Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM 92 - hummel special: I kommentatorboksen med Flemming Toft

EM 92 - hummel special: I kommentatorboksen med Flemming Toft

26. juni er det 25 år siden, Danmark vandt EM i fodbold. Flemming Toft kommenterede de danske kampe og lagde dermed lydsporet til et stykke dansk historie. Podcasten bringes i samarbejde med hummel

Af Jacob Staehelin

Tænk tilbage på EM-sejren for snart 25 år siden, og et godt bud er, at du vil høre Flemming Tofts 'hutlihut'-udbrud for dit indre øre, mens du ser Kim Vilfort blive begravet i medspillere efter scoringen til 2-0 mod Tyskland. 

For TV2-kommentatoren var manden, der lagde et uforglemmeligt lydspor til en lige så uforglemmelig triumf. Og derfor er han naturligvis selvskreven som gæst til endnu en udsendelse i Medianos fokus på overraskelsen i Sverige i sommeren 1992. Et fokus vi sætter i samarbejde med hummel.

1992 er så længe siden, at Flemming Toft fik en fax på det hotel i Grækenland, hvor han holdt ferie, da det blev kendt, at Danmark i al hast var indkaldt som erstatning for det tidligere Jugoslavien, der blev ramt af borgerkrig. Men alligevel står erindringerne klart hos Flemming Toft, der veloplagt tænker tilbage på en solfyldt juni for et kvart århundrede siden.

Her kan du høre om:

* Fejden med landstræner Richard Møller Nielsen

* De lave forventninger til det danske landshold

* Fornemmelsen af, at det danske landshold konstant kunne løbe ind i en røvfuld

* Hvor 'hutlihut' mon stammer fra

* Preben Elkjærs hosteknap i kommentatorboksen

Mediano sender en varm tak til hummel for at gøre disse EM 92 programmer mulige. hummel har i anledning af jubilæet udgivet en hyldesttrøje i et begrænset oplag.

Fik du hørt de andre EM-udsendelser:

Foto: Getty Images

 

 

Et talents udvikling, valg og behov er meget individuelle. Hvornår er det godt nok?

Et talents udvikling, valg og behov er meget individuelle. Hvornår er det godt nok?

Den store guide til Premier League - og de bedste fodboldrejser

Den store guide til Premier League - og de bedste fodboldrejser