MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Her er Mediano Manager - nyt format, der hjælper dig med dit managerhold

Her er Mediano Manager - nyt format, der hjælper dig med dit managerhold

Din guide til holdet.dk: Så dækkes der op til Premier Manager fra det nye år. Et nyt spil er ude på holdet.dk, og her får du gode råd og fiduser til, hvordan du skal sætte dit hold, hvordan du skal skifte ud og hvad du skal holde øje med.

Medianos udsendelser om manager-holdene er lavet i samarbejde med holdet.dk

Mediano og holdet.dk går nu sammen om at lancere ‘Mediano Manager’ - et helt nyt podcast-format.

I 2019 får du hver uge de bedste manager-tips og tricks som dedikerede podcast-episoder, når Mediano lancerer en ugentlig optakt-udsendelse til managerspillene på Holdet.dk.

Mediano Manager hedder podcasten, som vil være at finde i Medianos normale kanaler samt på Holdet.dk’s blog.  

Her kan du høre den første episode med en introduktion til den nye udgave af Premier Manager:

Nu hjælper Mediano i et samarbejde med holdet.dk dig med at få styr på dit managerhold. Frederik Ingemann og Andreas Vidførle-Pedersen er dine guides, der med masser af Top 3 placeringer på holdet.dk, arbejdet med Facebook-siden Maniager og flere tidligere optrædener i Medianos VM- CL og PL-podcast. Her giver de dig en generel indføring i, hvordan du skal sætte dit hold og konkrete råd og anbefalinger. Næste udsendelse er 12. januar. Fremover er det planen, at Frederik og Andreas hver uge vil give Medianos lyttere gode råd til både Premier Manager og Super Manager på holdet.dk

Det er Frederik Ingemann og Andreas Vidførle-Pedersen, der udgør managerspillets svar på ‘Mogensen & Kristiansen’.

Andreas Vidførle-Pedersen er mangeårig managerspiller med flere top tre-placeringer. Ekspert på Champions League Manager og Bundesliga-manager på Facebook-siden MANIAGER. Arbejder til dagligt som jurist.

Frederik Ingemann satte sit første managerhold i en alder af syv år. Frederik har bl.a. en 1. og en 3. plads i managerspillene på CV’et, og arbejder som skribent for holdet.dk. Frederik er desuden stifter af MANIAGER, hvor han også er ekspert på Premier Manager.

Der udgives to ugentlige optaktsprogrammer til henholdsvis Premier Manager og Super Manager. De kommer til at vare ca. 25 minutter hver og indeholder spiller-anbefalinger, taktiske overvejelser og tips til runden. Alt hvad du har brug for i kampen om håneretten.

Weekendens kampe gennemses med et manager-øje, og manager-nørderiet vil nå nye højder, når Frederik Ingemann, Andres Vidførle-Pedersen og andre gæster tipper dig til succes.

Lyt med i Mediano Manager, og du vil forbedre dine chancer for at slå vennerne.

Foto: Getty Images

Mediano Bundesliga - Status på halvsæsonen

Mediano Bundesliga - Status på halvsæsonen

Julekalender #21 - Årets bedste podcasts - Indkasttræner Thomas Grønnemarks vej til Liverpool

Julekalender #21 - Årets bedste podcasts - Indkasttræner Thomas Grønnemarks vej til Liverpool