MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Analyse af Irlands landshold før play off-kamp i Parken

Analyse af Irlands landshold før play off-kamp i Parken

Analyse: Her er det vores gode venner fra Tap In Analyse, der graver sig ned i det irske hold, den irske måde at spille på og de muligheder, det giver Danmark.

Af Tap In Analyse

Hvad er Irland helt præcist for et fodboldhold? Hvor er deres styrker, og hvor er deres svagheder? Og hvilke spillere bliver afgørende for det her umiddelbart profilløse landshold? De spørgsmål og flere til, vil vi gøre vores bedste for at besvare i følgende analyse.

Vi har gennemgået Irlands 10 kvalifikationskampe, der førte dem til denne playoff-runde, og vil forsøge at afdække nogle af de tendenser og mønstre, vi ser i irernes spil, samt hvordan de to hold står til hinanden.

Offensiven

Irland syner ikke umiddelbart af at være noget sprudlende offensivt hold. Med 13,72 Expected Goals, der kastede 12 mål af sig, i deres 10 kvalifikationskampe, bekræftes vi i, at irerne ikke er i besiddelse af et hold, der sætter ild i måltavlen. Heller ikke just sammenlignet med Danmark, der skabte chancer til 19,04 Expected Goals, hvilket gav 16 mål, samt tre mål på straffespark og et enkelt selvmål.

Danmarks xG 10 kampe.png
Irlands xG 10 kampe.png

Hvad der er interessant i den sammenhæng er bl.a., at Irland i alle deres tre svære udekampe mod Serbien, Østrig og Wales, skaber omkring 1,00 Expected Goals i alle tre kampe, scorer i dem alle tre og får 7 ud af 9 point med hjem.

7 point, der står i skærende kontrast til de 2, man fik i hjemmekampene mod samme modstandere.

Sammenligner vi Expected Goals tallene for hjemmekampene og udekampene, og her kan vi også tage kampene mod Moldova og Georgien med, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er nogen voldsom forskel i irernes niveau, om de spiller ude eller hjemme. I hvert fald ikke med den måde Martin O’Neill tilgår kampene taktisk.

Irlands offensive produktion.png

Hvad der også er interessant at se på, er, hvordan Irlands offensive produktion fordeler sig i spillets forskellige faser. Her har vi valgt at sammenligne alle 10 kampe med de 6 kampe, hvor modstanden er mere sammenlignelig med den, de kommer overfor mod det danske landshold. Hvad der bl.a. er interessant her er, hvor dominerende en del af irernes chanceskabning, dødboldene har været i kampene mod de sværere hold, både når vi ser på antallet af afslutninger og Expected Goals.

Endnu mere iøjnefaldende er Irlands fordeling af mål, hvor ikke et eneste af de fem er kommet i etableret angrebsspil. Det er dog ikke overraskende, at vi ser sådanne udsving og tilfældigheder, når vi arbejder med så små samplesizes som 6 fodboldkampe, og måltallene skal også læses som et udtryk for høj afslutningskvalitet fra McClean og Walters i enkelte kontrasituationen, samt manglende kvalitet fra flere spillere i etableret angrebsspil.

Etableret angrebsspil

Irland er ikke i besiddelse af et landshold med mange strenge at spille på, i det etablerede angrebsspil. Reelle måltrusler er begrænset til en lille kreds af spillere, ligesom der heller ikke er meget kreativitet at hente over hele linjen. Det er et forholdsvis taknemmeligt job at skulle lave en gameplan på de her spillere, der har nogle klare tendenser i deres spil, og ikke er i besiddelse af en bred palet af individuelle kvaliteter.

Irlands top 5 xG.png

Shane Long udgør nok den største trussel i den gennemsnitlige fodboldentusiasts øre, men fortællingen omkring Longs kvalifikation er i høj grad fortællingen om en angriber, som har svært ved at komme til chancer. Især når irerne ikke investerer nok folk offensivt.

Shane Long shot map mod Georgien og Moldova.png

Trækker vi en videresnitning på et målspark mod Serbien fra, der kastede en god chance af sig, har det været et meget pauvert offensivt udbytte i kampene mod Serbien og Wales, og nok også derfor har både Jonathan Walters og Daryl Murphy været foretrukket i andre kampe.

Så længe irerne ikke bringer nok folk frem, har Long svært ved at finde rum og få bolden i gode positioner. Irlands åbenlyse mangel på spillere med kreative evner og med blik for at finde Long i de rigtige positioner gør, at det næppe er her, det danske forsvar får deres hovedpine. Den spiller, der umiddelbart har de bedste relationer med Long, Wes Hoolahan, ser ikke ud til at være i nærheden af sin topform, og bliver nok heller ikke umiddelbart en af de heste, Martin O’Neill i første omgang satser på.

Longs problemer har til gengæld ført med sig, at 34-årige Daryl Murphy i sin karrieres efterår endelig har fået et lille gennembrud på det irske landshold. Først i denne VM-kvalifikation fik han sat sit første landsholdsmål på tavlen og hele tre kasser endte det med. Murphy er ikke en bedre angriber en Long, absolut ikke, men han tilbyder lige nu Irland nogle klare egenskaber i sit duelspil og boksspil, som åbenlyst giver mening for Martin O’Neill, når man har så svært ved at spille Shane Long god og Jonathan Walters er ude, og så tilføjer han en ekstra dimension på dødbolde.

Sidstnævnte er kun blevet endnu mere aktuelt, efter Seamus Colemans skade. Coleman er en meget stor faktor og drivkraft i irernes etablerede angrebsspil, og afløseren Cyrus Christies offensive kvaliteter tåler ikke rigtigt sammenligning. Christie bringer derimod en markant tilstedeværelse både på offensive og defensive dødbolde med sine 188 cm. og så giver hans lange indkast Irland en anden dimension offensivt, som bl.a. også taler for boksangriberen Murphy.

Det helt store fokuspunkt fra dansk sode bør dog være James McClean. McClean har ganske vidst udgangspunkt som venstre kant, men fungerer de facto som angriber i O’Neills system. Et af de tydeligste mønstre i det irske opbygningsspil, er at få lavet overlap og overtal i højre side og få slået indlæg i feltet, hvor McClean kommer i anden bølge og er rigtigt dygtig til at komme først på bolden. Derfor er det som tidligere nævnt også et meget stort knæk for irernes offensiv, at Seamus Coleman er langtidsskadet, da han i høj grad var et afgørende led i den plan.

Ikke desto mindre vil den danske defensiv gøre meget klogt i at have nogle klare aftaler på plads omkring, hvem der har styr på McClean, da det formentlig stadig er en angrebsåbning irerne vil forsøge at finde.

McClean ser også ud til at have grønt lys fra trænerbænken til at afslutte udefra, og det tager han til sig. Han er ganske vidst også i besiddelse af et hårdt spark med venstrefoden, men den store sparketeknik eller fornemmelse for, hvilke afslutningspositioner der er gunstige for ham, er han ikke i besiddelse af. Med tre mål scoret udenfor feltet i de sidste 13.677 minutter, svarende til knap 152 kampe, som han har spillet de sidste seks år på klubplan, er Danmark allerede et langt stykke på vej hen mod at spille til nul, hvis de kan få McClean til at afslutte udefra.

Offensivt kontraspil

Irlands offensive omstillingsfase har ikke været særligt dominerende, når vi kigger på deres Expected Goals, som vi tidligere skitserede. Med tre ud af fem mål scoret på omstillinger, i kampene mod de tre andre store nationer, er det dog stadig så absolut værd at se på, hvordan irerne griber den fase an.

Irlands kontraafslutning mod Serbien Wales & Østrig.png

En interessant tendens i Irlands offensive omstillingsspil er afslutningspositionerne. Her er 8 af de 10 afslutninger til venstre for straffesparkspletten. Når man ser video på Irlands omstillinger skyldes det to ting. For det første vil James McClean som den ene af kanterne som regel have et udgangspunkt længere fremme på banen end modsatte kant, derfor bliver der ofte enten spillet op gennem venstre side, eller vil McClean ofte være den første eller anden spiller i feltet, når omstillingen bygges op gennem midten eller i højre side.

For det andet, så har Shane Long, i de kampe hvor han har haft en angriber ved siden af sig, haft udgangspunkt i venstre side, og med to angribere fremme, hvor Walters eller Murphy har udgjort den mere fysiske part, er det Long man hele tiden søger. Afhængigt af hvordan O’Neill helt specifikt vælger at stille sit hold op, vil der formentligt være en vis fornuft i, at danskerne får justeret restforsvaret over mod højre forsvarsside, da det i høj grad er der irerne intuitivt søger gennembruddene.

Offensive dødbolde

Det lyder som en kliché, men det er ikke desto mindre sandt, Irlands spil er i høj grad lagt an på offensive dødbolde. Som vi så tidligere, er 48% af irernes Expected Goals mod de tre sværere modstandere, skabt via dødbolde. Her er Robbie Brady ekstremt afgørende som leverandør næsten af alle typer af indlæg. Blandt de farligste afsluttere her finder vi Shane Duffy og Daryl Murphy, med Cieran Clark, Kevin Long og James McClean i det næste geled.

Irlands hjørnespark er generelt ikke særligt finurlige. De fleste større spillere indtager en forholdsvis stationær position, nogle mindre spillere forsøger at forstyrre målmanden og være afledning, og så er det i høj grad Shane Duffys job at forsøge at løbe sig fri af nogle screeninger startende lidt længere ude fra, og det er gerne ham man forsøger at ramme midt for mål eller i det bagerste område.

Som tidligere nævnt, får irerne også en dimension mere på deres dødbolde med vikaren på højre back, Cyrus Christie. Nogen Mikkel Qvist er han ikke, og O’Neill har heller ikke endnu forsøgt at tage det til ekstremerne og sendt Christie over i venstre side for at kaste indkast, men danskerne kan roligt forberede sig på, at man vil udnytte muligheden for at trække Clark og Duffy frem og forsøge at skabe noget kaos via videresnitninger i det forreste område af feltet, hvilket også er lykkes nogle gange for irerne.

Jokerne

Med 10 minutters spilletid i kvalifikation og 137 minutter tilbagelagt på det irske A-landshold i alt, lyder det ikke umiddelbart af en spiller der kommer til at spille en rolle i de to afgørende kvalkampe. Ikke desto mindre kan Aston Villas Conor Hourihane godt gå hen og blive det værktøj Martin O’Neill hiver op af kassen, hvis udtrykket skal ændres til noget mere offensivt og opportunistisk. Hourihane har udover et rigtigt godt spark, som han både truer med fra distancen og via indlæg på dødbolde, en større offensiv drivkraft end de fleste andre centrale midtbanespillere.

Conor Hourihane 17-18.png

I denne sæson har Hourihane bevist sig som målscorer med foreløbig 5 mål for Aston Villa i Championship, og selvom hans assisttotal ikke har været imponerende i år, viser både hans underliggende parametre og hans tal for sidste sæson, hvor det blev til 14 assists i ligaen, at han absolut har evnerne til at komme ind og være afgørende. Med James McCarthy ude, Meyler i karantæne i Parken og Hendrick der render rundt med skadesproblemer, er mulighederne mere knappe en sædvanligt på irernes centrale midtbane. Taget i betragtning, at irernes eneste andet reelle bud på en offensiv drivkraft på midtbanen i den nuværende trup, er 35-årige Wes Hoolahan der i stigende grad er ved at udvikle sig til at være en marginalspiller for Norwich, kan Hourihane godt ende med at blive kaninen O’Neill trækker op af hatten. På kanten kan det ende med at blive veteranen Aiden McGeady, der ender med at blive jokeren fra bænken. På et katastrofalt præsterende Sunderland-hold, har han vist sig som en profil med sidste eller næstsidste fod på 35% af deres mål, i denne sæson. Holdt oppe mod Callum O’Dowda der også begår sig på kanten, er McGeady nok et mere seriøst bud på en spiller der kan komme fra bænken og tilbyde irerne noget af den flair de ikke har til overflod. Også selvom at det kun blev til 68 minutter for ”Aidinho” i kvalifikationen.

Defensiven

Med fem mål indkasseret, plus et enkelt straffespark, i kvalifikationens 10 kampe, tager Irland sig umiddelbart ud som et solidt defensivt hold. Kigger vi på Expected Goals-analysen, fortæller den os dog, at irernes forsvar nok slap væsentligt heldigere afsted end det burde.

Irlands defensive produktion.png

Bunden går ikke ud af de irske defensiv, men kun i kampene mod Moldova og hjemme mod Wales leverede man helstøbte defensive indsatser, og selv i begge kampe mod Georgien gav defensiven en del væk. Det er især i etableret angrebsspil, at irerne har haft deres udfordringer, hvilket bestemt ikke der dårlige nyheder for det danske hold.

Etableret angrebsspil

Hos Serbien og Østrig havde man rigtigt fin succes med at spille på ydersiden af det irske forsvar og komme til en del gode afslutninger via flade indlæg og cutbacks. En formular Wales slet ikke brugte og ikke lykkes med én eneste gang.

Serbien og Østrig afslutninger på flade indlæg og cutbacks.png

Ligeledes viste både Serbien og Østrig også, at det var muligt at spille i mellemrum på irerne og slå stikninger ned bag deres forsvar. Og igen var det slet ikke noget waliserne havde succes med.

Serbien og Østrig afslutninger på stikninger.png

Høje indlæg har irerne vist sig at være ganske kapable til at forsvare. Forholdsvis få forsøg har de fået imod sig, og dem der har været, har ikke været rigtigt tæt på at blive omsat til mål.

Serbien Wales og Østrig afslutninger på høje indlæg.png

Selvom at der i den danske offensiv absolut er spillere med store kvaliteter i hovedspillet, tyder tingene på at fokus skal ligge på at få gang i mellemrumsspillet, som både Østrig og Serbien lykkes med, samt de flade indlæg og cutbacks. Det betyder selvsagt ikke, at man skal gå helt bort fra at slå det høje indlæg, men kan man bruge den store spids som trussel og trække det irske centerforsvar dybt i eget felt, så bør der være snilde og afslutningskvalitet nok hos spillere som Eriksen, Delaney og kanterne til at blive farlige fra anden bølge.

Defensivt kontraspil

Det umiddelbart mest imponerende ved den irske defensiv, er hvor lidt de giver væk. Blot 0,59 Expected Goals og otte afslutninger har de givet væk i de seks kampe mod de bedre modstandere. En stor grund til det, er måden hvorpå irerne organiserer deres restforsvar midt på banen. Det er nemlig en central midtbane i stramme lænker, som Martin O’Neill sender på banen. Hvor Jeff Hendrick eller Wes Hoolahan måske har lidt licens til at vandre væk fra deres position og bevæge sig lidt længere frem, har Irland altid to mand stående klar centralt til at organisere den defensive omstilling og tage det første tryk. Læg dertil at Stephen Ward heller ikke hører til blandt de mest angrebslystne backs, og man nu spiller med Cyrus Christie i stedet for Seamus Coleman, ja, så bliver Irland et meget svært hold at slå på omstillinger, så længe de har et resultat. I kampen i Østrig havde hjemmeholdet i mindre perioder succes med at presse irerne højt og gå lynhurtigt i genpres, men formår danskerne ikke det, bliver det en meget tålmodig omgang at skulle fange den irske defensiv ude af position og fatning.

Serbien Wales og Østrig afslutninger på kontraer.png
Irland start.png

Der er reelt kun et par spørgsmålstegn ved den irske opstilling før lørdagens kamp. Med David Meyler i karantæne, glider veteranen Glenn Whelan nok helt naturligt ind og besidder den plads i Parken. Såfremt Jeff Hendrick bliver klar, vil han nok starte inde, og skulle det ikke være tilfældet, bliver det sandsynligvis i første omgang Wes Hoolahan der med sin erfaring skal dække ind for ham i udekampen. Det eneste reelle potentielle hovedbrud Martin O’Neill går med er, hvem der skal starte helt på toppen. Om det bliver den individuelt dygtigste eller mere ideelle omstillingsspiller i Shane Long, eller om det skal være boksspilleren og mere formstærke Daryl Murphy. Meget taler for Murphy, men vi tror alligevel at det bliver Long der løber med startpladsen.

Afrunding

Efter et grundigt kig på begge hold, føler vi os fortsat overbeviste om, at Danmark skal være favoritter til de her to opgør, måske endda også større favoritter end den umiddelbare perception tilsiger. Irland har nogle klare spidskompetencer ja, men det er nogle spidskompetencer som den danske trup bør kunne matche med en god forberedelse. Samtidig er det her irske forsvar til at tale med. Når hold som Serbien og Østrig har lykkes med at spille udenom og igennem det irske forsvar, så bør den danske offensiv også være i stand til det, med den kvalitet der er tilstede og de mange strenge der er at spille på. På trods af deres medlevende publikum, er det her ikke et skræmmende hjemmehold, der skruer gevaldigt op for kvaliteten på eget græs, så alt i alt bør det danske landshold gå ind til de her to kampe med en god fornemmelse i maven og en klar tro på, at man ordner det her indenfor 180 minutter.

Fodboldministeriet:  Dyre behandlinger, Stures comeback og et par på kæben

Fodboldministeriet: Dyre behandlinger, Stures comeback og et par på kæben

Historien om Mediano - fortalt gennem Aarhus Universitet

Historien om Mediano - fortalt gennem Aarhus Universitet