logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: Henrys store udfordring - og tid til at skille fårene fra bukkene

Mediano CL: Henrys store udfordring - og tid til at skille fårene fra bukkene

Podcast: Mediano CL er programmet, hvor du bliver klædt godt på til ugens Champions League-kampe. I denne uges udsendelse dykker vi blandt andet grundigt ned i de tre franske deltagere i årets Champions League, nemlig PSG, Monaco og Lyon.

AF ADAM MØLLER GOMAA

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.

Champions League er tilbage, og nu er det tid til at skille fårene fra bukkene. Tirsdag og onsdag indløser de første hold billet til ottendedelsfinalerne, mens andre ryger ud i mørket. Dortmund, Atlético, Barcelona, Inter, Ajax, Bayern, Manchester City og Juventus kan alle spille sig videre i fjerde spillerunde af gruppespillet.

Vi varmer op til alle de godbidder, der venter i ugens løb her i Medianos Champions League-magasin, hvor du bliver klædt godt på til ugens kampe. I denne uges udsendelse kommer vi forbi alle kampe og mange hold, men vi dykker især nede i de tre franske deltagere i årets Champions League, nemlig PSG, Monaco og Lyon. 

I panelet er Frederik Gernigon, som er journalist og født og opvokset i Frankrig, betting-ekspert på Mediano og tidligere topdommer, Benjamin Leander og odds-sætter fra Danske Spil og tidligere Superligaspiller, Jesper Kristoffersen. Han er med i udsendelsen i kraft af Medianos samarbejde med Oddset, men kun fordi vi mener, at det samtidig har en værdi for lytterne.

Du kan høre ugens Champions League-udsendelse her:

Vores partner på disse Champions League-udsendelser er også i denne sæson Oddset. I løbet af udsendelsen vil du blive præsenteret for odds, hvor det er relevant. Der er masser af spil på Champions League-kampe inde på Oddset - find dem lige her

I denne udsendelse kan du ligeledes høre eksperternes bud på:

  • Hvordan Atlético Madrid svarer tilbage på afklapsningen i Dortmund? 

  • Om Inter, som er flyvende i Serie A, og i weekenden slog Genoa 5-0 kan slå Barcelona, som måske må undvære Messi?

  • Om det ændrer oddset på kampen, om Messi spiller eller ej? 

  • Hvem der er favoritter til at gå videre af Liverpool, PSG og Napoli? 

  • Om ustabile Schalke kan besejre Galatasaray?

  • Hvad årsagen er til, at Bayern München for første gang i syv år er til at tale med i kampen om Bundesligatitlen? 

  • Om Santiago Solari er det friske pust, som kan sparke liv i Real Madrid, eller skal der ske noget helt radikalt på spillerfronten i stedet?

  • Og meget mere.

Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Julian Finney

Mediano PL: Emerys eksamen, Moratas genopståen og Uniteds bedste 9'er

Mediano PL: Emerys eksamen, Moratas genopståen og Uniteds bedste 9'er

Mediano Superliga: "Wind er den bedste unge danske spiller med ryggen mod mål"

Mediano Superliga: "Wind er den bedste unge danske spiller med ryggen mod mål"