Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Talenttrænerne kigger op på Superligaen: Lidt for grå

Talenttrænerne kigger op på Superligaen: Lidt for grå

Mediano Superliga Podcast: Her kigger de to talenttrænere, Frank Hjortebjerg og Kristian Mørch fra Brøndby og DBU op på Superligaen med nye øjne. Og de ser ikke en stjernehimmel af inspirerende lyspunkter.
Udsendelsen skulle egentlig mest handle om AGFs 0-0 kamp mod SønderjyskE mandag aften, men vi kom vidt omkring. 

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank

AGF og SønderjyskE undgik begge at tabe mandag aften. De holdt begge nullet. Og frustrationerne på begge sider af midterlinjen var efter kampen til at overskue.

Men var det i virkeligheden problemet? Er der så meget på spil, at man først og fremmest koncentrerer sig om at neutralisere modstanderens styrker, før man forsøger at forløse egne? Og kan de to ting overhovedet sættes op imod hinanden?

De spørgsmål forsøger dagens panel i Mediano Superliga at besvare efter mandagskampen på Ceres Park.

Frank Hjortebjerg, masterclass-træner i Brøndby, og Kristian Mørch, U17-landstræner for fodboldkvinderne, analyserer her mandagskampen mellem AGF og SønderjyskE, men taler om meget mere end det.

De taler om en Superliga, der lige nu ikke giver dem meget inspiration og hvor kampen mellem AGF og SønderjyskE var et præcist billede på dette. De taler om talentudvikling, strategi, mesterskabskamp mellem Brøndby og FC Midtjylland og de danske talenters mentalitet.

Du kan høre hele udsendelsen her:

I udsendelsen kan du også høre:

  • Hvem inspirerer herhjemme?
  • Hvem har den tydelighed, som trænerne altid efterlyser?
  • Og hvem er de største skurke, når det kommer til at spille sikkert - og dermed gråt?
  • Panelet kigger også ind i mesterskabskampen mellem især Brøndby og FC Midtjylland.
  • Og der tales om meget mere.

I dagens udsendelse tales også om den nye struktur for Superligaen og hvordan de to kvalifikationspuljer ville se ud, hvis de blev dannet i dag. Der omtales en seddel på bordet under optagelsen. Den ser således ud:

28278499_10212928174412357_1228484753_o.jpg

Hør også mandagens gennemgang af Superligaen, hvor Sture Sandø havde besøg af Christian Sørensen, akademitræner fra Lyngby, Jonas Hebo Rasmussen, divisionsspiller fra HIK og havde tidligere mestertræner fra Malmö FF, Allan Kuhn, med på linjen:

Udsendelsen er sponsoreret af Medianos faste Superliga-partner Oddset og Medianos seneste partner på Superligaen, Arbejdernes Landsbank.

Arbejdernes Landsbank er partner på alt, der gælder Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold.

Oddset er partner på Superligaen, Premier League, Champions League, landsholdet og VM samt på vores e-sports-kanal 1tap, hvor det er e-Oddset, der er partner.

Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank og Oddset, at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet Superligaen.

For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank og Oddset  har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.

Foto: Getty Images

Mediano La Liga – runde 24: ACs gave til Barcelona, de dyreste trupper i La Liga og bag om Betis

Mediano La Liga – runde 24: ACs gave til Barcelona, de dyreste trupper i La Liga og bag om Betis

Mediano Superliga: De interessante unge, Ståles kvaler og topholdenes kvalitet

Mediano Superliga: De interessante unge, Ståles kvaler og topholdenes kvalitet