Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 2

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 2

Hvad synes Landsholds-Lars om den nye Superliga-struktur? Hvilket dansk stadion er det værste at spille på? Hvorfor klapper trænerne ofte deres spillere i bagdelen? Og hvad kalder man i øvrigt sådan en på Fyn? Spørgsmålene er mange - svarene det samme. Lyt med i sæson 2s Spørgsmål Special.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Samvittigheden nager efterhånden de tre gutter i Fodboldministeriet. For selv om taknemmeligheden over de mange spørgsmål, der hver uge kommer ind fra verdens bedste lyttere, er kæmpe stor, så vokser frustrationen over ikke at kunne læse og svare på flere af dem også. Derfor har Wolny, Producer-Sture og Landsholds-Lars hevet denne mandag ud af kalenderen for at lave en Spørgsmål Special, hvor de svarer på så mange som muligt af de over 200 ubrugte spørgsmål, indtil de bliver kylet ud af Pirlos Hule, hvor Fodboldministeriet optages.

Og lige som i sidste sæson blev det en god oplevelse med spørgsmål i alle kategorier. Du kan for eksempel få svaret på, hvilket stadion i Frankrig, der er det bedste. Hvilken bøde Landsholds-Lars nogensinde har delt ud, som var den fedeste. Hvilken holdkammerat der havde den dårligste tøjstil (vinderen er fra Norge, kan vi godt afsløre). Hvilken fodboldoplevelse der gjorde det største indtryk på panelet, da de var børn. Hvem der er historiens største målmand. Om man generelt hader andre klubber i en trup. Og mange flere.

Derfor er Producer-Sture også på hårdt arbejde, når han sidst i podcasten skal vælge ugens vinder af en ramme kondivand. Heldigvis fik han tænkt sig godt om under Roulette-runden, der også i denne uge forsøger at få sendt penge fra LeoVegas ud til et godt fodboldformål hos en af lytterne.

Alt sammen får du i Spørgsmål Special, der er produceret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon, computer eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Husk, at næste uges udsendelse først udkommer tirsdag d. 18. Hvorfor? Svaret får du sidst i udsendelsen.

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Mediano CL: Det er en finale før tid når mesteren møder lærlingen

Mediano CL: Det er en finale før tid når mesteren møder lærlingen

Brüchmann: "Der burde være et etisk råd, der kunne smide Horsens ud af Superligaen"

Brüchmann: "Der burde være et etisk råd, der kunne smide Horsens ud af Superligaen"