Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

FCK Special: "Endelig har vi et dansk hold med kynisme i de europæiske kampe"

FCK Special: "Endelig har vi et dansk hold med kynisme i de europæiske kampe"

En sportslig og kommerciel udemærket lodtrækning fandt sted tidlig fredag eftermiddag, da F.C. København trak Ajax i Europa Leagues 1/8-finale. Hør Francis Dickoh og Peter Brüchmanns analyser af den hollandske modstander samt F.C. Københavns næste skridt i projektet Ståle 3.0

Af Daniel Sichlau

Det er ikke et velsmurt Ajax Amsterdam vi kommer til at se i Telia Parken d. 9. marts. Så kontant er analysen fra Francis Dickoh, der giver os en tour de force i den hollandske Æresdivision, hvor Ajax kæmper på de indre linjer og med et prædikat som 'Galehuset'. En titel som ellers har været reserveret i Rotterdam. Hvor er den hollandske hovedstadsklubs svagheder? Og hvad skal Ståle Solbakken være særlig opmærksom på? Det er blot nogle af de mange emner som Francis Dickoh kommer ind på i sin analyse af F.C. Københavns kommende modstander i Europa Leagues 1/8-finale. 

Peter Brüchmann giver os analysen af de større linjer og perspektiver i forhold til F.C. Københavns europæiske satsning. Har man fra direktionens side mulighed for og planer om at skrue yderligere op for blusset? Hvor langt vil man gå for at konkurrere med den europæiske subtop? Og hvor vigtig en del er Ståle Solbakken i forhold til en succesfuld udvikling i den retning? 

Sidst, men ikke mindst, tager vi en afstikker til den danske pokalturnering, hvor vi berører en ganske special forespørgsel som Sektion 12 har sendt til B.93. inden pokalopgøret i den kommende uge. Her har S12 bedt om lov til at stå på i den omdiskuterede A11-zone. Et move som chefredaktør Peter Brüchmann betegner som 'et elegant indlæg i debatten', men som uden tvivl vil blive reageret på af de resterende danske fangrupperinger.

Programmet præsenteres i samarbejde med vores partner Oddset. Husk at gå ind via Oddset.dk/Mediano,  hvis du vil sætte din fodboldviden på spil. 

Francis Dickoh: Her er modellen, der kan rådgive spillere mod spilleafhængighed

Francis Dickoh: Her er modellen, der kan rådgive spillere mod spilleafhængighed

Emblemet - klubben fortalt i én illustration: Spanien

Emblemet - klubben fortalt i én illustration: Spanien