Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Thomas Frank Special - interview om Brentford, Brøndby, livet i Championship og uniformer i skolerne

Thomas Frank Special - interview om Brentford, Brøndby, livet i Championship og uniformer i skolerne

Mediano Special Podcast: Thomas Frank forlod Brøndby IF midt i 'Oscar-Gate' og tog til London, Brentford og Championship. Nu flytter familien med. Huset i Danmark er solgt. I dette interview fortæller han om sit nye liv, om det dramatiske 2016 og om sit syn på dansk fodbold netop nu.

Af Peter Brüchmann

Den tidligere Brøndby-træner Thomas Frank placerede den traditionsrige klub på en 4., en 3. og til sidst en ufuldendt 4. plads, men et opgør med klubejer og daværende bestyrelsesformand Jan Bech Andersen betød, at træneren valgte at forlade Brøndby i nogle meget dramatiske dage i marts 2016.

Senere dukkede han op som ny assistenttræner i engelske Championship hos London-klubben Brentford, hvor han til daglig arbejder med landsholdsspillere som Andreas Bjelland og Lasse Vibe samt snart Henrik Dalsgaard. Lige nu er han hjemme i Danmark og fortæller i dette interview om både det, han forlod og det, han er kommet til. Og en smule om det, der måske venter forude.

Du kan høre hele interviewet her:

I udsendelsen kan også høre Thomas Frank svare på:

  • Hvad er de største forskelle på Superligaen og Championship?
  • Hvor stor er lønforskellen?
  • Hvad betyder det for Thomas Franks eftermæle i Brøndby, at Alexander Zorniger tog holdet frem til den bedste Brøndby-sæson i ti år?
  • Hvad er de største forskelle i spillestil mellem Zorniger og Frank?
  • Hvordan synes han, at Brøndbys Masterclass har udviklet sig, siden han forlod klubben?
  • Har de to talt med hinanden? Har Frank talt med Troels Bech? Eller med Jan Bech?
  • Er der flere danske spillere på vej til Brentford?
  • Og hvad var der egentlig om rygterne om jobmuligheder i SønderjyskE og Vejle?
  • Hvad mente Ståle Solbakken, da han efter sin tid i Wolverhampton talte om masser af 'hjernedøde fodboldkampe' i Championship?
  • Har Thomas Frank besøgt alle de fire pubber på det gamle Griffin Park?
  • Og meget mere.

Du kan også høre sidste års interview med Thomas Frank kort efter, at han havde forladt Brøndby:

Foto: Getty Images

Mediano Viva La Liga: Hvordan ser fremtiden ud med Valverde ved roret i Barca?

Mediano Viva La Liga: Hvordan ser fremtiden ud med Valverde ved roret i Barca?

Helsingør-direktør Kyhl: Vi budgetterer ud fra en 14. plads

Helsingør-direktør Kyhl: Vi budgetterer ud fra en 14. plads