Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL Special: Er Premier League den bedste liga i Europa?

Mediano PL Special: Er Premier League den bedste liga i Europa?

Vi forsøger at tage første spadestik til en debat der kunne vare uger, måneder og år. Hvilke parametre har de respektive ligaer førertrøjen på? Og kan man egentlig tage debatten når den moderne fodbold udvikler sig mod at blive en homogen størrelse?

Af Daniel Sichlau

Meget kan man sige, men debatten om hvilken liga der er verdens bedste er blandt de sværere. For hvad vægter man egentlig højest som fodboldfan? Er det fankulturen? De lange bolde og hovedstødsdueller? Teknisk dygtigt pasningsspil? Aggressivt genpres? 

Eller er det et spørgsmål om arv og miljø? Handler det om at føle større genkendelighed med et navn som Jamie Vardy end for eksempel Aritz Aduriz? Handler det om at vi holder fast i gammeldags tankegange om at Serie A er defensiv og småkedelig? At Bundesligaen er taktisk naiv og kun har sin berettigelse grundet opbakningen på lægterne? 

De og mange andre spørgsmål forsøger vi at blive klogere på i denne udsendelse, hvor vi ikke vil finde svaret, men tværtimod blive klogere på de fire store ligaer som oftest nævnes som verdens bedste. Til at hjælpe os har Oscar Rothstein og Johannes Thorup taget turen ind til Pirlos Hule for at gå ned i de forskellige lag i debatten.

Vi undgår at falde i fælden med: "Ville Sunderland overleve i La Liga?" og "Det hele handler om europæiske præstationer" for det er ikke kun der svaret findes. 

Derfor håber vi at du giver udsendelsen en chance og nyder at høre Rothsteins betragtninger når det kommer til den moderne fodbolds udvikling fra at være yderst forskelligartet, når det kom til nationer, men som nu er ved at blive en paneuropæisk og homogen størrelse.

Du kan også læne dig tilbage og høre Johannes Thorups analyser når det kommer til ligaernes taktiske forskelligheder og ungdomsarbejdet i blandt andet Tyskland. 

Vi tager os dog tiden til kort at analysere Liverpool - Arsenal med fokus på Arsenals mindre krise. Hvor står projektet? Hvad skal der til for at skabe balance? Hvem ville ikke spille et minut under Thorup? Og kan man egentlig beklage sig som Gunner? 
 

Programmet præsenteres i samarbejde med vores partner Oddset. Denne uge er sidste uge i vores store konkurrence 'Verdens Bedste Fredagskupon'. Tilmeld dig og læs mere her

Foto: Laurence Griffiths / Getty Images

Europa League Special: Skal vi ikke bare sige 1-1 i  Amsterdam?

Europa League Special: Skal vi ikke bare sige 1-1 i Amsterdam?

AaB Special: Hvad siger teenagerne i AaB, når Würtz snører sine Copa Mundial?

AaB Special: Hvad siger teenagerne i AaB, når Würtz snører sine Copa Mundial?