Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Bulibold: Revierderby, tyske trænere, dansker-tjek og  Holstein Kiel

Mediano Bulibold: Revierderby, tyske trænere, dansker-tjek og Holstein Kiel

Mediano Bulibold Podcast: Vi vender det mest aktuelle i tysk fodbold, hvor vi blandt andet snakker detaljeret om tyske trænere og deres uddannelse. Og vi giver dig også en status med de danske spillere i Bundesligaen. Gæster er Nicolai Lisberg og Henrik Hvillum

Af Arnela Muminovic

Wahnsinn!! Det ord dækker meget godt Revier-derbyet mellem Dortmund og Schalke, der tørnede sammen i forrige runde. 4-0 til Dortmund efter de første 25 minutter - men i anden halvleg faldt hjemmeholdet fuldstændig sammen, og det lykkedes ærkerivalerne at komme tilbage og udligne i fem minutters overtid.

Vi snakker et af de mest vanvittige Revier-derbys igennem - for hvordan kunne Dortmund smide det hele på gulvet? Og er det her dødsstødet for Peter Bosz?

Du kan høre hele dagens udsendelse om Bundesligaen her:

Der bliver også tid til at vende Peter Stögers fyring i FC Köln, der stoppede samarbejdet med den populære træner efter weekendens 2-2-resultat mod Schalke.

Og apropos trænere, så går vi mere detaljeret ind i emnet om tyske trænere. For hvordan kan det være, at Bundesligaen giver unge trænere chancen - mere end i andre ligaer? Er de bedre uddannet - og hvem er de næste talenter på vej?

Du bliver også opdateret på Bundesliga-danskernes præstationer i  sæsonen indtil nu, og så får lytterne endelig deres ønske opfyldt omkring sensationsholdet Holstein Kiel, der fører 2. Bundesligaen.

Gæsterne Nicolai Lisberg og Henrik Hvillum gør dig klogere på den lille klub, der er kommet på alles læber i tysk fodbold.

Foto: Getty Images

La Liga - runde 14: Ramos er et fjols, spansk pil ned i CL og så er 4-4-2-formationen tilbage

La Liga - runde 14: Ramos er et fjols, spansk pil ned i CL og så er 4-4-2-formationen tilbage

AGF Special - David Nielsen om 'Sværdet i stenen', om at præstere i AGF og om det kommende transfervindue

AGF Special - David Nielsen om 'Sværdet i stenen', om at præstere i AGF og om det kommende transfervindue