Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Velkommen ombord på Verdens Bedste Fodboldrejse

Velkommen ombord på Verdens Bedste Fodboldrejse

På fredag drager en masse dygtige oddsere afsted på Verdens Bedste Fodboldrejse. 3 kampe på 3 dage med alt betalt. I skal dog ikke snydes for turen, og derfor er I inviteret indenfor i denne podcast, hvor vi hører om Frankfurt, livet som Atletico Madrid-fan i Madrid, 44 år som glødende Sunderland-tilhænger og sidst, men ikke mindst de mange oplevelser som konferencier på Verdens Bedste Fodboldrejse. Velkommen ombord.

Af Daniel Sichlau

Det lyder som en drengedrøm der går i opfyldelse. Et chartret fly fuld af fodboldglade mennesker, hvis eneste formål er at opleve 3 kampe på 3 dage. Noget af verdens bedste fodbold fra stadionsæderne på henholdsvis Waldstadion, Bernabeu og Stadium of Light. Her på Mediano har vi booket en plads til vinderen af vores konkurrence Verdens Bedste Fredagskupon Nikolaj Stagis. Han deltog flittigt og var den heldige vinder, da Peter Brüchmann gravede efter vinderkuponen i en skål i Pirlos Hule. 

Vi giver dog Medianos lyttere muligheden for at komme med på turen i overført betydning. I denne podcast hører vi om Eintracht Frankfurt-projektet som faktisk er en ret spændende størrelse, selvom det ikke er omdrejningspunktet for Jane i frokostpausen. Oscar Rothstein er manden med analyser og betragtninger om klubben placeret i et af Tysklands største finansielle distrikter. Er der virkelig kun Lukas Hradecky at holde øje med? Eller kan man finde noget interessant ved at dykke lidt længere ned? Vi gør forsøget

Herefter drager vi mod Madrid, hvor Søren Kaltoft har en masse spændende fortællinger om livet som Atletico Madrid-fan. Hør om tiden som studerende i den fodboldgale hovedstad, hvor alle har valgt side og hvor de gamle damer ofte kan ses med halstørklæder på kampdagene.

Der er også danske fans af Sunderland og en af dem er en garvet en af slagsen. Han hedder Christian Barfoed og har af flere omgange skrevet kapitler om sit hjertebarn her på Mediano. 
Barfoed fortæller vidt og bredt om den første tur til Sunderland og om at slippe for at betale barregninger på grund af fodbold.

Sidst, men ikke mindst tager vi en cognac i herreværelset med Søren Rebbe. Rebbe er journalist på Danmarks Radios P4, men han er også mangeårig konferencier på Verdens Bedste Fodboldrejser. Hør om de mange spændende oplevelser og om turen som sådan fra den garvede konferencier der muligvis har verdens sjoveste weekendjob.

Denne udsendelse er præsenteret af Oddset. Oddset er vores partner her på Mediano. De er med til at gøre det muligt for os at købe neongrønne kaffekopper, hænge Europaller på væggen og så selvfølgelig levere 4 faste formater på Landsholdet, Superligaen, Champions League og Premier League. Du kan finde odds på de omtalte kampe i udsendelsen på Oddset.dk/Mediano

download.png
bulibold: Die Mannschaft og dengang Toni Schumacher blev mere upopulær end Hitler

bulibold: Die Mannschaft og dengang Toni Schumacher blev mere upopulær end Hitler

Fodboldministeriet: 3-5-2, Kasket-quiz og Schjønberg meets Schumi

Fodboldministeriet: 3-5-2, Kasket-quiz og Schjønberg meets Schumi