Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Den store sæsonafslutning og Mediano PL Awards

Mediano PL: Den store sæsonafslutning og Mediano PL Awards

En sæson er forbi og på Mediano PL gør vi status på 38 runder fra verdens største liga.
Hvilke hold har klaret sig over forventning? Og hvem har en hel del lektier for i løbet af sommerferien? Alt dette og meget mere vender Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen i denne sidste udgave af Mediano PL for denne sæson.

Af Daniel Sichlau

Det kan hurtigt blive en lang sommer. Ulige år er lig med manglende slutrunder og derfor må vi hungre efter ligafodbold fra verdens største liga. En liga hvor toppen i 2016/2017-sæsonen for alvor fandt sine ben efter flere års tumult og skævhed. Midten er blendet sammen med bunden og de få point der adskilte solide midterplaceringer med faretruende nedrykning giver ikke indtrykket af en liga i balance. Det er blot én af pointerne i denne sidste udgave af Mediano PL på denne side af sommerferien.

Jonas Hebo Rasmussen og Rasmus Monnerup giver os deres analyser af alle 20 hold og vurderer hvad der lå til grund for udfaldet af deres sæsoner. Kan Guardiola være tilfreds med sit første år i engelsk fodbold? Hvorfor er det så urimeligt svært at holde af Watford? Kan Crystal Palace se frem til mindre stabilitet, nu hvor Sam Allardyce er smuttet og meget mere.

Vi vender også resultaterne af den store nytårsquiz, hvor mange dygtige lyttere har gættet rigtigt i virkelig mange tilfælde. Dog måtte Ranieris fyring tage prisen for den mest overraskende udvikling i den netop overståede sæson. Kun 4 havde regnet den ud, men hør selv hvordan det hele faldt ud.

 

Der er også dømt prisregn over det britiske, når Mediano PL holder sit helt eget awardshow. Her er ingen faste priser, tværtimod er alle opfundet af vores kyndige lyttere til formålet.Hør blandt andet hvem der løber med:
“Hvordan fanden fik han så mange PL-kampe”-prisen og “Den bedste usynlige spiller”-prisen.

Alt dette vendes på sand Mediano-manér og så ender man altså med 1 time og 40 minutters nørderi.

Programmet præsenteres i samarbejde med vores kommercielle partner Oddset. Det er dem der har givet os muligheden for at give jer Mediano PL hele sæsonen. Alle spilforslag kan findes på Oddset.dk/mediano.

Foto: Warren Little / Getty Images

Lyngby Special - David Nielsen om medaljer, klubbens fremtid og trænerens egne drømme

Lyngby Special - David Nielsen om medaljer, klubbens fremtid og trænerens egne drømme

Mediano U - FC København Special - Den svære vej til den næste Cornelius, den næste Delaney eller den næste Kvist

Mediano U - FC København Special - Den svære vej til den næste Cornelius, den næste Delaney eller den næste Kvist