Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

E-sport Special: Snak om skifte og brud, november måneds kvalifikation i FUT Champions og snyd i Weekend League

E-sport Special: Snak om skifte og brud, november måneds kvalifikation i FUT Champions og snyd i Weekend League

Fodboldspillet FIFA er et godt bekendtskab for danske esportsudøvere. Det viste november måneds kvalifikationsspil i FUT Champions, hvor hele seks danskere formåede at spille sig i top 64 i verden, som giver en adgangsbillet til regionsfinalen, der er en turnering med store præmier på spil – heriblandt kvalifikation til VM i FIFA.  

Af Peter Rubek Nielsen

I denne udsendelse sætter vi november måned i FUT Champions under lup, spillets mangler drøftes og meget andet.

I studiet er August ’Agge’ Rosenmeier, der for nylig er skiftet til Hashtag United efter bruddet med PSG tidligere i år. August Rosenmeier er den mest vindende danske FIFA-spiller og tidligere verdensmester i spillet. I studiet er også Jesper ’Pilm’ Prang, der i øjeblikket står uden kontrakt efter bruddet med Brøndby eSport tidligere på efteråret.

I udsendelsen snakker vi om Jesper ’Pilm’ Prangs brud med Brøndby eSport og August ’Agge’ Rosenmeiers skifte til Hashtag United. Vi taler også om betydningen af, at man kan kommunikere med sine holdkammerater og sparre med hinanden i forhold til spillet. Det er ikke kun i fodbold på den virkelige grønsvær, at en træner er vigtig. Hør de to FIFA-spillere snakke om, hvorfor en træner er god at have i FIFA.

 

I denne FIFA-udsendelse kan du også høre om:

·      Snyd i forbindelse med november måneds kvalifikation

·      De to spilleres november måned i FUT Champions

·      Spillernes FIFA-fremtid

·      Agges ophold i London i november

·      Forventningerne til de danske FIFA-spillere, der er kvalificeret til Regionsfinalen

·      FIFA-spilleres holdbarhed. Er der en udløbsdato?

·      Hvem er den vigtigste spiller at have i FIFA Ultimate Team?

·      De to spilleres FUT-hold

Topfoto: Christian Petersen / Getty Images

Mediano PL - optakt til den kæmpe derbyweekend

Mediano PL - optakt til den kæmpe derbyweekend

La Liga - runde 14: Ramos er et fjols, spansk pil ned i CL og så er 4-4-2-formationen tilbage

La Liga - runde 14: Ramos er et fjols, spansk pil ned i CL og så er 4-4-2-formationen tilbage