. Og det handler om langt mere end at forbedre den nuværende 11. plads. Det handler om at skabe en klub, der er selvforsynende med spillere, og hvor de akademispillere, der ikke når førsteholdet, får redskaberne til at skabe sig en fornuftig tilværelse fremover.

Siden har Tom Vernon holdt forholdvis lav profil. Han har givet enkelte interviews, så vi kan ikke påstå, at dette er første gang, han taler om planerne for FC Nordsjælland. Men vi tør alligevel godt kalde denne 50 minutter lange samtale for et eksklusivt interview, hvor Tom Vernon i detaljer fortæller om de planer, der ligger for FC Nordsjælland og hele den akademi-tænkning, der går under navnet 'Right to Dream'.

Du får her et klart svar på spørgsmålet, om klubben med hjemsted i Farum nogensinde skifter navn til Right to Dream på samme måde, som Farum Arena for nylig skiftede navn til Right to Dream Park. Svaret er et klart nej.

Tom Vernon forholder sig også til den nuværende 11. plads i Superligaen og hvorvidt der nogensinde kan komme pres på Kasper Hjulmand som cheftræner - uanset hvor projektet fører hen. Både Hjulmand og nu Tom Vernon taler om det korte sigte og behovet for at vinde fodboldkampe og forbedre den nuværende placering, men på kontoret i Farum ligger også detaljerede skitser for, hvilke spillere på FCNs akademi, der skal være på førsteholdet i 2022 - seks år fra nu.

Visionen er at skabe et fodboldhold udelukkende baseret på egne spillere, udviklet i enten Nordsjælland, Ghana eller på et eventuelt tredje akademi, der kan opstå på et helt nyt kontinent i løbet af de kommende år under navnet Right to Dream.

Tom Vernon på besøg i Medianos studie hos Peter Brüchmann. Foto: Jacob Staehelin.

Tom Vernon på besøg i Medianos studie hos Peter Brüchmann. Foto: Jacob Staehelin.

Du får også svar på, hvordan det var Manchester City, der skabte kontakten mellem Hjulmand og Vernon og at samarbejdet er tæt, men at der ikke er planer om, at Right to Dream-gruppen bliver tættere associeret med Manchester Citys globale netværk City Football Group.

Podcasten her er på engelsk.

Hør også Medianos interview med Kasper Hjulmand fra august måned:

 

Foto: Getty Images/Jan Christensen.

Superliga-podcast: Det er den her slags krise, OB befinder sig i

Superliga-podcast: Det er den her slags krise, OB befinder sig i

Superliga-podcast: Randers for alvor, Thorups skæve omklædningsrum og Davids store skalpe

Superliga-podcast: Randers for alvor, Thorups skæve omklædningsrum og Davids store skalpe