Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Tillykke Arsène, din gamle svinger.

Mediano PL: Tillykke Arsène, din gamle svinger.

Her er London. Mediano PL i denne uge har fokus på Englands hovedstad, og 3 af stolthederne. Vi ser nærmere på London-klubberne Arsenal, West Ham og Tottenham i selskab med Niels Harild & Johannes Thorup.

Af Daniel Sichlau

Der er Arsène, og så er der alle de andre. Den højtbeskattede og gnavne franskmand har 20 års jubilæum i Arsenal Football Club, hvilket vi selvfølgelig fejrer i Mediano PL, hvor Niels Harild (Discovery Networks) og Johannes 'Pep' Thorup (F.C. Nordsjælland) endnu engang besøger Pirlos Hule. Johannes bliver også fejret, men det kan I høre meget mere om i starten af udsendelsen.

Det bliver dog ikke kun ved jubel og lovprisning. I denne runde zoomer vi ind på krisen i West Ham, hvor en af sidste sæsons helt store positive oplevelser, nu er ved at blive den største negative oplevelse. Her er Thorup og Harild klar med knivskarp analyse af Bilic' udfordringer.

 I denne runde blev der også tid til at se nærmere på den 'hemmelige' titelkandidat Tottenham, der fortsætter de gode takter under Mauricio Pochettino. Fraværet af Harry Kane er selvfølgelig hårdt, men alligevel præsterer de. Her er panelet dog i tvivl, når det kommer til weekendens 'Match of the Week' på 6'eren, hvor Tottenham tager imod Manchester City.
Selvom vært Daniel Sichlau prøver at tale for Tottenham er Johannes Thorup selvsikker. Han er ikke i tvivl om at Manchester City trækker det længste strå, til odds 2,10 hos Oddset

Vanen tro slutter vi med Rundens Ups & Downs, hvor vært Daniel Sichlau hiver en overraskelse op af hatten. Det er Mediano PL, og den ligger klar til jer i podcastfeedet. Tak fordi du har lyst til at lytte med.

Programmet bliver præsenteret i samarbejde med Oddset

Foto: David Price / Getty Images

Mediano CL: Der findes ikke nogen mirakelkur til at slå Barcelona

Mediano CL: Der findes ikke nogen mirakelkur til at slå Barcelona

Mediano CL: Fra voldspsykopat til rolig fyr

Mediano CL: Fra voldspsykopat til rolig fyr