EM Special Nr. 3 - Her er Danmarks chancer ved EM
EM Q Special # 3: Var det en skjult hyldest til Richard Møller Nielsen 25 år efter EM og en særlig variant af 'screw down the expectations' eller var det bare en gudsjammerlig generalprøve, da Danmark tabte 4-2 til Østrig? Og kan landstræner Nils Nielsen forvandle den frygtelige fodboldkamp til et wake-up-call, inden Danmarks EM indledes på søndag. Det kigger vi på i dagens udsendelse.
Af Peter Brüchmann
Velkommen til Medianos tredje special-udsendelse om EM i kvindefodbold bragt i samarbejde med Oddset og Arbejdernes Landsbank. I panelet sidder Danmarks nyudnævnte U17-landstræner Kristian Mørch Rasmussen og Medianos faste fodbold-ekspert, Rasmus Monnerup.
De forsøger at analysere Danmarks seneste testkampe mod England i Gladsaxe og mod Østrig syd for Wien. Begge kampe blev tabt, men hvor kampen mod store England gav optimisme, så var kampen mod mere upåagtede Østrig en uhyre ringe præstation, der ikke bare skruede ned for EM-optimismen, men var særdeles tæt på helt at slukke for den.
I denne udsendelse kan du høre, hvor bekymret man skal være og hvorfor der stadig er noget at have enkelte forhåbninger i:
I udsendelsen kan du høre Mørch og Monnerup svare på spørgsmål a la disse:
- Hvor sårbare er Danmark, hvis man som Østrig bare behøver at lægge lidt pres på Danmarks bageste?
- Hvad kan Nils Nielsen gøre for at sætte Danmarks to stjernespillere Pernille Harder og Nadia Nadim bedre i scene?
- Hvor er Belgiens svage punkter? Og hvor er deres styrker?
- Hvad er særligt ved Danmarks 2. modstander under EM, Holland?
- Og hvordan er chancerne mod Norge, som Danmark møder sidst i indledende pulje
- Og meget mere.
Hos Medianos partner Oddset er Danmark ikke blandt de otte lande, man regner mest med som Europamester. Faktisk har Danmark lige nøjagtig det 9. laveste odds, mens Tyskland, Frankrig og England er favoritter.
Danmark gav før kampen mod Østrig pengene 28 gange igen som Europamester, men nu får man hele 35 gange pengene tilbage ved danske guld, mens endnu en tysk titel giver indsatsen 2,9 gange retur.
Tjen penge på rigtige svar
Husk at du kan spare op til EM-slutrunden med Oddset. På Oddsets hjemmeside her kan du deltage i EM-quizzen og optjene et freebet for hvert rigtigt svar. Hver dag kan du deltage i en quiz, hvor de sparer penge op for hvert rigtigt svar - penge, som du kan bruge som freebet på EM-slutrunden.
Og så det vigtigste odds: 2,20 for, at Danmark går videre, 1,60 for, at holdet ikke går videre. Se alle EM-odds her.
Hos Medianos anden partner på disse EM Specials, Arbejdernes Landsbank, siger marketings- og kommunikationsdirektør Peter Froulund om baggrunden for at arbejde med kvindelandsholdet:
- Vi har før gået ind i projekter tidligt og været med til at få dem til at vokse sig store og stærke og vi er ret sikre på at det er sådan en case vi har fat i her.
Og så sammenligner han kvindelandsholdet med andre dele af sportens verden:
- Kvindelandsholdet og organisationen omkring, ved der skal arbejdes hårdt for at få airtime og synlighed. Det gør dem til en perfekt samarbejdspartner for os, de VED der skal arbejdes hårdt, og vi ved at aktivering af sponsorater kræver hårdt og vedholdende arbejde. Det betyder at vi går ind i samarbejdet med samme indstilling. Det er en væsentlig forskel fra de mere forkælede rettigheder, siger Froulund.
Hør også interviewet med landstræner Nils Nielsen og holdets assistent, Lene Terp. Udsendelsen er lavet inden den skrækkelige kamp mod Østrig:
Og så kan du blive klogere på vilkårene i kvindefodbold i denne udsendelse, hvor Brøndbys daglige leder, Christian Taylor, er i selskab med U19-landstræner Søren Randa-Boldt:
Hør også den optakts-udsendelse som Arnela Muminovic lavede sammen med landsholdsspiller Sanne Troelsgaard og U17-landstræner Kristian Mørch:
Som altid med kvindefodbold på Mediano er udsendelsen også lavet i samarbejde med Fagforeningen 3F.
Se i øvrigt masser af video-indhold om kvindelandsholdet på DBUs video-side her.
Foto i top af Line Røddik: Vasco Celio/Getty Images