logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Sócrates: Er et VM-værtsskab til 1.400 milliarder kroner prisen værd for Qatar?

Mediano Sócrates: Er et VM-værtsskab til 1.400 milliarder kroner prisen værd for Qatar?

hoved2.png

VM er et politisk redskab, som magthavere benytter til at pleje deres lands interesser. Men hvordan kan svimlende 1.400 milliarder kroner være en god investering for den lille ørkenstat Qatar, der skal afholde det kommende VM? Jesper Ravnborg er deltager på Medianos talent-hold, Socrátes og giver dig her fem grunde til, at værtsskabet for VM er alle pengene værd.

logo.png

Af Jesper Ravnborg

Det er den 2. december 2010. Sepp Blatter står nervøst med vinder-kuverten i hånden på scenen i FIFA’s hovedkvarter i Schweiz hovedstad, Zürich.

Med i kampen om værtsskabet for VM i 2022 er USA, Australien, Sydkorea og Japan, samt den lille ørkenstat ved den persiske golf, Qatar.

Det er en gruppe på bare 22 eksekutivmedlemmer fra det inderste af FIFA’s gemakker, der står for beslutningen. USA er favoritten blandt iagttagerne.

Blatter fumler med kuverten, før han i mangel på tålmodighed kradser papiret op. Verdens øjne hviler på den lavstammede, undersætsige FIFA-præsident.

Han kigger langsomt, nærmest forbavset ned på vindernavnet. Et lille, lumsk smil breder sig på hans læber, indtil det efterhånden helt befrier ansigtet for alvor. Han tager en hurtig notits af vinderen og vender kuverten. Qatar har vundet værtsskabet, endda med overbevisende 14 ud af 22 stemmer.

Den qatarske delegation brøler ud i lokalet og kaster armene i vejret, mens de hopper op fra deres sæder. Emiren af Qatar, Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, kaster sig i favnen på sin søn Sheikh Mohammed bin Hamad Al Thani, der nærmest overvældes af tårer. Resten af salen ser lamslået til.

For første gang nogensinde skal VM afholdes i Mellemøsten.

International fordømmelse
Der er sagt og skrevet meget i de otte år, der er gået siden Qatar blev tildelt værtsskabet. Flere medier har berettet om klimaet og de udfordrende vejrforhold, der præger ørkenstaten.

NGO’en Amnesty International har givet en sønderlemmende kritik af de arbejdsmæssige forhold, som landet tilbyder sine 1,7 millioner migrantarbejdere. Ifølge organisationen lever gæstearbejderne under fængselslignende forhold og udfører slavelignende arbejde til en næsten ikkeeksisterende løn. Dertil kommer, at Qatar siden tildelingen af værtskabet i 2010 har været i en regional konflikt med blandt andet Saudi-Arabien og Egypten for angiveligt at sponsorere islamisk terrorisme samt at støtte Saudi-Arabiens største fjende: Iran, som landet deler gasfelt med. Det førte til en omfattende blokade i 2017, som kastede landet ud i en eksistentiel krise.

VM er en politisk satsning
Hvad er det da Qatar ønsker at fremme med værtsskabet for VM i fodbold, når landet tilsyneladende har flere indenrigs- og udenrigspolitiske problemer at slås med?

Mediano har allieret sig med idrætshistoriker Stanis Elsborg, cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og historie fra Københavns Universitet med speciale i spændingsfeltet mellem sport, politik og national identitet, for at udlede værtsskabets potentiale.

Ifølge idrætshistorikeren er der et kludetæppe af politiske årsager til, at Qatar vælger at byde på et VM i fodbold. I det følgende skal vi se nærmere på de fem mest tungtvejende grunde.

Den første årsag skal findes i det, politologerne kalder soft power, blød magt, som er en forførelseskunst, hvor aktørerne prøver at fremstå attraktive for omverdenen gennem kultur, politiske ideer og værdier. Begrebet står i modsætning til hård magt, der er en betegnelse for økonomisk og militær magt.

Pointen er, at man igennem kulturelle begivenheder – såsom en VM-slutrunde, kan imponere sit internationale publikum og derved forme et bestemt indtryk af landet udadtil.

De qatarske oliefelter vil ikke eksistere i al evighed, og derfor har oliestaten en interesse i at fremme udenlandske investeringer og gøre sig attraktiv for internationale sponsorer.

Som et medlem af Qatars organiseringskomité formulerede det, vil VM i 2022 ”katapultere os (Qatar, red.) 100 år frem, i forhold til at vide hvem Qatar er, og i forhold til at vide hvor Qatar er.

Stanis Elsborg mener, at VM er et instrument for Qatar til at forbedre landets offentlige renommé.

"Qatar sidder på en markant økonomisk magt, men soft power er en magtform, hvor moderne statsledere søger hen, fordi de kan bruge sportsbegivenhederne til at skabe et positivt image af deres land. Det gælder særligt for Qatar, der gerne vil skaffe sig af med anklagerne om at være en terrorstøttende stat," siger han.

De qatarske oliefelter vil ikke eksistere i al evighed, og derfor har oliestaten en interesse i at fremme udenlandske investeringer og gøre sig attraktiv for internationale sponsorer.Landet er afhængigt af vestens gunst for at omstille en ensporet olie- og gasøkonomi, som i dag er motor for over 70 procent af landets indtægter.

Værtsskabet skal iscenesætte landet som velstående, moderne og teknologisk udviklet, så det kan fremstå attraktivt for omverdenen.

Ifølge konsulenthuset Deloitte har Qatar blandt andet i sinde at bruge svimlende 1.400 milliarder kroner på at restaurere og etablere infrastruktur i landet, så det kan nå at blive klar til slutrunden. Det er 1.852 gange så meget per indbygger som det Sydafrika brugte i 2010. I en nærværende kontekst svarer beløbet til cirka det dobbelte af det årlige budget for finansloven, og helt lavpraktisk svarer det til, at Danmark kunne opføre det nye Odense Universitetshospital 222 gange.

Pengesummen indbefatter en konstruktion af nye lufthavne, nye veje, hoteller, fodboldstadioner og et spritnyt og omfattende metrosystem, der skal transportere de cirka 400.000 fans, som de forventer vil besøge landet under den månedlange turnering.

Selv for Qatar, der ifølge Den Internationale Valutafond IMF er verdens rigeste land målt i BNP pr. indbygger, kan det lyde som et anseeligt beløb for en fodboldturnering. Et beløb, der vel at mærke kunne være øremærket til velfærdsgoder, uddannelsesinstitutioner eller militæroprustning.

Men politisk er pengene ikke nødvendigvis dårligt givet ud, vurderer Stanis Elsborg, da der er en betydelig goodwill i at afholde et VM. Qatars investeringer i sport skal nemlig ses som en del af et vidtrækkende sportsdiplomati, der ved brug af blød magt skal forme indtrykket af landet i en positiv glans.

Han vurderer dog, at investeringen i blød magt kan risikere at give beslag. Det vil sige, at offentlighedens (læs: vestens) negative fokus på Qatars udbredte menneskerettighedsbrud i værste fald vil skade billedet af landet udadtil.

Sport er motor for national identitet
Den anden årsag skal findes i qatarernes nationale identitet.

Elsborg forklarer, at sport er ideelt til at opbygge et nationalt image og skabe en samlende fortælling. ”VM er et stort prestigeprojekt, men også en brik i emirens strategi med at skabe en særlig national identitet i Qatar,” siger han.

Det er især væsentligt for Qatar, der først blev en selvstændig stat i 1971. I takt med at landet fandt olie og gas i undergrunden er udviklingen gået stærkt. Trods Qatars beskedne størrelse sidder landet på verdens tredjestørste gasfelt.

I 1950’erne boede der kun 25.000 mennesker i Qatar, hvorefter tallet voksede støt til i omegnen af en million i 2005, til i underkanten af tre millioner i dag. Det er dog kun i omegnen af 250.000 af landets indbyggere, der er qatarske statsborgere. Resten er migrantarbejdere.

VM er kronen på værket, der skal fremme tilslutningen til den kollektive fortælling, som magthaverne i Qatar har til hensigt at skabe.

Sport er ifølge Stanis Elsborg en motor i at opbygge sammenhængskraft mellem borgerne, og netop derfor har landet aktivt benyttet sportsbegivenheder som socialt redskab efter sin selvstændighed.

Qatar har således i mange år har været interesseret i sport og sportslige begivenheder. I 1971 var landet vært for en berømt udendørs boksekamp med den amerikanske bokselegende Mohamed Ali, og i 1973 var det Pelé og klubben Santos, der aflagde besøg i den qatarske hovedstad, Doha, til en træningskamp mod værterne fra Al Ahli.

De to begivenheder er ifølge idrætshistorikeren med til at skabe en kollektiv sportsidentitet, som ørkenstaten bruger til at markedsføre landet som den førende sportsstat i Mellemøsten. Qatar har siden fulgt strategien op, og er i dag det land – sammen med Rusland, der har afholdt flest sportsbegivenheder siden årtusindeskiftet. Alene i 2015 afholdt man 89 sportsarrangementer - eksempelvis VM i håndbold.

VM er kronen på værket, der skal fremme tilslutningen til den kollektive fortælling, som magthaverne i Qatar har til hensigt at skabe. Det er et narrativ, der iscenesætter Qatar som den arabiske verdens sportslige midtpunkt.

Stanis Elsborg hæfter sig desuden ved, at landets sportsministerium i 2016 blev lagt sammen med dets kulturministerium, netop for at placere sporten i centrum for landets fysiske udvikling og øverst i befolkningens mentale bevidsthed.

Sundhed fremmer produktivitet
Den tredje årsag er af sundhedsmæssig karakter.
Ifølge idrætshistorikeren skal VM bruges til at engagere borgerne i en sundere og mere aktiv livsstil. Værtsskabet er i Qatars tilfælde midlet, der skal udbrede sundhed, mens en mere robust samfundsøkonomi er målet.

Værtsskabet skal være katalysator for, at flere bliver aktive. Qatarerne har historisk set haft en inaktiv livsstil, et lavt træningsniveau og en begrænset viden om fysisk aktivitet og kost,” siger han.

Tydeligst glimrer kvinderne ved deres fravær i idrætslokalerne. Ifølge et nyt qatarsk studie er kun 15 procent af kvinderne regelmæssigt fysisk aktive. I Qatars offentligt tilgængelige sportssektorstrategi fremgår det, at det især er sociokulturelle faktorer, såsom sociale koder, traditionelle værdier og familiære krav, der skyldes kvindernes sparsomme idrætsdeltagelse.

Det lyder endvidere, at landet har haft problemer med voksende udgifter til behandling af livsstilssygdomme. Et studie, som også er beskrevet i strategien, fandt i 2003, at 32 procent af de qatarske borgere døjer med forhøjet blodtryk, som er direkte forbundet med en inaktiv livsstil.

I forbindelse med VM vil ørkenstaten derfor udbrede kendskabet til fysisk aktivitet og uddanne befolkningen i de positive virkninger, der kommer fra en sund livsstil.

Rationalet er, at jo sundere befolkningen er, jo færre udgifter vil på sigt skulle øremærkes medicin og hospitalsbesøg. Målet er derfor, at den aktive livsstil i fremtiden skal munde ud i en øget økonomisk profit ved at få en sundere befolkning, der kan yde mere og præstere flere år på arbejdsmarkedet.

Turisme skal fremme vækst
Det fjerde nedslag er sportsturisme. Ifølge konsulenthuset Deloitte forventer ørkenstaten 3,7 millioner årlige turister i 2022. Det er flere besøgende end landets nuværende antal indbyggere, på et areal der tilmed er knap en tredjedel af Jylland.

Qatar skriver i deres sportssektorstrategi, at sportsturisme er afgørende for, at det førnævnte tal kan realiseres, og det er nedfældet, at oliestaten skal ”lanceres som et midtpunkt for sportsturisme.

Et værtsskab for VM i fodbold forstærker landets regionale og globale profil, hvilket vil øge bevidstheden om landet og deraf turismen til landet, hvis Qatar formår at fremstå attraktiv udadtil.

Stanis Elsborg vurderer, at sportsturismen kan blive bestemmende for, om Qatar kan blive en international turistmagnet – også i perioder uden sportsbegivenheder, netop fordi VM har så stor en rækkevidde.

Den øgede turisme er på sigt afgørende for, at Qatar kan sprede sin værdiskabelse, således at de i højere grad kan omstille sig til en fremtid uden olie.

Regional indflydelse
Det femte og afsluttende punkt er værtsskabets udenrigspolitiske betydning.

Elsborg forklarer, at en central faktor, der gør VM særskilt potent, er, at værtsskabet per se er et kraftfuldt udenrigspolitisk redskab.

I 2010 afstivede VM-værtsskabet Sydafrika som den stærkeste regionale magtfaktor på det afrikanske kontinent. I 2014 var det så Brasilien, der som værtsland hævdede sin rolle som regional magtfaktor på det sydamerikanske kontinent. Både Sydafrika og Brasilien er en del af de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), der i starten af det 21. århundrede præsterede betydelige vækstrater og hastig modernisering. Værtsskabet var et værktøj, de brugte, til at fremvise deres økonomiske muskler og politiske handlekraft.

Værd at bemærke er det derfor, at Qatar nu bliver det første land i Mellemøsten til at afholde VM. Den lille, geografisk set, ubetydelige ørkenstat, der hidtil har levet en slumrende tilværelse i skyggen af Saudi-Arabien og Iran, har nu i triumf kunnet hjemtage værtsskabet for VM for næsen af sin 186 gange større nabo fra Saudi-Arabien.

Da Qatar sikrede sig værtsskabet, prøvede oliestaten at fremstå som den samlende figur i Mellemøsten ved i større grad at profilere værtsskabet som et mellemøstligt projekt snarere end som et nationalt projekt.

VM var ifølge qatarerne en diplomatisk mulighed til at bygge bro og skabe samling. Problemet er dog, at det synes at have fået den modsatte effekt i en region, der forekommer at ”bekrige hinanden uden våben på alle tænkelige måder,” som idrætshistorikeren formulerer det.

Det er et politisk propagandastunt, at Qatar tilskriver VM-værtsskabet en mæglerrolle. Tværtimod kommer vi de næste par år til at se Saudi-Arabien og Qatar være enormt offensive på sportsområdet, hvor det bliver direkte sportskrig mellem de to lande,” fortæller han.

Elsborg mener, at der er stor signalværdi for Qatar i få VM til landet, men at den sportslige manifestation lynhurtigt kan risikere at skade landet i et regionalt opgør. Han refererer blandt andet til den saudiske boykot i 2017, der isolerede Qatar fra global samhandel i en kort periode.

Dette til trods er VM-værtsskabet en vægtig symbolsk sejr for Qatar. Landet fremstår nu som en international aktør udadtil, der kæmper i en tungere vægtklasse, end den geografiske størrelse berettiger til, og som heller ikke er til at komme udenom på det regionale plan.

VM har ifølge idrætshistorikeren tyngden til at forrykke den regionale magtbalance i Mellemøsten i en retning, så den lille qatarske oliestat får større indflydelse og mere politisk gennemslagskraft.

Fordømmelsen forstummer
Selvom Qatar er udsat for vestlig fordømmelse og kras kritik fra en bred vifte af NGO’er, vurderer Stanis Elsborg, at den negative omtale vil fordufte, når først bolden ruller. Netop som det skete for Rusland under VM i sommer.

Når først vesten præsenteres for den formfuldendte afvikling og de storslåede stadioner, vil paraderne falde og modtageligheden for kulturpropaganda øges. Det ved de autoritære ledere, der opruster i sportsindustrien, og den goodwill, der ligger heri, er langt mere værd end prisen på et værtsskab.

Denne artikel er et resultat af Mediano Sócrates - vores hold for formidlingstalenter, der igennem et forløb på otte måneder prøver kræfter med at udgive på Mediano. Forløbet har fokus på opkvalificering, feedback og idéudvikling. Dette er vores første hold, og vi regner med at optage det næste hold hen over sommeren 2019.

Foto: Photo by 2022 Supreme Committee for the Delivery & Legacy for the FIFA World Cup Event via Getty Images

Fodboldministeriet: Anekdote Special 5.0

Fodboldministeriet: Anekdote Special 5.0

Mediano PL: Julen der gjorde Liverpool til mesterskabsfavoritter

Mediano PL: Julen der gjorde Liverpool til mesterskabsfavoritter