logo.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga – runde 24: ACs gave til Barcelona, de dyreste trupper i La Liga og bag om Betis

Mediano La Liga – runde 24: ACs gave til Barcelona, de dyreste trupper i La Liga og bag om Betis

Barcelonas CL-kamp mod Chelsea, hvor AC fik en hovedrolle, efterbehandles her i Mediano La Liga, hvor vi også snakker de dyre – og de billige – trupper i Spanien, og ser på, hvem der overrasker og skuffer, i forhold til hvor meget de har brugt på at samle den nuværende trup. Derudover diskuterer vi Riza Durmisis situation i Real Betis, og så tegner vi et portræt af klubben, som den danske venstreback optræder for. 

AF Adam Møller Gomaa

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af LeoVegas Sport og TravelSense.

Hvorfor gik det, som det gjorde, da Barcelona fik 1-1 på Stamford Bridge i den første ottendedelsfinale, hvor der ikke var helt så meget knald på, som der plejer at være, når de to klubber tørner sammen. Men ikke desto mindre tager Barcelona til Spanien med et godt udgangspunkt. Her får du grundig analyse af opgøret på Broen – set mest fra spansk side.  

Udover det giver vi dig mulighed for at blive klogere på den andalusiske klub, Real Betis, som har den danske venstreback, Riza Durmisi på lønningslisten. Efter at have været fast mand i halvanden sæson, har han nu mistet sin plads på holdet. Hvorfor har træner Quique Setien valgt den unge back, Junior, som er trukket op på B-holdet for et erstatte Durmisi? Og kan det komme til at få betydning for Durmisis muligheder for at komme med til VM slutrunden til sommer?

De spørgsmål finder vi svar på her, ligesom vi undersøger, hvem der har brugt flest og færrest penge på at samle deres nuværende trupper og gør status over, hvem vi synes har skuffet og overrasket mest, når man tager spillertruppens pris med i ligningen. Ekspertpanelet er de to af Medianos faste La Liga-eksperter, journalist, Morten Glinvad, og Jonathan Hartmann, som ligeledes er analytiker i Lyngby, hvor han også er akademitræner.

Hør hele udsendelsen her:

Det her er vores ugentlige magasin, hvor der er både tilbageblik, optakt og tematiserede samtaler, analyser og pointer om spansk fodbold.

Nedenfor er den tabel, som vi taler om i udsendelsen i forhold til, hvor mange penge klubberne har brugt på at samle deres nuværende trup:

La Liga indkøbstabel:

Barcelona 5,4 milliarder

Real Madrid 3,7 milliarder

Atletico Madrid 2,2 milliarder

Sevilla 1,2 milliarder

Valencia 1,1 milliarder

Villarreal 820 miillioner

Real Sociedad 506 millioner

Athletic Bilbao 477 millioner

Betis 365 millioner

Celta Vigo 335 millioner

Deportivo La Coruna 208 millioner

Alaves 194 millioner

Malaga 134 millioner

Espanyol 127 millioner

Eibar 104 millioner

Girona 89 millioner

Levante 89 millioner

Getafe 75 millioner

Leganes 75 millioner

Las Palmas 67 millioner

I sidste uges udsendelse analyserede vi Real Madrids Champions League-kamp mod den franske gigant, Paris Saint-Germain, i bund, og så gik vi tæt på den anden Madrid-klub, Atlético, der altid definerer sig selv ud fra fjendebilledet, Real Madrid.

Har du lyst, kan du høre den udsendelse her:

Denne La Liga-podcast er sponseret af LeoVegas Sport og Travel Sense, og det er takket være dem, at vi kan give jer et La Liga-magasin hver uge. Hos LeoVegas Sport kan man spille live på alle kampe, og vil man sætte sin La Liga-viden på spil, kan man besøge leovegas.dk og under sport finde La Liga. Har man lyst til at spille på La Liga i den kommende weekend, så tag at gør det inde på LeoVegas Sport. Partner på udsendelsen er også Travel Sense, som giver 10% rabat på alle rejser til Barcelona, Atlético Madrid og Real Madrid-kampe, hvis du bruger koden ”mediano”, når du bestiller online.

Du skal i øvrigt holde øje med de næste ugers La Liga-programmer, for LeoVegas Sport søsætter en konkurrence for Medianos lyttere og kunder hos LeoVegas Sport, hvor man kan vinde en tur til Barcelonas sidste hjemmekamp i denne sæson, som er i sidste spillerunde mod Real Sociedad, hvor vi er mange, der regner med, at de skal løfte mesterskabstrofæet. Hvis du vil en tur på Camp Nou, så hør de næste La Liga-udsendelser, hvor vi kommer nærmere ind på konkurrencen, når den er blevet søsat.

Og for en god ordens skyld: LeoVegas Sport og Travel Sense har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.

Ugens podcast rundes af med sandt eller falsk, hvor vi i denne uge taler Alavés, Espanyol og Athletic Bilbao.

I vores snak om Chelsea-Barcelona kan du desuden høre eksperternes bud på:

·      Om Chelsea gjorde livet lettere for Barcelona ved at spille med Hazard på toppen.

·      Om Valverde lykkedes med at ændre noget fra bænken, som han har for vane.

·      Hvad Barcelona lykkedes med, og hvad der ikke fungerede.  

·      Om Barcelona ligefrem var heldige med resultater.

·      Om Barcelona ligner et hold, der kan vinde Champions League.  

Foto: Getty Images/Mike Hewitt

Ugens Preview - Her klæder vi dig på til weekendens største fodboldoplevelser

Ugens Preview - Her klæder vi dig på til weekendens største fodboldoplevelser

Talenttrænerne kigger op på Superligaen: Lidt for grå

Talenttrænerne kigger op på Superligaen: Lidt for grå