Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga-podcast: Pavlovic - ketchup-effekt eller one-shot? Nedrykker - Horsens eller Esbjerg?

Superliga-podcast: Pavlovic - ketchup-effekt eller one-shot? Nedrykker - Horsens eller Esbjerg?

Mediano Superliga Podcast: Så er der frisk Superliga-podcast efter 31. runde i den aktuelle turnering. Gæsterne i studiet er denne gang meget uenige: Er Esbjerg det ringeste hold i Superligaen og bedste bud som direkte nedrykker eller er det AC Horsens? Og var Brøndby-SønderjyskE en møg- eller en brandkamp?

Af Sture Sandø

Gæster er debutant i Mediano, tidligere Superliga-spiller, akademitræner i Brøndby og topscorer i diverse klubber, Anders Jochumsen, og så Medianos redaktør Peter Brüchmann.

De har hvert sit bud på, hvem der er favorit som direkte nedrykker: Anders Jochumsen har hele sæsonen peget på Esbjerg, og det gør han stadig. 

Peter Brüchmann peger på AC Horsens, men nuancerer sit bud efter den afgørende kamp mellem OB og AC Horsens fredag aften - og efter et interview-besøg hos træner Bo Henriksen i Horsens.

Hør udsendelsen om kvalifikations- og nedrykningsspillet her:

Hør også interviewet med Bo Henriksen lavet dagen før den afgørende kamp mod OB:

I udsendelsen om mesterskabsspillet kigger vi på, hvornår FC København definitivt kan sikre sig mesterskabet: Bliver det på fredag aften, når FCK gæster Farum og FC Nordsjælland, som man har haft svære kampe mod i denne sæson? Eller bliver det først i derbyet mellem FCK og Brøndby på hjemmebane i Parken den 14. maj?

Dagens to gæster er også ganske uenige, om hvorvidt kampen mellem Brøndby og SønderjyskE søndag aften var god eller dårlig. Brüchmann kalder det en åben, levende, medrivende og underholdende kamp, mens Jochumsen kalder kampen noget rod og kritiserer Brøndby for en opstilling, der var baseret på at spare spillere før den store pokalsemifinale i Herning torsdag aften mod FC Midtjylland.

- Jeg tror ikke, at angriberne hedder Jan Kliment og Gustaf Nilsson, når Teemu Pukki og Kamil Wilczek en dag ikke er der mere, siger Jochumsen.

Her kan du høre udsendelsen, hvor vi taler om mesterskabsspillet. Vi gør opmærksom på, at der var tekniske kvaler med optagelsen i de første 14 minutter af udsendelsen:

I udsendelsen om mesterskabsspillet kan du også høre diskussioner om:

  • Har Andrija Pavlovic endelig fået hul på bylden og er på vej mod en ketchup-effekt eller var det en enlig succes-oplevelse?
  • Var FC Midtjyllands 3-1 sejr over FC Nordsjælland det sande og nu succesrige FCM eller var det FCNs dårligste kamp i slutspillet? Eller begge dele?
  • Kan David Nielsen være et bud på et alternativ til Jess Thorup på Midtjyllands trænerbænk - og er det overhovedet relevant at tale om andre trænere end Jess Thorup?
  • Hvor er Claus Nørgaards SønderjyskE? 
  • Er Lyngby stadig i spil til kampen om bronze-medaljerne?
  • Er Marcus Ingvardtsen og Emiliano Marcondes på salgsturne?
  • Og meget mere.

Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Oddset. På Oddset.dk/Mediano finder du en lang række spil på Superligaen, herunder odds 3 på, at FC Nordsjælland går forbi FC Midtjylland og napper bronzen.

Foto: Getty Images/Jan Christensen

Fodboldministeriet: Syg kultur, nye lyde og en flyvende bagersøn

Fodboldministeriet: Syg kultur, nye lyde og en flyvende bagersøn

AC Horsens Special: Bo Henriksen svarer på kritikken om det etiske råd

AC Horsens Special: Bo Henriksen svarer på kritikken om det etiske råd