Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Har Klopp de rette forudsætninger for at kunne vinde mesterskabet?

Har Klopp de rette forudsætninger for at kunne vinde mesterskabet?

Hvad skal der til for at Liverpool igen kan vinde et engelsk mesterskab. Daniel Kawa ser her nærmere på de forudsætninger, der er tilstede - og kommer med sit bud på, hvad fremtiden vil bringe

Af Daniel Kawa

Weekendens overbevisende sejr over Arsenal gav fornyet håb om, at sæsonen alligevel kan ende positivt for Liverpool. Efter at klubben sportsligt har været i frit fald i 2017, ser det ud til, at kurven er ved at vende og det altoverskyggende mål atter er inden for rækkevidde. En billet til næste års Champions League vil være den afgørende faktor, der bestemmer, om sæsonen har været en succes eller fiasko.

Efter et forrygende efterår har det nye år udstillet holdets mangler og særdeles i truppens bredde - eller mangel på samme. Et hårdt juleprogram satte sine spor ind det nye år og januar blev en decideret rædselsmåned med blot én sejr i ni kampe og exit fra begge pokalturneringer. Den dårlige form fortsatte ind i februar, og det hold som sprudlede i starten af sæsonen og satte flere offensive rekorder, havde nu store vanskeligheder ved at skabe chancer og score mål.

På trods af at flere spillere tydeligvis var trætte og ude af form, spillede Klopp stadig med den samme gruppe spillere og gjorde sjældent brug af alle indskiftningerne, som desuden faldt sent i kampene. Derudover har han stædigt holdt fast i sit spilkoncept, på trods af at det tydeligvis ikke fungerede.

Sejrene over Tottenham og Arsenal har mindet os alle om, hvor gode Liverpool kan være, men den dårlige periode har bevirket, at den ellers så populære tysker for første gang har modtaget kritik fra både fans og presse. Desuden er de amerikanske ejere FSG atter engang kommet i søgelyset, og der stilles flere spørgsmål omkring deres ejerskab og indkøbsstrategi, men ét spørgsmål overskygger dem alle:

Kan Liverpool genvinde det engelske mesterskab med de nuværende ejere?

Træneren

Da Jürgen Klopp blev ansat, var der massiv fokus på, hvad han havde opnået i Dortmund med sin aggressive og offensive spillestil. En spillestil berømmet for sit intense gegenpres og lynhurtige omstillinger, som havde bragt ham to tyske mesterskaber foran giganterne fra Bayern München. Det er i særdeleshed en spillestil, der er effektiv mod hold, der gerne vil have bolden og spille den frem fra bagkæden. I Liverpool har vi allerede set utallige eksempler på, hvor effektivt det virker, og det er ikke en tilfældighed, at Liverpool suverænt har ligaens bedste pointhøst indbyrdes imod holdene fra top 6.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Taktikken har dog også sine begrænsninger, da den indtil videre ikke har været brugbar imod hold med en lavtstående bagkæde, som konsekvent spiller bolden langt fra forsvaret og dermed undgår det høje pres. For gegenpres er kun effektivt, når det foregår på modstanderens halvdel og det efterlader en del rum til, at modstanderen kan slå kontra. Sårbarheden har været tydelig flere gange i denne sæson, hvor både Leicester, Burnley og Hull har udnyttet det med stor succes.

Det er helt almindeligt, at en træner bliver rost, når tingene går godt og kritiseret når der er modgang. Det samme skete for Brendan Rodgers, da han lagde Gerrard ned som defensiv playmaker. I første omgang blev han rost til skyerne og kaldt et geni. Efterfølgende blev han beskyldt for, at samme beslutning have kostet mesterskabet, da Gerrard mistede balancen og faldt. Det var pludselig tydeligt for enhver, at Gerrard aldrig skulle have været defensiv midtbanespiller, for i moderne fodbold glemmer man hurtigt og bagklogskaben hersker. Hvad der var genialt forleden, er nu en åbenlys fejldisposition. 

Klopp har spillet med Firmino som falsk 9´er, Milner som venstre back og Lucas i midterforsvaret. Udover Lucas i midterforsvaret har de to andre "satsninger" lykkedes langt hen af vejen. Milner var en åbenbaring i efteråret og fronttrioen med Firmino, Mané og Coutinho var ustoppelige indtil sidstnævntes skade tilbage i november.

Problemet har – i bagklogskabens lys – været, at Klopp er fortsat med den samme konstellation i håb om, at de ville genfinde formen. Derudover har det sandsynligvis været for meget med tre spillere, der var ude af position på banen samtidig.

Moreno kunne måske have gjort det bedre i nogle kampe, men det er her vigtigt at huske på, hvor mange defensive fejl han rent faktisk har lavet. Firmino har uden tvivl spillet sine bedste kampe for Liverpool som falsk 9ér og er en af de første mænd på holdkortet. Alligevel kan det undre, at Origi eller Sturridge ikke har fået flere chancer fra start, da Firmino længe virkede fysisk og mentalt træt. Han var heldigvis tilbage på sit tidligere niveau mod Arsenal, og forhåbentlig fortsætter det sæsonen ud.

Klopp har en enorm tiltro til en bestemt gruppe spillere, men når det ikke kører for dem, kan han nogle gange virke lidt fastlåst i sine ideer. Hans stålfaste tro på konceptet er både hans styrke og svaghed, og her er han en diametral modsætning til Rodgers, som konstant ændrede på tingene. For at Klopp for alvor skal have succes i Liverpool, lader det til, at han skal være mere villig til at tilpasse sit system, til den enkelte modstander. 

Det er desuden en evig undren for undertegnede, at Klopp ikke skifter ud tidligere i de kampe, hvor det tydeligvis ikke fungerer. Spørgsmålet er så, om det udelukkende kan tilskrives taktikken, eller om det i lige så høj grad handler om det spillermateriale, der er til rådighed?

Det bringer os til sagens kerne, nemlig kvaliteten af spillertruppen, som i bund og grund er FSG’s ansvar. Klopp har sine klare ideer og har allerede sat sit præg, men grundstammen på holdet er bygget op, før han kom til og under FSG’s transferkomite.

Ejerne

FSG købte klubben, da der var udsigt til, at ’financial fairplay’ ville få markant indflydelse på, hvordan klubberne kunne købe ind. Der blev da også strammet op i en periode, og klubberne i Europa skulle have balance i regnskaberne, hvis de ville undgå bøder, pointstraf eller blive underlagt karantæne for at købe nye spillere.

Kravene blev imidlertid slækket markant i 2015 og det har efterladt FSG med en strategi for spillerindkøb, der langt hen af vejen var baseret på de formodede konsekvenser af ’financial fairplay’. FSG havde håbet på at kunne videreføre deres Moneyball-strategi, som de med stor succes havde benyttet i deres baseball-franchise Boston Red Sox.

Medejer af FSG John W. Henry og frue deltager i indvielsen af Anfields seneste udbygning. Foto: Getty Images

Medejer af FSG John W. Henry og frue deltager i indvielsen af Anfields seneste udbygning.

Foto: Getty Images

Kort fortalt går strategien ud på at købe spillere ud fra en statistisk analyse og derved finde værdi i markedet - uden at bruge de samme midler som konkurrenterne. Umiddelbart har de ikke lavet en direkte kopi, men tankegangen er bygget op efter de samme principper: køb spillere med uforløst potentiale og sammensæt holdet, så den samlede sum ikke er afhængig af individualister – i øvrigt samme filosofi Klopp benyttede med stor succes i Dortmund.

I de knapt syv sæsoner FSG har været i Liverpool, har den gennemgående tilgang været, at man skulle være smartere på transfermarkedet end modstanderne. Der har været en klar formodning om, at man kunne "snyde" systemet og sammensætte et potentielt mesterhold for færre ressourcer end de rigeste klubber. Det var tæt på at lykkedes i 13/14 sæsonen og indtil december sidste år lignede det atter engang, at Liverpool skulle kæmpe med om mesterskabet med en trup, der på papiret er til en femte- eller sjetteplads.

Dermed kan man argumentere for, at det har været tæt på og Leicesters overraskende mesterskab sidste sæson beviste, at det er muligt, endda med væsentlig færre ressourcer. Historikken i Premier League-æraen viser imidlertid, at det generelt er klubberne med de dyreste trupper, som ender i toppen.

Klubben

Det store spørgsmål er så, om det kan lykkedes for Liverpool. Hele set-up’et i klubben er ved at være på plads og man har, i hvert fald i teorien, ansat den perfekte mand til jobbet i Jürgen Klopp. Anfield er blevet udvidet, trænerstaben er topkvalificeret og akademiet bugner af talenter. Derudover bliver hele træningsanlægget nu moderniseret og lagt sammen med ungdomsafdelingen. En investering til ikke mindre end 50 millioner pund.

Finansielt er klubben endelig ved at udnytte sit enorme potentiale og Liverpool ligger konstant i top 10 over klubber i verden med den højeste omsætning, på trods af de manglende indtægter fra Champions League. Klubben har netop aflagt et regnskab med en omsætning på 301 millioner pund, om end der samlet var et underskud på 19,8 millioner pund - primært på grund af spillerindkøb og de mange penge Brendan Rodgers og hans stab fik i kompensation for fyringen. Til næste år ser der desuden ud til at komme et pænt overskud, som forhåbentlig bliver brugt til at investere i spillertruppen.

Det kostede mange penge for Liverpool at fyre Brendan Rodgers og stab. Foto: Getty Images

Det kostede mange penge for Liverpool at fyre Brendan Rodgers og stab.

Foto: Getty Images

Det er dermed lykkedes FSG at stabilisere klubben efter at have været på randen af konkurs ved overtagelsen, men alligevel er der løbende blevet sat spørgsmålstegn ved deres ejerskab. Det skyldes primært de sportslige resultater, som bærer præg af " lige ved og næsten". Et trofæ, en andenplads og tre tabte finaler. Samlet set er ligaplaceringerne nr. 8, 6, 2, 7, 8, 6 og dermed har der kun været Champions League-bold på programmet én gang i syv sæsoner. Det er ikke godt nok og derfor er kritikken forståelig, men der kan ikke være to meninger om, at klubben er i en meget bedre forfatning nu, end da man overtog den fra George Gillet og Tom Hicks.

FSG er løbende blevet kritiseret for deres indkøbsstrategi, men i realiteten har de måske langt hen af vejen handlet, som det har været muligt for dem. Der er ingen tvivl om, at mange af indkøbene har været unge talenter og mere eller mindre ukendte spillere med potentiale, men det er jo ikke sådan, at der ikke har været forsøgt at købe etablerede stjernespillere.

Det, som måske nogle gange bliver glemt, eller i andre tilfælde bebrejdet de ansvarlige i klubben – her tænker jeg særligt den netop afgåede direktør Ian Ayre og transferkomiteen – er alle de topspillere, som Liverpool rent faktisk har forsøgt at hente, men som har valgt andre klubber. Diego Costa, Willian, Alexis Sanchez og Henrik Mkhitarian er blandt de mange navne, der har takket nej til Liverpool under FSGs ledelse.

Det netop offentliggjorte regnskab viser, noget overraskende, at Liverpool rent faktisk betaler mere i spillerlønninger end både Manchester City og Arsenal. Så det er altså ikke lønningerne, den er gal med, men alligevel er Liverpool blevet fravalgt af de største navne. Geografien har noget at sige og i tilfældet med Alexis Sanchez var der vedholdende rygter om, at hustruen foretrak at bo i London frem for Liverpool.

Derudover er de mange år med manglende Champions League-deltagelse en faktor, der bestemt ikke skal underkendes. Den ubehagelige sandhed er, at det efterhånden er længe siden, at Liverpool har været attraktiv for de bedste spillere, og klubben har ikke hørt til i den europæiske elite, siden Rafa Benitez forlod klubben. Potentialet er der, men kan man realistisk forvente at hente spillere fra øverste hylde, førend man har genetableret sig som tophold?

Udsigterne

For mig at se er det en nødvendighed at købe spillere, som Klopp og hans dygtige stab selv udvikler. Liverpool kan endnu ikke være med de største klubber økonomisk, og med den pengestærke kinesiske liga er det blevet endnu sværere at konkurrere på rå købekraft. Derfor er FSGs strategi en nødvendighed. Problemet er, at samtlige andre klubber, med undtagelse af de allerrigeste, i England og Europa forsøger det samme. I USA var tilgangen meget nytænkende, og der var markant færre hold at kæmpe imod. I Europa er konkurrencen benhård og statistik har været brugt i årevis.    

Kvalifikation til Champions League bliver endnu engang afgørende for sommerens transfervindue, for selv om Jürgen Klopps navn trækker spillere til og hans netværk er stort, vil de allerstørste talenter ellers vælge andre klubber. Der er derfor et par utroligt afgørende måneder, vi går i møde og sejren over Arsenal i weekenden kan vise sig at være uhyre vigtig, når regnskabet gøres op i maj.

Hvis FSG skal lykkedes med at genrejse Liverpool, er Klopp manden, der, om nogen, kan få det til at ske. Der er endnu et stykke vej til, at Liverpool kan spille med om mesterskabet, men med de rette tilføjelser er hullet måske ikke så stort alligevel.

2017 har budt på et sportsligt tilbageskridt, men kampene mod Tottenham og Arsenal har givet os alle en tiltrængt påmindelse om, hvad fremtiden kan bringe under tyskerens ledelse. Nu venter Burnley i en kamp, der skal vindes og gerne i overbevisende stil. Det er nu, holdet skal bevise, at de også kan præstere mod de mindre hold og som Klopp udtalte forleden, så kæmper de alle for deres fremtid i Liverpool.

Topfoto: Getty Images

Superliga: ”Måske AGF ville blive bedre uden Duncan”

Superliga: ”Måske AGF ville blive bedre uden Duncan”

Her er - en af - hemmelighederne bag FC Københavns succes

Her er - en af - hemmelighederne bag FC Københavns succes