Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

E-sport Special: Mød den første FIFA-verdensmester for klubhold

E-sport Special: Mød den første FIFA-verdensmester for klubhold

Mediano E Sport Special: Mød her en 18-årig verdensmester, der er helt nede på jorden, passer sin skolegang i 2. g, lige har vundet 10.000 dollars, som Alexander Zorniger kalder 'cute' og som måske vil bruge nogle af pengene på sko. Marcus 'Marcuzo' Jørgensen sætter nu kurs mod nye mål.

Af Peter Rubek Nielsen

I lørdags sikrede 18-årige Marcus ’Marcuzo’ Jørgensen fra Brøndby eSport sig titlen som klub-verdensmester i FIFA. Det skete, da han i finalen besejrede franske Rafsou fra Olympique Lyon med sammenlagt 8-5. Finalen blev spillet over to kampe på henholdsvis Playstation og Xbox.

Det var det første VM for klubhold i FIFA, der blev afholdt i London, og den første sejrherre blev ingen ringere end danske Marcus Jørgensen, der repræsenterer Brøndby eSport til daglig. En fornem titel for både ’Marcuzo’ og Brøndby eSport. Brøndby gik ind i eSport tilbage i februar, og allerede her et halvt år efter kan man bryste sig af et verdensmesterskab.

I denne Mediano Special er vi taget ud på Brøndby Stadion til en snak med Marcus Jørgensen om blandt andet klubverdensmesterskabet, det kommende VM i FIFA og generel FIFA-nørderi.

Vi snakker eksempelvis om, hvorfor L2 + R2 er så god en ting at have i sin FIFA-værktøjskasse.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Du kan i udsendelsen også høre, om Alexander Zornigers uimponerede reaktion, da han tidligere på ugen hilste på klubbens nybagte verdensmester. Den kom, da han hørte om førstepræmien på 10.000 dollars:

- Cute, sagde han bare, som Marcus Jørgensen fortæller i udsendelsen.

Marcus Jørgensen fra Smørum er i år den eneste danske deltager ved FIFA Interactive World Cup. Den forsvarende verdensmester er ellers danske Mohamad Al-Bacha, men han er ikke med i år, da FIWC har indført et nyt regelsæt, der har betydet, at Al-Bacha ikke automatisk er kvalificeret, selvom han er forsvarende verdensmester. Dette emne vender vi også i udsendelsen.  

I udsendelsen kan du også høre om:

  • Hvordan det var at slå sin gode kollega og ven, August Rosenmeier, i turneringen.
  • Hvordan en af de største internationale rivaler forsøgte at psyke danskeren i den afgørende kamp
  • Jørgensens betragtninger om ændringerne fra FIFA 16 til FIFA 17 og mulighederne for FIFA 18.
  • Hvad det har betydet at blive en del af en 'rigtig' fodboldklub.
  • Og hvad der skete i Marcus Jørgensen egen karriere med fodboldstøvler, hvor han var langt fremme i talentudviklingen i FC Nordsjælland.
  • Og meget mere.
Marcus 'Marcuzo' Jørgensen fra turneringen i London. Foto: Brøndby IF

Marcus 'Marcuzo' Jørgensen fra turneringen i London. Foto: Brøndby IF

Denne udsendelse er ikke Medianos endelige entre i e-sporten. Marcus Jørgensens resultater var bare så aktuelle, at vi måtte lave interviewet nu. Senere i efteråret kommer Mediano til at lave en helt ny platform med site, podcast-kanal o.s.v. med mere FIFA og med fokus på andre dele af e-sporten og især den interessante udvikling indenfor CS:GO.

Hvis du gerne vil bidrage med indhold eller deltage som ekspert i vores podcast og andre formater, så skriv til Mediano på vores kontakt-formular.

Men hav tålmodighed: Vi har hverken sat hold eller fundet formaterne endnu.  Så vi spiller nok nogle flere 'træningskampe' i løbet af efteråret - og hører gerne jeres respons, gode forslag og kommentarer derude.

PS: Hør også vores udsendelse fra starten af 2017, hvor vi kiggede lidt bredere på e-sporten:

Foto: Brøndby IF

DoublePass-duksen Næsby drømmer om egen efterskole: ”Vi er også stolte, hvis vi kan uddanne en god tømrer, men vi drømmer selvfølgelig om, at han bliver førsteholdsspiller”

DoublePass-duksen Næsby drømmer om egen efterskole: ”Vi er også stolte, hvis vi kan uddanne en god tømrer, men vi drømmer selvfølgelig om, at han bliver førsteholdsspiller”

Den store Big Six Premier League-optakt

Den store Big Six Premier League-optakt