MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: Stjernerne i Paris kan vinde CL men Bayern mangler mod

Mediano CL: Stjernerne i Paris kan vinde CL men Bayern mangler mod

Stjerneparaden er blevet så voldsom i PSG, at de nu kan vinde Champions League. Men der er også udfordringer med de mange megastjerner. Hvorfor spillede Bayern det sikre kort med ansættelsen af Heynckes, og hvilke af de engelske hold kan vinde turneringen? Det er nogle af emnerne i Mediano CL, hvor der også er preview og gode spiltips. 

AF Adam Møller Gomaa

Neymar teer sig som en forkælet teenager, og Cavani vil ikke være venner med Neymar. Unai Emery skal holde godt fast i tøjlerne for at undgå et opgør mellem megastjernerne i den stenrige franske storklub – som i øvrigt er et godt bud på en vinder af Champions League i denne sæson.

Hvorfor turde Bayern München ikke at ansætte Julian Nagelsmann, da de havde fyret Ancelotti? I stedet tog de det sikre og kedelige valg i form af 72-årige Jupp Heynckes, som får sin fjerde tur i manegen i Bayern.

I denne uge består panelet af spilekspert på BT, Steffen Dam, og Jonas Hebo Rasmussen, som til daglig spiller i HIK, tidligere har spillet i Arsenal og har en forkærlighed for PSG.

Hør hele udsendelsen her: 

I denne omgang Mediano CL har vi fokus på blandt andet stjerneparaden og CL-favoritterne fra PSG, de engelske bejlere og det konservative trænervalg i Bayern München. Vi varmer op til alle opgørene i fjerde runde af Champions League og stiller skarpt på de mest interessante, blandt andre Napoli - Manchester City og Roma - Chelsea. I panelet er spilekspert på BT og sportschef i FA 2000, Steffen Dam, og midtbanespiller hos HIK, Jonas Hebo Rasmussen, som har en fortid i Arsenal og en forkærlighed for PSG. Partner: Oddset fra Danske Spil Vært: Adam Møller Gomaa

Vores partner på disse udsendelser er som altid Oddset. Der er masser af spil på samtlige Champions League kampe lige her.

I udsendelsen taler vi også om de engelske holds muligheder i Champions League, om Jose Mourinhos evne til at begå sig på den europæiske scene, og om Liverpool kommer til at smadre Maribor med endnu mere end de 7-0, de vandt det omvendte møde med for et par uger siden.

Derudover er emner som klubfølelse og financial fair play på blokken i denne udsendelse, hvor vi også snakker Juventus og den heftige kamp, der ser ud til at blive om scudettoen i denne sæson.

Husk også ugens Mediano Superliga, som du finder lige her:

Og Mediano PL, som kan høres her: 

Desuden kan du i denne uges Mediano CL blandt andet høre eksperternes vurderinger af:

  • Om Napoli-Man C lever op til hypen. 
  • Om Dortmunds sæson sejler helt væk.
  • Om Monaco kan lave et comeback i CL.  
  • Om Tottenham har en chance uden Kane.
  • Om Roma-Chelsea igen bliver et målshow. 
  • Om Sevilla formår at hævne sig på Spartak.
  • Om Barca returnerer fra Grækenland med sejr.
Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Mike Hewitt

Mediano PL - runde 10: De mest forbedrede spillere, den nye Ronaldo og Peps nye Barcelona

Mediano PL - runde 10: De mest forbedrede spillere, den nye Ronaldo og Peps nye Barcelona

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes