Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Eksklusivt interview med Tom Vernon om Right to Dream: Talenter for 30 mio., ny satsning på kvinder og historien bag akademiet i Ghana

Eksklusivt interview med Tom Vernon om Right to Dream: Talenter for 30 mio., ny satsning på kvinder og historien bag akademiet i Ghana

Mediano Special Podcast: I dette interview fra Ghana fortæller FC Nordsjællands bestyrelsesformand Tom Vernon om planerne for Right to Dream Academy, for FC Nordsjælland, om sit venskab med George Weah og om at have Alex Ferguson som arbejdsgiver.

Af Peter Brüchmann

Interviewet er optaget i Ghana efter fire-fem dages besøg på Right to Dream Akademiet i Old Arkrade, to timers kørsel fra hovedstaden Accra.

Mediano er inviteret til Ghana af FC Nordsjælland på en tur, der primært var for FCNs sponsorer. Mediano valgte at sige ja tak til invitationen, fordi det gav os en mulighed for at møde elever, lærere og alle rundt om det nu 17 år gamle akademi, som Vernon stiftede.

I interviewet fortæller Tom Vernon hele historien om Right to Dream, om hvordan både den tidligere Ballon d'Or-vinder George Weah og tidligere Manchester United-manager Alex Ferguson har spillet roller som inspiratorer til udviklingen af filosofien bag Right to Dream.

Men FCN-formanden fortæller også detaljeret hvor mange penge, FC Nordsjælland og Right to Dream tilsammen bruger på udviklingen af egne talenter.

- Det er tre millioner pund pr. år, siger Vernon i interviewet.

Og så konkretiserer han planerne om at optræde med et hold kun bestående af spillere udviklet på egne akademier i Farum og i Ghana.

Interessant for udviklingen af dansk fodbold er også planerne om at oprette et kvindehold og især et kvindeakademi i FC Nordsjælland. I forvejen driver Right to Dream det eneste fodboldakademi for kvinder i Afrika.

Senere på ugen offentliggør Mediano endnu en podcast fra Ghana, hvor du kan møde elever, trænere, personer rundt om RTD-akademiet og et dansk U13-hold fra FC Nordsjælland på besøg i Ghana.

Hør også podcasten, hvor Tom Vernon i 2016 bliver interviewet om købet af og planerne med FC Nordsjælland.

Foto: Peter Brüchmann

Efter landskampen - hvad er det, Hareide vil?

Efter landskampen - hvad er det, Hareide vil?

Inden Rumænien: Gå efter det åbne slagsmål

Inden Rumænien: Gå efter det åbne slagsmål